thumb|Dråby VIg omkring 1900 Dråby Vig er en vig i Limfjorden, på østsiden af den nordlige del af Mors, cirka 8 km nord for Nykøbing Mors. Vigen afgrænses af den godt 2 km lange Buksør Odde, der mod øst vender ud mod Livø Bredning, og mod vest og nordvest ligger vigen med landsbyen Sønder Dråby i bunden. Syd for Sønder Dråby har Skarum Å sit udløb. Dråby Vig er omgivet af strandenge, der er dannet på hævet havbund. 863 ha af området blev i 1998 udlagt til vildtreservat, hvoraf de 70 ha. er landarealer.
Dråby Vig er et internationalt naturbeskyttelsesområde (nummer 29)vandognatur.dk 29 Dråby Vig under Natura 2000 projektet, og 1.678 ha er fuglebeskyttelsesområde og EU-habitatområde.
Strandengene udgør vigtige yngle- og rasteområder for en række vade- og andefugle, ligesom de lavvandede områder i vigen er en vigtig rasteplads for ænder og gæs på træk. Eksterne kilder/henvisninger
Vandognatur.dk basisanalyse Skovognatur.dk
Kategori:Limfjorden Kategori:EU-habitatområder i Danmark Kategori:Fuglebeskyttelsesområder i Danmark