Pressefotografforbundet er verdens ældste forbund for pressefotografer og fotojournalister stiftet i 1912. Det skete i en lejlighed på Bülowsvej i København, og ingen tænkte på at fotografere begivenheden.
Forbundets historie Oprettelsen skete kun fire år efter at dagbladet Politiken havde ansat Holger Damgaard som Danmarks første pressefotograf. Holger Damgaard var medstifterne af foreningen.
Forbundet havde kun de seks stiftende medlemmer: Holger Damgaard, Julius Aagaard, Rolstad, Asker Michelsen, Th. Larsen og A.W. Sandberg, men dette tal steg hurtigt. I 1927 fik forbundet sit første kvindelige medlem. I 1941 kom de første medlemmer fra provinsen med i det københavnsk dominerede forbund. Medlemstallet var da på 25.
Ved forbundets 50 års jubilæum i 1962 var der 148 medlemmer, mens der ved 75-års-jubilæet i 1987 var 428. I 2011 er medlemstallet på 838.
I 1967 blev Pressefotografforbundet en del af Dansk Journalistforbund.
Blandt medlemmerne er bl.a. danske fotografer som Tine Harden, Henrik Saxgren og Charlotte Østervang.
Årets Pressefoto Pressefotografforbundet står bag Årets Pressefoto,Årets Pressefoto hvor den første udstilling blev afholdt i 1974. Her konkurrerer medlemmerne om at vinde titlen som Årets Pressefotograf og Årets Pressefoto, ligesom der konkurreres i en lang række andre kategorier.
Blandt vinderne i de forskellige kategorier har været Jørn Stjerneklar og Sofie Amalie Klougart.
Formænd 1912-27 Julius Aagaard 1927-29 Vittus Nielsen 1929-32 Alfred Müller 1932-38 Holger Damgaard 1938-39 Tage Christensen 1939-41 Holger Damgaard 1941-42 Tage Christensen 1942-50 Vittus Nielsen 1950-51 Erling Fut Jensen 1951 Vittus Nielsen 1951 Walther Månsson 1951-54 Carl Rasmussen 1954-62 Jacob Maarbjerg 1962 Carl Dørge (fungerende) 1962-67 Jacob Maarbjerg 1967-76 Mogens Holmberg 1976-80 Ib Rahbek-Clausen 1980-83 Bjarne Lüthcke 1983-86 Jens-Kristian Søgård 1986-88 Ole Bjørndal Bagger 1988-90 Bent Paulsen 1990-98 Hans Otto 1998-20 Lars Lindskov 2020- Sisse Stroyer
Referencer
Litteratur Irene Greve (red.), Vidnerne – Historien – dansk pressefotografi i 100 år, Pressefotografforbundet, i samarbejde med Ajour, 2012. .
Eksterne links Pressefotografforbundets hjemmeside Årets Pressefoto
Kategori:Journalistik Kategori:Fotografi Kategori:Etableret i 1912 Kategori:Foreninger fra Danmark Kategori:Dansk Journalistforbund