thumb|Andreas Cellarius' Harmonia Macrocosmica (1660/61) med Jorden i centrum af solsystemet og de astrologiske stjernetegn. Astrologi (fra græsk: αστρολογία = άστρον, astron, "stjerne" + λόγος, logos, "lære") eller stjernetydning er læren om angivelige forbindelser mellem himmellegemer og Jorden, samt kunsten at spå om fremtidige hændelser og skæbner, baseret på stjernernes stilling.astrologi – Store norske leksikon
Her indgår forskellige esoteriske og pseudovidenskabelige traditioner eller systemer, ifølge hvilke kendskab til himmellegemers, primært solen, månen og planeternes indbyrdes positioner og relative bevægelser kan bruges til at forklare menneskelige egenskaber, og til dels forudsige vigtige begivenheder i et menneskes liv. En udøver af astrologi kaldes en astrolog.
Traditionel astrologi thumb|Persisk astronomisk og astrologisk manuskript fra omkring 1700. I Babylons storhedstid skelnede man ikke mellem videnskab og magi, spådomme og udregning af verdens første kendte kalender; den Babylonske kalender. De græske jonere antog den babylonske astronomi, men afviste astrologien. Først 300 år senere, efter Aleksander den Stores erobring, gjorde astrologien sit indtog i den græske verden. Det samme gentog sig ved Romerrigets sammenbrud. Middelalderens intellekt var tågelagt af fænomener som astrologi og alkymi; først ved oplysningstidens frembrud kom der gradvis orden i sagerne. Arthur Koestler: The sleepwalkers (s. 114), Penguin Arkana, 1959 Noget har dog overlevet, som når vi bliver syge af "influenza"; ordet er italiensk for "indflydelse", og viser til den gang, man tænkte sig, at influenza og anden sygdom skyldtes stjernernes indflydelse. influenza — Den Danske Ordbog
Kendte astronomer som Tycho Brahe og Johannes Kepler How Did the Skeptical Astrology of Johannes Kepler Contribute to Our View of the Cosmos? | Ancient Origins beskæftigede sig med at sætte horoskoper op.
Forskellen på den vesterlandske og indiske astrologi er groft sagt, at man i den vesterlandske følger præcessionen og dermed årstiderne (tropisk astrologi), medens man i den indiske orienterer sig efter fiksstjernerne (siderisk astrologi), således at tegnene, der i øvrigt har samme navne, ligger fast i forhold til fiksstjernekredsen. Desuden er zodiaken i den indiske astrologi inddelt i 27 såkaldte månehuse.
Kinesisk astrologi er baseret på en tolvårsrytme svarende til et omløb af planeten Jupiter. I den keltiske astrologi opereres med 13 tegn.
Moderne vesterlandsk astrologi 300px|thumb|Indenfor medicinen troede man før renæssancen, at legemsdelene blev påvirket af de tolv stjernetegn i dyrekredsen.
I vore dage praktiseres astrologien stadig. De fleste danske ugeblade og magasiner bringer de meget populære stjernetegnshoroskoper. Ifølge professionelle astrologer er det dog kun individuelle horoskoper baseret på en persons fødested og fødselstidspunkt der kan tillægges værdi som kilde til selvindsigt og terapeutisk værktøj.
I lighed med astronomer benytter moderne astrologer data i form af astrologiske tabeller, såkaldte ephemerider, som indeholder informationer om himmellegemernes skiftende positioner.
Nogle astrologer er af den opfattelse at himmellegemernes indbyrdes positioner afspejler sider af et menneskets liv uden at determinere det. Denne opfattelse kaldes af de pågældende astrologer synkronicitet. Begrebet optræder hos Paracelsus og er siden benyttet af Jung.
Andre astrologer hævder derimod at sammenhængen mellem himmelske og jordiske hændelser er kausal. Et trivielt eksempel på at himmelske forhold styrer jordiske begivenheder er at vi går på arbejde om dagen, dvs. når Solen er over horisonten, og sover om natten, når den er under horisonten.
Der findes astrologer som forsøger at forklare astrologien ud fra videnskabelige principper, men for de fleste er astrologi en teknik som forener intuitive og analytiske fremgangsmåder.
Kritik af astrologien I marts 1958 blev 2.000 spædbørn, født den måned i London med kort tids mellemrum, udvalgt til at deltage i et videnskabeligt eksperiment. Forskerne fulgte dem de følgende 45 år, og kunne i 2003 oplyse, at forskningsresultaterne afkræftede enhver sammenhæng mellem fødselsøjeblik og videre liv. Man studerede 100 forskellige faktorer, indbefattet IQ, uddannelse, civilstand, angstniveau, aggressivitet og andre egenskaber, som astrologer hævder at kunne forudsige ud fra himmellegemernes stilling på fødselstidspunktet. Geoffrey Dean fra universitetet i Perth og hans team gennemgik yderligere 40 studier, der involverede spådomme fra 700 astrologer, og konkluderede, at astrologernes påstande svarede til resultater opnået ved ren gætning.Astrology is rubbish, says new researchGeoffrey Dean and Ivan W. Kelly. "Is Astrology Relevant to Consciousness and Psi?" Journal of Consciousness Studies, 10, No. 6–7, 2003, pp. 175–198 Citat: "...Conclusion...Our concern in this article has been to measure the performance of astrology and astrologers...Consequently, if astrologers could perform better than chance, this might support their claim that reading specifics from birth charts depends on psychic ability and a transcendent reality related to consciousness. But tests incomparably more powerful than those available to the ancients have failed to find effect sizes beyond those due to non-astrological factors such as statistical artifacts and inferential biases. The possibility that astrology might be relevant to consciousness and psi is not denied, but if psychic or spirit influences exist in astrology, they would seem to be very weak or very rare. Support for psychic claims seems unlikely..."
Hvis man opfatter astrologi som en nomotetisk videnskab, dvs. en disciplin der på baggrund af systematiserede iagttagelser opstiller generelle lovmæssigheder, er astrologiens påstande som andre videnskabelige teorier sårbare for kritik. De påstående sammenhænge mellem himmelske og jordiske begivenheder burde i givet fald kunne verificeres, eller for så vidt som de har karakter af konkrete forudsigelser, falsificeres.
De fleste videnskabsfolk anser i dag astrologi for pseudovidenskab.Eysenck, H.J., Nias, D.K.B., Astrology: Science or Superstition? (Penguin Books, 1982) Talrige videnskabeligt udførte forsøg har ikke kunnet påvise nogen af de antagelige sammenhænge mellem himmelske og jordiske begivenheder. Troværdigheden af astrologien er yderligere undergravet ved, at stjernetegnene ikke eksisterer som fysiske ansamlinger af stjerner, men kun opleves således i kraft af et simpelt synsbedrag. Endvidere ødelægges troværdigheden ved, at de folkeligt stærkt benyttede "soltegn" (det stjernetegn, man mener, man er født i), ikke længere passer pga. jordaksens præcession. Mere generelt hviler astrologiens antagelser om at bestemte symbolske essenser (f.eks. karakteren af et stjernebillede) findes som virkelige fysiske fænomener ude i verden (makrokosmos) hvor de via skjulte korrespondenser påvirker det enkelte menneskes tilværelse (mikrokosmos), på antagelser der er typiske for vestlig okkult tradition siden antikken, og som i dag rubriceres som overtro. Det sidste er et relativistisk begreb, da der ikke kan være noget over naturen og derfor ikke noget egentlig overtroisk. Man kan derfor kun mene, at noget er overtro. Man kan ikke vide, om det er det.
Astrologi og moderne videnskabsfilosofi thumb|Dyrekredsen, Wien. Astrologiens metoder hører som alle psykologiske tolkningsmodeller ind under begrebet åndsvidenskab og anses derfor i almindelighed som værende pseudovidenskabelige. De står i klar modsætning til almindelig videnskabelig forskning, da de ikke lever ikke op til kravene for anerkendt videnskabsteoretisk opstilling. Disse kræver ifølge kritisk rationalisme mulighed for falsifikation. De hører ind under begrebet tro i form af antagelser, der af mangel på falsificerbarhed hverken kan be- eller afkræftes. De har således intet empirisk grundlag for at komme i betragtning som en egentlig videnskabelig teori.
Man kan ifølge den kritiske rationalismes filosofi kun afgøre, hvad en ting ikke er, og kun efter intersubjektiv målestok. Aldrig hvad den er, da der ikke findes nogen sikker objektiv bedømmelse af noget som helst. Forsøg herpå betegnes som empirisk generalisering, hvilket erfaringen viser at kunne føre til fejlagtige konklusioner. Falsifikation anses således som mere sikker end verifikation . Denne tydelige begrænsning af det videnskabelige erkendelsesområde indeholder til gengæld en høj grad af relativ sikkerhed for de ved gendrevet falsifikation vedtagne teoriers rigtighed. Således kan ingen tro helt afvises. Men denne kan naturligvis kun anerkendes som værende af personlig karakter og altid bero på et frit valg af verdenssyn, hvis tolkning ligger udenfor det intersubjektive erfaringsområde. Den kan derfor i empirisk forstand aldrig komme i betragtning som nogen egentlig videnskabelig teori.
Samtidig kan kategorisering af moderne astrologi som overtro, hvilket er almindeligt indenfor logisk positivisme, ifølge Karl Popper afvises som en i videnskabsfilosofisk forstand ikke-bevislig påstand, da den forsøger at falsificere en teori, der af mangel på mulighed for intersubjektiv erfaring netop ikke er falsificerbar. De manglende forudsætninger for at opstille en videnskabelig teori udelukker samtidig en sikker begrundelse for at kunne afvise astrologien som overtro. Forsøg på at omgås denne regel må således ifølge Popper anses for at være lige så meningsløse som forsøg på at give det pågældende system eller trosform almindeligt anerkendt videnskabelig gyldighed. Det skyldes, at ingen tro kan afvises som andet end tro. Mennesket kender ikke naturen og kan derfor ikke med sikkerhed udtale sig om det såkaldt "overnaturlige". Teoretisk set er intet overnaturligt. Kun videnskabeligt uforklarligt som værende udenfor det intersubjektive erfaringsområde. Det samme gælder i princippet for alle trosformer, som har et verdenssyn, der kan forsvares gennem filosofisk logik.
Forskellen mellem tro og overtro bliver dermed et spørgsmål om logisk begrundelse for frit valg af metafysisk verdenssyn og kan efter Poppers mening aldrig blive et videnskabeligt spørgsmål. Med respekt for det frie valg kan man således frit mene, at ens eget åndelige verdenssyn er den "rigtige" tro, mens det fravalgte kan forkastes som "overtroisk". Men det vil naturligvis altid bero på en personlig vurdering. Mangel på gensidig respekt trosformerne imellem er farlig og medvirkende til at udvikle fanatisk brug af teorier, der hver især udmærket kan være rigtige, men som til syvende og sidst ikke kan bevises. Det er værd at bemærke, at det samme gælder for enhver form for videnskabsteori. Men dog med den væsentlige forskel, at sidstnævntes lovmæssige rigtighed kan bekræftes intersubjektivt. Denne bekræftelse er ifølge Popper den eneste virkelige forskel på tro og videnskab.
Astrologi som psykologi Astrologiens værdi i den moderne verden er som sagt "kun" af åndsvidenskabelig betydning og anvendes af moderne astrologer som en holistisk indfaldsvinkel til en alternativ form for psykologi, der kan benævnes kosmopsykologi. Planeterne opfattes ikke længere som overnaturlige guder, men som emanationer af et tidløst, ubevægeligt og uendeligt selv, som alle elementer gennem bevægelse i tid og rum antages at være kun relativt adskilte dele af. Dette selveksisterende selv er uden begyndelse eller slutning, men eksisterer ved egen kraft som en konstant tilblivelse gennem en tidløs evolutionsproces. Astrologi er dermed tæt forbundet med ideen om reinkarnation.