Oberst (: der oberste for 'den øverste') er en officersgrad i en hær og et luftvåben mellem brigadegeneral og oberstløjtnant. En oberst rangeres ind i Rangfølgens klasse 3.

Oberster i det danske militær En oberst er i Hæren chefen for et regiment, en brigade eller tjenstgørende ved en stab.

Graden svarer til en kommandør i Søværnet.

I Flyvevåbnet er en oberst stationschef (chef for en flyvestation) eller tjenstgørende ved en stab.

I Forsvarets Sundhedstjeneste vil stabslæger, stabstandlæger og stabsdyrlæger af 1. grad bære oberstdistinktionerBekendtgørelse om militære grader mv. for personel i det militære forsvar 5) oberst, kommandør, stabslæge af 1. grad, stabsdyrlæge, stabstandlæge.

I Hærhjemmeværnet er en oberst chef for en af to Landsdelsregioner – henholdsvis LRGNE og LRGNV, mens obersten i Flyverhjemmeværnet er korpschef. Oberster i Hjemmeværnet er lønnede.

Oberster internationalt og historisk En oberst svarer til Group Captain i Storbritanniens Royal Air Force.

Berømte oberster Muammar al-Khaddafi – Libyens diktator 1969-2011. Colonel Sanders – stifteren af Kentucky Fried Chicken. Claus Schenk von Stauffenberg – deltog i det mislykkede 20. juli-attentat mod Hitler

Oberster i litteraturen Oberst Jorgen – Skurk i tegneserien Tintin. Oberst Hachel – Garnisonskommandant i tv-serien Matador. Colonel Kurtz – person i Joseph Conrads roman Mørkets Hjerte. Filmatiseret som Dommedag nu.

Kilder

Kategori:Militære titler Kategori:Titler i Rangfølgens klasse 3