Sankt Mikkels Kirke er en kirke fra ca. 1333 i Slagelse. Den er sammen med kirkeladen en af byens ældste bygninger. Der har været en kirke på dette sted siden ca. 1080, hvor roskildebispen Svend Nordmand grundlagde en romansk stenkirke dedikeret til ærkeenglen Mikael. Den gamle kirke blev dog revet helt ned og erstattet af den nuværende kirkebygning. Tårnet er opført i 1400-tallet, og der blev gennemført en større restaurering i 1873-1876.
Den tidligere kirkelade fra omkring år 1500 blev i 1616 ombygget til latinskole.
Historiske hændelser
Billedstormen
I dag kendetegnes kirken ved at der ikke er mange kunstgenstande og farverige udsmykninger, hvilket også giver den et flot hvidt helhedsindtryk.
Dog er dette ikke et bevidst æstetisk valg. Alle førreformatoriske kirkegenstande - bortset fra enkelte - blev ødelagt og røvet under den såkaldte billedstorm på palmesøndag d. 5 april 1533.
Billedstormen på Sankt Mikkels Kirke var den eneste billedstorm, der skete i Danmark udenfor København.
Bygningshistorie
Den gamle kirke (1080-1333) Kirken nævnes allerede i Roskildekrøniken, fra 1130'erne. Her nævnes det at biskoppen af Roskilde, Svend Normand (1074-1088) opførte en kirke i Slagelse o. 1080. Saxo tilføjer at kirken var viet til ærkeenglen Mikael.http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Soroe_0187-0218.pdf
Roskildekrøniken benytter ordet "monasterium", der betyder kloster, hvilket kunne tyde på at det var en klosterkirke oprindeligt - selvom der næsten ikke er andre kilder der beskriver det som et kloster. Denne samme usikkerhed findes angående Skt. Bendts Kirke i Ringsted, og det forbliver uklart om der o. 1080 virkeligt blev opført klostre i disse to byer. Hvis der var et kloster i Slagelse så tidligt, hører det til de allerældste klostre i Danmark (sammen med Skt. Michaelis i Slesvig og den samtidige Skt. Bendts). Under alle omstændigheder tyder intet på at Skt. Mikkels var en klosterkirke i den senere middelalder. Så hvis der har været et kloster, synkede det hurtigt i ubetydelighed.Hans Krongaard Kristensen, Klostre i det middelalderlige Danmark s. 47: "Den anonyme forfatter bruger udtrykket monasterium....Der er således ingen tvivl om, at der i hver af de to byer blev oprettet en gejstlig stiftelse, som man dengang opfattede som et kloster"
Det giver god mening at man opførte en af de første stenkirker i Slagelse, da byen i 1000-tallet spillede en afgørende rolle for kongemagten. Der foregik også møntprægning i samme periode.Slagelses historie | lex.dk – Trap Danmark Kirken ligger på toppen af "Mikkelsbjerget", som muligvis har fungeret som et ældre hedensk helligsted. Den høje placering gjorde også kirken synlig i byen og hele området. Det lader også til at Slagelse by har været bygget bakken, med kirken som centrum, i de følgende århundreder.
Man kan ikke sige meget om hvordan den gamle kirke så ud. Men sikkert er det, at den blev bygget i romansk stil og bygget med frådsten. Den har haft to tårne - ligesom Tveje Merløse eller Fjenneslev kirke. Man kan stadig se den gamle kirke figurere på Slagelses byvåben - her ses ærkeenglen Mikael, dragedræberen, ved siden af to kirketårne. Byvåbnet kendes fra et seglaftryk fra 1519, men er uden tvivl ældre, og det kan måske godt sættes i forbindelse med kongens afgivelse af købstadsprivilegier til Slagelse i 1288.Slagelse | lex.dk – Trap Danmark
Den gotiske kirke I 1300-tallet blev Svend Normands kirke revet ned, og den blev erstattet af en moderne, gotisk kirke. Man regner med at den østlige del af kirken stod færdig i året 1333, da der er malet en indskrift på en hvælvingsbue i den østlige ende af det sydlige sideskib, hvor der står: "Anno Domini mcccxxxiii Completa est haec Testudo" ("I det Herrens år 1333 blev denne hvælving fuldført").
I løbet af midten af 1300-tallet blev kirken byggest fra øst mod vest, hvilket også kan ses indefra. Der er færre detaljer på murpillerne og hvælvingsbuer hen mod tårnet, mens der er stor detailrigdom i den østlige del af kirken. Kirken har nok stået færdig i sidste halvdel af 1300-tallet.http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Soroe_0187-0218.pdf S. 190-192
Kirken i dag, såvel som dengang, illustrerer en enestående gotisk enhed med spidsbuer og store kuplede hvælvinger. Kirkerummet er 36 meter langt og bredden er 20 m. Bredden - skabt af sideskibene - får kirken til se større ud, og man får et indtryk af at man er inde i en mindre domkirke. Det strømmende lysskær fra korvinduerne ind mod siddebænkene bekræfter dette indtryk, og er nok det smukkeste syn i kirken.
Tårnet blev bygget, uden spir, i ca. 1450. Tårnet så nok ganske anderledes ud end i dag - man kan ud fra billeder i 1600-tallet og 1700-tallet se at kirken havde et pyramidespir. Der har var også en tagrytter over koret i 1755.
Kirken har også haft en række sidealtre og små udbygninger, der er blevet fjernet i tiden løb
Restaureringer og omdannelser I 1803 blev kirken udsat for en hård istandsættelse, der fjernede et kapel i sydsiden, gjorde tårnet fire alen mindre og påsatte det karnissvungne hattespir, som ses på illustrationer fra 1800-tallet.
I 1873-1876 gennemgik kirken en hård restauration, der har været kontroversiel sidenhen. Den blev ledt af arkitekten Harald Drewsen. Man byggede de to våbenhuse og sakristiet i disse år, og tårnet fik sit nuværende gotiske spir. Man fyldte også kampestensgrunden under tårnet med beton, man huggede stavværksdekoration i triforierne (de øverste vinduesåbninger i midterskibet) og der blev lavet en ny vestportal, som eftertiden ikke var glade forhttp://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Soroe_0187-0218.pdf s. 199-202. Ifølge Nationalmuseets gennemgang af kirken i "Danmark Kirker" fra 1936 har restaurationen "dog i alt for høj Grad sat sit "nygotiske" Præg paa den gamle Kirke og betydelig formindsket dens Værdi som Bygningsmindesmærke"http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Soroe_0187-0218.pdf s. 188.
De værste restaureringsbeslutninger blev ændret ved en istandsættelse under arkitekt Mogens Clemmensen i 1928. Kampestensfundamentet blev befriet for cement, vestportalen fik en mere simpel form og vestvinduet ind til tårnet blev genåbnet.http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Soroe_0187-0218.pdf S. 203
Inventar
Næsten alt inventaret er fra efter reformationen, da meget katolsk blev ødelagt under billedstormen i 1533.
Krucifikset, der hænger over alteret er dog fra før reformationen. Oprindeligt var det et korbuekrucifiks. Det er ca. fra år 1500.
Alterkalken er af forgyldt messing og er fra 1592. Den gamle vinkande bruges ikke længere, da den indeholder bly, men den er fra 1611. Oblatæsken er fra 1653. På altret ligger et eksemplar af Frederik II's bibel fra 1589. Døbefonten er fra 1610, over den er en fontehimmel. Prædikestolen er fra 1614. Her ses våbenskjold for Ebbe Munck og hans hustru Sidsel Høeg, der var slotsforvaltere på Antvorskov. På prædikestolen er der fire andre billedfelter med bibelske motiver - Abrahams ofring af Isak, mennesker der ser mod en slange og korsfæstelsen, profeten Jonas i fiskens bug og Samson, der river en løve i to stykker.
På korets nordside hænger et maleri af Fridrich Holm fra 1720. Det forestiller Jesu indstiftelse af nadveren.
På korets sydside hænger topstykket af et vægskab fra 1400-tallet. Der står med minuskelindskrift: "Archangele michael constitui te dominus principem super omnes animas sucipiendas" ("Ærkeenglen Mikael! Jeg, Herren, har indsat dig som fører for alle sjæle, der skal optages i himlen")http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Soroe_0187-0218.pdf S. 207
Orglet er fra 1961 og skal forestille ærkeenglen Mikael, der breder sine vinger ud over kirken.
De tre glasmalerier fra 1898, "Palmesøndag, Langfredag og Paaskedag" er C.N. Overgaards værk
Kirkeskibet hedder Nordlyset, en tremastet bark. Det er bygget af maler Ove Andersen i Slagelse 1993 – 1994. Ophængt 1994-12-11. Skænket af Ove Andersen med sponsorbidrag fra Marineforeningens Slagelse afdeling, Slagelse Sparekasse og reklametegner Mogens Juul Jørgensen, Slagelse. I modellen er der nedlagt et brev og en 5 kr.
Derudover er et unavngivet tremastet skib ophængt, sandsynligvis i 1860. På siden af skibet er skrevet: Dette Skib er med Guds Hjælp bygget og skenket af mig, som er blind. Johannes Rasmussen. Smed. 1860
Klokkerne Der er fire klokker.
Den første klokke er fra 1300-tallet, og på den er afbildet klokkestøberen, Olaf Henriksen Kegge, der virkede o. 1350-1375.
Den anden klokke er fra omkring 1450. Der står en indskrift i minuskler på plattysk: "Eyn zeygher clokke byn yk ghenant yk come over yn Zelant to Schlagheloze oppe zunte Myckeles kerken an my zo schal men de stunde merken beyde nacht unde dach des moet yk lyden menneghen harden schlach darumme byn yk here ghekomen dat myner de mester neme vromen gheghoten tome Sunde by my Yacob Yode ammen" ("En urklokke er jeg kaldt, jeg kom over på Sjælland til Skt. Mikkels Kirke i Slagelse. På mig så skal man timerne mærke ved dag og ved nat, derfor må jeg døje mange hårde slag, og derfor er jeg kommet her, at mesteren skal af mig få gavn. Støbt i Stralsund af mig Jakob Jode. Amen"). Klokken har Stralsunds mærke indgraveret.
Den tredje klokke er fra omkring år 1500. Der står med minuskler: "Help Ihesus Maria Anna ok Sancte Suzanna Lavrent". Derefter er der et støbermærke for klokkestøberen Lars Hansen, der virkede i Sydsjælland i starten af 1500-tallet.
Den sidste klokke er fra 1651. På den står der: "Campana divo Michaeli Slaglosensi dicata in funere magni regis Christiani IV percusa in priscum usum restaurata est anno MDCLI soli deio glorya me fecit Claus vam Dam" ("Denne Klokke, som var indviet til St. Mikkels Kirke i Slagelse, revnede ved Sørgeringningen over den store Konge Christian den 4. og blev sat istand til sin forrige Brug i Aaret 1651. Gud alene Æren. Claus vam Dam gjorde mig")
Gravsten og epitafier
Skibets vestvæg: Albret Matzøn og Maren Hansdatter - ca. 1650 Gravsten over Albret Matzøn og hans kone Maren Handatter fra omkring 1650. Albret var borgmester over Slagelse. Fire hjørnecirkler med evangelisttegn med skriftbånd. Øverst i midten ses et opstandelsesrelief. Der er et stort indskriftsfelt i midten, ovenover er knogler sammenbundet med hakker og to genier på dødssymboler. I våbenskjoldene er indhugget: "AMS MHD", efter parrets navne, og "NJS EAD", muligvis efter svigersøn og datter. Nedenunder er indhugget: "Ao 170(2) er denne Sten (paalagt)".
I indskriftsfeltet i midten står der: "Herunder hviler i Herren højagtbare velviise og velfornemme nu s(a)l(ig) Mand Albret Matzøn, fordum Borgemester i Slagelse, som s(a)l(ig) hensof 1696 d. 20. Jan. i hans Alders 63 Aar i ligemaade hans kiere Hustrue, den dydziirede og Gud elskende Matrone Maren Hansdatter, som s(a)l(ig) Døde 1689 23. Jan. i hendes Alders 67 Aar. Efter at de hafde lefved tilsammen et kierligt Egteskab 31 Aar og afled med hinanden 2 Døttre. Gud gifve dennem en ærefuld Opstandelse paa Dommens Dag"
Nederst: "ESAI(AS) XXVI Cap(itel) V(ers) 20
Mit Folck gack ind i dit Sofvekammer og luck Dørren efter dig skiul dig it lidet Øyeblick indtil Vreden gaar over"
Skibets vestvæg: Hans Olsen og Maren Pedersdatter - ca. 1599 Gravsten over kedelsmed og borgmester Hans Olsen og hans kone Maren Pedersdatter. Det er den ældste gravsten i kirken.
Manden står i knæbenklæder med kort skulderslag, pibekrave og baret. Konen står i lang kappe med opstående krave. De holder begge bøger. Ved Hans Olsens højre fod ses en hane siddende på et dødningehoved - nok et symbol for genopstandelsen efter døden. Mellem ægtefællerne ses et skjold, men det er meget udslidt. Ovenover ses en kedel.