Arles er en fransk by beliggende ved Rhônedeltaets begyndelse.

Den blev grundlagt i 46 f.Kr. af Julius Cæsar på bredden af Rhônefloden, hvor man kunne overskue Camarguedeltaet. Den rummer stadig vidnesbyrd om den romerske fortid i form af en torveplads (forum) og nogle buegange, som er indbygget i domkirken. Byen kendes også som "Galliens lille Rom" på grund af de mange rester af romerske monumentalbygninger (teater, bade og amfiteater). Amfiteatret kunne i sin tid rumme 20.000 mennesker, og det bruges endnu til forskellige arrangementer, særligt de årlige tyrefægtninger. Museet i Arles rummer gode samlinger af gallo-romerske fund.

Det var også her, at Vincent van Gogh lavede nogle af sine kendte malerier.

Byens romerske og romanske monumenter blev opført på UNESCOs Verdensarvsliste i 1981. thumb|left|Høst i Provence, malet af Vincent van Gogh mens han opholdt sig i Arles, juni 1888.

Personer fra Arles Jeanne Calment (1875-1997), personen med det længste dokumenterede liv nogensinde Djibril Cissé (født 1981), fodboldspiller Anne-Marie David (født 1952), sangerinde Gaël Givet (født 1981), fodboldspiller Christian Lacroix (født 1951), modedesigner

Se også AC Arles

Eksternt henvisninger

Turistkontoret i Arles

Kategori:Byer i Provence-Alpes-Côte d'Azur Kategori:Verdensarvsområder i Frankrig