thumb|Antanas Smetona og hans parti Litauens nationale union var de store vindere ved kuppet Kuppet i Litauen i 1926 () var et kup, der fjernede den demokratisk valgte regering og i stedet indsatte et konservativt autoritært styre ledet af Antanas Smetona. Kuppet fandt sted den 17. december 1926 og var for en stor del organiseret af militæret, mens Smetonas rolle stadig er omdiskuteret. Kuppet bragte Litauens nationale union, tidens mest konservative parti, til magten.Vytas Stanley Vardys og Judith B. Sedaitis (1997): "Lithuania: The Rebel Nation" Westview Series on the Post-Soviet Republics, WestviewPress Google bøger, På danske biblioteker s. 34–36 Før 1926 var det unge parti ret betydningsløst. I 1926 havde det blot omkring 2.000 medlemmer og havde kun tre pladser i parlamentet.Rūstis Kamuntavičius, Vaida Kamuntavičienė, Remigijus Civinskas & Kastytis Antanaitis (2001): "Lietuvos istorija 11–12 klasėms." Vilnius: Vaga. s. 385 Litauens Kristen-Demokrater, det største parti i Seimas på det tidspunkt, samarbejdede med militæret og sikrede kuppets legitimitet men accepterede ikke nogen større placering i regeringen og trak sig ud i maj 1927. Efter at militæret havde overladt regeringsmagten til en civil regering, ophørte det at spille nogen direkte rolle i det politiske liv. Smetona og hans parti forblev ved magten til 1940, da Litauen blev besat af Sovjetunionen.
Baggrund Litauen blev optaget i det Russiske Kejserrige i 1795. Det var besat af Tyskland under 1. verdenskrig. Den 16. februar 1918 erklærede Litauen sig som en uafhængig nation. De næste to år kendetegnes ved uroen i forbindelse med Litauens befrielseskrige, der forsinkede den internationale anerkendelse og opbygningen af politiske institutioner. Den nydannede hær kæmpede mod bolsjevikkerne, Bermontians (en tysk invasionshær, der opererede i invasionskrigene mod Sovjetunionen) og polske hærafdelinger, som efter et fingeret mytteri (men i forståelse med Piłsudski) marcherede mod Vilnius. I oktober 1920 annekterede Polen Vilnius og de omkringliggende områder, som bolsjevikkerne kort tid forinden havde overdraget den nyoprettede stat, Litauen. Anneksionen af Vilnius gav anledning til spændinger mellem Litauen og Polen i hele mellemkrigstiden. Litauens næststørste by, Kaunas blev udset til midlertidig hovedstad.
Litauens forfatningsgivende forsamling, valgt i april 1920, vedtog forfatningen i august 1922. Det første valg til Seimas blev afholdt i oktober 1922. Det mest diskuterede spørgsmål var præsidentens rolle. Efter nogen tid svingede regeringen over til et etkammersystem (Seimas). Medlemmer af Seimas blev valgt for en treårsperiode. Hver ny Seimas valgte præsidenten, som udnævnte premierministeren, som så udpegede ministre til regeringen. Præsidenten kunne ikke genvælges mere end én gang.Juozas B. Laučka (1986): "The Structure and Operation of Lithuania's Parlametart Democracy 1920-1939" Litauens parlaments historie 1920-1939 Det parlamentariske system viste sig at være ustabilt, der var 11 regeringer mellem november 1918 og december 1926.R. J. Crampton (1994): "Eastern Europe in the twentieth century" Google bøger
De vigtigste politiske aktører på tidspunktet for kuppet havde været aktive under frihedsbevægelsen og i republikkens første år. Antanas Smetona havde været Litauens første præsident mellem april 1919 og juni 1920. Han trak sig tilbage fra formel politisk deltagelse, selvom han udøvede politisk kritik, som han kort tid sad i fængsel for i 1923.Office of the President of the Republic of Lithuania Litauens præsidentembedes officielle hjemmeside, om Antanas Smetona Augustinas Voldemaras repræsenterede Litauen ved indgåelsen af Brest-Litovsk-freden i 1918 og var senere premierminister, forsvarsminister og udenrigsminister. Han udtrådte af regeringen i 1920, selvom han fortsatte med at udøve politisk kritik, som også han kort tid sad i fængsel for.Kristina Vaičikonis (1984): LITHUANIAN QUARTERLY JOURNAL OF ARTS AND SCIENCES Kazys Grinius var leder af Litauens delegation i Versailles ved 1. verdenskrigs afslutning og fortsatte som kabinetsleder i Seimas og valgtes som præsident i juni 1926.Office of the President of the Republic of Lithuania Litauens Præsidentembedes officielle hjemmeside, om Kazys Grinius Mykolas Sleževičius var premierminister i 1918 og 1919, ansvarlig opbygningen af den litauiske hær i 1920 og sad i Seimas fra 1922 til 1926.Lietuvos Respublikos Seimas Seimas officielle hjemmeside
Parlamentsvalget 1926 Resultatet af parlamentsvalget i 1926Alfonsas Eidintas (1991): Lietuvos Respublikos prezidentai, Kaunas Šviesa s. 104 Parti Pladser Kristen-Demokrater (krikdemai) 30 Husmandsunionen (liaudininkai) 22 Socialdemokraterne (socdemai) 15 Nationalunionen (tautininkai) 3 Bondeunionen 2 Mindretal (tyskere, jøder og polakker) 13 I alt 85
Fra den 8. til den 10. maj 1926 afholdtes ordinært valg til Seimas. For første gang siden 1920 fik Krist-Demokraterne, som var tæt bundet til den Den romerskkatolske kirke og dennes præster, ikke flertal. De litauiske vælgere havde mistet tilliden til partiet, fordi flere af dets medlemmer havde været involveret i finansskandaler: Juozas Purickas havde misbrugt sin diplomatstatus i Moskva til at handle med kokain og sakkarin, Eliziejus Draugelis og Petras Josiukas havde handlet med billigt lavkvalitets, røget svinefedt fra Tyskland i stedet for at købe fedtet af de litauiske bønder, og finansministeren, Vytautas Petrulis, havde overført store summer fra statsfinanserne til sin egen konto.Alfonsas Eidintas (1991): Lietuvos Respublikos prezidentai, Kaunas Šviesa s. 87-95 Partiets strategi mht at håndtere en økonomisk krise blev betragtet som ineffektiv.Gimtoji istorija Yderligere spænding opstod, da konkordatet mellem Den Polske Republik og Vatikanet anerkendte Vilnius som en polsk, kirkelig provins på trods af litauisk anmodning om, at Vilnius skulle være direkte underlagt Rom, hvilket dog ikke var Vatikanets politik.Albertas Gerutis (1969): Lithuanian 700 Years, New York, Manyland Books På danske biblioteker s. 216–221 Pavens godkendelse af Polens krav på Vilnius betød tab af prestige for Kristen -Demokraterne. De diplomatiske relationer forværredes endnu mere, da pave Pius XI ensidigt fastsatte grænserne for Litauens kirkelige provinser uden hensyn til de litauiske forslag og krav.
Efter valget dannede Bonde-unionen og Socialdemokraterne en centrum-venstre koalitionsregering i opposition til Kristen-Demokraterne. Koalitionen var i mindretal og forhandlede med repræsentanter for mindretallene i Litauen: det tyske mindretal fra Klaipedaområdet, polakker og jøder. Den 7. juni blev Kazys Grinius valgt som Litauens 3. præsident, og Mykolas Sleževičius blev premierminister, begge fra Bonde-unionen.
Årsager Årsagerne til kuppet er fortsat emne for debatter. Den hjemlige situation var uden tvivl besværlig. Historikere har påpeget, at europæiske begivenheder i 1920erne kan have haft indflydelse, for eksempel Benito Mussolinis kup i Italien og Józef Piłsudskis kup i Polen i maj 1926.Redigeret af Alfonsas Eidintas (1999): "Lithuania in European Politics: The Years of the First Republic, 1918-1940" Google bøger s. 53-58 Andre historikere har påpeget mere generelle tendenser i Europa, som i 1930erne havde medført mere eller mindre udemokratiske regeringer i mange lande i Europa. Den demokratiske umodenhed viste sig gennem uvilje til indgåelse af kompromiser og heraf ofte skiftende regeringer, som skabte en vedvarende fornemmelse af politisk krise. Historikere har også foreslået kommunist-frygt som en faktor sammen med manglen på et stabilt centrum, venstre- og højrefløj, som gensidigt beskyldte hinanden for bolsjevisme og fascisme. Ifølge historikeren Anatol Lieven så Smetona og Voldemaras sig selv som miskrediterede, sande helte i selvstændighedsbevægelsen.Anatol Lieven (1994): "The Baltic Revolution: Estonia, Latvia, Lithuania and the Path to Independence" Google bøger På danske biblioteker s. 66
Efter parlamentsvalget ophævede regeringen undtagelsestilstanden, som stadig var opretholdt i Kaunas og flere andre steder, genoprettede demokratiske friheder og gav amnesti til politisk fængslede. For første gang var Litauen et virkeligt demokrati. Imidlertid havde ændringerne ikke generel opbakning. Mange af de politiske fanger var kommunister, der benyttede deres demokratiske rettigheder til den 13. juni i Kaunas at afholde en demonstration, som blev opløst. Oppositionen anvendte demonstrationen som påskud for offentlige angreb på regeringen idet den påstod, at regeringen tillod illegale organisationer (Litauens kommunistparti var forbudt) frit at kunne forsætte deres aktiviteter. På trods af, at demonstrationen var lokal og kun samlede 400 deltagere, blev begivenheden præsenteret som en trussel mod det litauiske militær, og regeringen blev fremstillet som ude af stand til at håndtere truslen.
Litauens underskrivelse af ikke-angrebspagten med Sovjetunionen den 28. september 1926 blev benyttet som udgangspunkt for yderligere angreb på regeringen for "bolsjevisering". Ideen om traktaten var blev født og forhandlet på plads af den tidligere Kristen-Demokratiske regering; men da den kom til afstemning, stemte partiet imod, mens Antanas Smetona var stærk fortaler. Traktaten udsattes for hård kritik, fordi den mod understregelse af Litauens ret til at have Vilnius som hovedstad begrænsede Litauens ret til at indgå andre internationale alliancer. På det tidspunkt var Sovjetunionen ikke medlem af Folkeforbundet, Frankrig og Storbritannien søgte allierede i Østeuropa og de Baltiske stater forsøgte at opbygge en selvstændig union.Rūstis Kamuntavičius, Vaida Kamuntavičienė, Remigijus Civinskas & Kastytis Antanaitis (2001): "Lietuvos istorija 11–12 klasėms" Vilnius: Vaga s. 376-379 Den 21. november opløste politiet en højreorienteret studenterdemonstration mod "bolsjeviseringen". Omkring 600 studenter havde forsamlet sig nær den kommunistisk ledede fagforenings sæde. Idet politiet frygtede voldelige angreb på fagforeningen, blev demonstrationen opløst. Syv politibetjente blev såret, og 13 studenter blev arresteret. I forsøg på lovligt at vælte centrum-venstre regeringen, foreslog Krist-Demokraterne et mistillidsvotum på baggrund af hændelserne i forbindelse med demonstrationen, men det blev nedstemt i Seimas.
Endnu et offentligt ramaskrig lød, da regeringen, for at opnå enighed med de etniske minoriteter, tillod åbningen af 80 polske skoler i Litauen. På det tidspunkt lukkede den polske regering litauiske skoler i det omstridte Vilnius-område. Koalitionsregeringen kom med sit forslag om at sænke præstelønningerne og subsidierne til de religiøse katolske skoler i direkte konfrontation med Krist-Demokraterne. Modsætningerne uddybedes, da regeringen foreslog nedskæring af de militære styrker. Efter afskedigelsen af omkring 200 konservative officerer aktualiseredes ønsket om "en stærk mand" i de militære kredse, og der bryggedes på kupplaner mod den lovligt valgte centrum-venstre regering.
Forberedelserne thumb|left|President Kazys Grinius blev afsat af militæret på sin 60-års fødselsdag