Bridge eller kontraktbridge er et kortspil. Moderne bridge blev udviklet i 1920'erne i USA og spilles i dag over hele verden. Navnet har formentlig sin oprindelse i det russiske ord Бридж, der betyder herold eller budbringer. Danmarks Bridgeforbund: Dansk Bridge nr. 779, juli 2013, s. 11 Spillet spilles af 4 spillere fordelt på 2 samarbejdende makkerpar. Hver spiller råder over 13 standardkort. Makkerparrene sidder ovenfor hinanden ved et bord, der i turneringsbridge er kvadratisk.
Spillet kan spilles som et selskabsspil for 4 personer, rubberbridge. Spillet er imidlertid mest udviklet som turneringsspil, hvor den samme kortfordeling spilles af flere "borde" (med 4 spillere), hvorefter scorerne sammenlignes. Dermed er resultatet ikke afhængigt af, hvilket makkerpar der har fået de bedste kort. For turneringsspil gælder normer og regler, der er nedfældet i "Love for turneringsbridge", der er fastsat af World Bridge Federation og kan findes på dansk på Danmarks Bridgeforbunds hjemmeside. Love for turneringsbridge 2007
thumb|250px| Til venstre: en meldekasse. Til højre: En spillers hånd (13 kort). Bagved ligger meldingen 1♥
Turneringsspil
Forudsætninger
Hver spillers position angives ved et af de fire verdenshjørner, således at Nord og Syd er makkere, ligesom Øst og Vest er makkere. I turneringer spilles der ved kvadratiske borde, som er forsynet med plancher, der angiver: Hvilket par, der sidder Nord/Syd og hvilket par, der sidder Øst/Vest. På planchen angivet ved parrenes numre. I hvilken rækkefølge de nummererede spil skal spilles. Hvor mange spil, hver runde består af. Til hvilket bord hvert af parrene skal bevæge sig efter rundens afslutning. Til hvilket bord kortene skal afleveres efter rundens afslutning.
Kortmappen
Hver kortmappe er påtegnet ”N”, ”Ø”, ”S” og ”V” samt spillets nummer. Selvom kortene ikke skal blandes er det angivet, hvem der er kortgiver, idet denne altid indleder meldefasen. Endelig er zonestillingen anført, normalt med rød farve, hvis et par er i farezonen og grøn farve, hvis et par er udenfor farezonen.
Farezonen
Farezonen er et begreb, som oprindelig stammer fra selskabsbridge, men anvendes i en anden betydning i turneringsbridge. Her er farezonen (eller forkortet zonen) på forhånd bestemt af spillets nummer. I spil nr. 1 er ingen i zonen, i spil nummer 2 er Nord/Syd i zonen, i spil nummer 3 er Øst/Vest i zonen og i spil nummer 4 er begge par i zonen. I spil 5 er reglen som i spil 1, i spil 6 som i spil 2 osv. Zonestillingen er afgørende for opgørelsen af regnskabet.Jf. Afsnit 1.8. Regnskabet
Kortene
Kortgivningen foregår til venstre med ét kort ad gangen, til hver spiller har 13 kort. I turneringer spilles de samme kort i løbet af turneringen, således at alle par har spillet enten Øst/Vest-kortene eller Nord/Syd-kortene. De må altså kun blandes én gang før turneringsstart, hvorefter de videresendes ifølge planchens anvisninger.
I større turneringer anvendes computer-fordelte kort, som ikke må blandes på noget tidspunkt. Uanset om kortene er håndgivne eller computerfordelte, placeres de i dertil indrettede mapper.
Når kortene er fordelt, kan spillet gengives i et diagram af den type, som ses til venstre.
Kortenes værdi
Værdien af kortene er fra højeste til laveste kort: E K D B 10 9 8 7 6 5 4 3 2
Kortenes rangfølge
Kortenes rangfølge er defineret efter farve Omtales ofte som ”kulør”, da der kun er to farver, rød og sort i spillet. dels efter kortets værdi. Farverne angives i stigende rækkefølge.
De to lavest gældende farver, ♣ og ♦, kaldes minor. De to højest gældende, ♥ og ♠ kaldes major. Højest rangerende melding er Uden trumf, der normalt skrives som UT eller NT (no trump), men udtales sans (fra fransk sans-atout).
Pointtildeling
Begrebet point er en kompliceret affære i bridge, idet sådanne opnås i forskellige sammenhænge og med forskellig betydning. I nedenstående tabel er angivet en oversigt, som kan benyttes som støtte ved læsningen af de følgende afsnit.
Begreb Anvendelse Betydning ForkortelseRegnskabspoints Opgørelse af spilresultat Afgør gevinst tab pointsHonnørpoints Vurdering af styrke Vejledende for meldeforløb hp Fordelingspoints Vurdering af fordeling Vejledende for meldeforløb p Kamppoints Omregningstabel Afgørelse i holdkampe KP Internationale Matchpoints Omregningstabel Holdturneringer IMPMatchpoints Omregningstabel Parturneringer MP
Regnskabet
Med mappen følger et regnskab, hvor resultatet af spillet skal noteres efter spillets afslutning. Når spillerne er enige om resultatet, lægges kortene tilbage i mapperne og herefter noteres resultatet på regnskabet. Nord er ansvarlig for at føre regnskabet, mens Øst skal kontrollere, at det er korrekt udfyldt. Turneringslederen (TL) er ansvarlig for at opgøre (sammenligne) resultaterne af spillene. Se også afsnit 5 om turneringsformer. I de senere år har man i klubberne i stigende grad benyttet et digitalt registreringssystem, Bridgecentralen og en dertil hørende specialcomputer, BridgeMate. Resultaterne indtastes i BridgeMate og registreres automatisk i Bridgecentralen, som dog forud for turneringens afvikling skal forsynes med data om turneringsform og deltagere.
Slutkontrakten
Det vanskelige i kontraktbridge er, at det ikke alene gælder om at få spillet, men også at nå det rigtige niveau og med den rigtige kulør som trumf. Et meldt spil kaldes en kontrakt, og der skelnes mellem fire niveauer:
Delkontrakt Udgang Lilleslem Storeslem
Udgang opnås, når den vundne kontrakt er mindst 3 UT, 4 i major eller 5 i minor. Lilleslem og storeslem er kontrakter med henholdsvis 6 og 7 træk (12 og 13 stik), uanset kulør. Såvel udgang som slem giver ekstra regnskabspoints, betegnet bonus, men kun hvis de er meldt! Hvis de brændes dvs. slutkontrakten er lavere end minimumsmeldingen for bonus, gives der ikke bonuspoint. Derfor er det vigtigt gennem meldingerne at undersøge mulighederne for på hvilket niveau, der skal spilles. Hvis kontrakten ikke opfyldes, gives der strafpoints til den side, der har meldt kontrakten.
Hvis modstanderne ikke tror på, at kontrakten kan opfyldes, har de muligheden for at doble, hvilket giver ekstra straf, hvis kontrakten ”går ned”, men samtidig en ekstra bonus, hvis den trods doblingen spilles hjem. Hvis den side, der har meldt kontrakten, alligevel tror på dens succes, kan doblingen redobles, hvorved der sættes yderligere regnskabspoints på spil. Doblinger og redoblinger kan altid overbydes af modparten med en ny, højere gældende melding end den, der er doblet /redoblet. Når 3 spillere i rækkefølge har meldt pas, er slutkontrakten nået.
Pointtildeling i regnskabet
Pointtildelingen i bridgeregnskabet er afgørende for meldeforløbet. For hvert stik, spilfører indkasserer, hvis kontrakten er opfyldt Benævnes trækværdi, som starter ved det 7. stik, som er 1. træk, opnås flg. score:
Minor: 20 point Major: 30 point UT: 40 point for det første stik, derefter 30 point for hvert af de efterfølgende.
En trækværdi på 100 regnskabspoints eller mere i et enkelt spil betegnes som en udgang. En trækværdi på mindre end 100 regnskabspoints betegnes som delkontrakt. Opgørelsen af regnskabet er endvidere afhængig af, om man er udenfor eller i zonen. Den samlede tabel (hvor tallene i parentes angiver pointene i zonen):
Delkontrakt: 50 (50) point
Udgang: 300 (500) point
Lilleslem: 800 (1250) point
Storeslem: 1300 (2000) point
Den samlede score for en kontrakt er summen af stik- og kontraktpointene. Fx giver kontrakten 3 ruder med 9 stik (der netop opfylder kontrakten) 3*20 + 50 points, i alt 110 points, mens kontrakten 6 hjerter i zonen med 13 stik (1 stik mere end meldt): 7 * 30 point + 1250 point, i alt 1460 point. Eksemplet viser betydningen af at melde en storeslem, idet kontrakten 7 hjerter med 13 stik giver 7*30 + 2000 points, i alt 2210 points.
Straffen for undertræk, (populært kaldet beter) er i udoblede kontrakter altid 50 regnskabspoints pr. undertræk uden for zonen og 100 pr. undertræk i zonen. Doblede og redoblede kontrakter beregnes ud fra en progressiv skala Forkortelser: UZ: uden for Zonen, Z: i zonen (D): Doblet (RD): Redoblet
Antal undertræk UZ D) Z (D) UZ (RD) Z (RD)1. undertræk 100 200 200 4002. og 3. undertræk 200 300 400 6004. og følgende undertræk 300 300 600 600
Om regnskabet, se § 77 i Bridgelovene
Endelig findes den mulighed, at alle spillere melder pas. I dette tilfælde får begge par en score på 0 points.
Konkurrencen
Konkurrencen i bridge handler om at score det højest mulige antal regnskabspoints med de givne hænder. Det kan ske ved selv at spille den rigtige kontrakt, nedspille modpartens kontrakt eller offermelde, dvs. at gå ned med sin egen kontrakt frem for at lade modstanden vinde sin. Reglerne om regnskabspoints i bridge betyder, at det ofte er billigere at få et par stik for lidt frem for at modparten spiller sin kontrakt hjem.
Vurdering af håndens styrke
Når kortene er fordelt, vurderer hver spiller sin hånds styrke med henblik på, hvilke meldinger, der kan komme på tale.
Honnørstyrke
Når spillerne vurderer kvaliteten af en hånd, benytter de sig af et pointsystem, hvor esserne tælles til 4 point, kongerne til 3 point, damerne til 2 point og knægtene til 1 point. Det samlede antal point betegnes som honnørpoints. Hvis en spiller har min. 12 points, bør denne åbne meldingerne (foretage den første melding, der ikke er pas), eller (hvis en af modspillerne har åbnet) afgive en konkurrerende melding. Se afsnit 3.1 om meldefasen Nogle spillere afgiver åbningsmelding på færre honnørpoints, afhængigt af, hvilket meldesystem, der anvendes.
Fordelingsstyrke
Kortvurderingen omfatter også en vurdering af håndens fordelingsstyrke. Som tommelfingerregel kan angives, at hvis spilleren råder over en farve med 5 kort, svarer det til et ekstra styrkepoint, 6 kort svarer til 2 point osv. Hvis en farve omfatter 6 eller flere kort, betegnes den som en langfarve.
Spillets faser
Bridge består af to separate faser, meldefasen og spillefasen. I meldefasen forsøger de to makkerpar i konkurrence med hinanden at få kontrakten i en egnet trumffarve eller uden trumf. Den højeste melding vinder spillet, og begge par skal nu forsøge at vinde flest mulige stik i spillefasen.
Meldefasen
Der skelnes i bridge mellem to typer af meldinger: Naturlige og konventionelle. En naturlig melding vil sige, at den meldte farve er forslag til trumf. Konventionelle meldinger viser normalt en særlig styrke eller en særlig fordeling af kortene. Konventioner er typisk uafhængige af det grundlæggende meldesystem, og mange konventioner findes i forskellige udgaver.
Hver spiller medbringer et udfyldt systemkort, som angiver, hvilket meldesystem og hvilke konventioner, parret anvender. Modparten har under meldeforløbet altid ret til at spørge om betydningen af en melding. Svaret på betydningen af meldingen skal afgives af makker til den spiller, som har afgivet meldingen. Der kan overføres stik til modparten eller tildeles en korrigeret score, hvis forklaringen vildleder modstanderne. En udførlig beskrivelse heraf findes i Danmarks Bridgeforbunds Spillerhåndbog, §§111 – 115
Meldekassen
I turneringsbridge anvendes meldekasser, således at der ikke samtales under afgivelse af meldingerne. I kassen ligger, ordnet i rækkefølge, et fortrykt skilt med hver af de mulige meldinger (fra 1♣ til 7UT). Desuden er der skilte, der repræsenterer meldingerne pas, Dobler og Redobler jf. AFSNIT 1.8.1 Slutkontrakten.. Endelig er der to ark med særlig betydning, Stop og Alert.
Meldeforløbet