thumb|280px|Foto af dæmningsanlægget. Bhumibol-dæmningen (thai: ) er en dæmning med tilhørende vandkraftværk i distriktet (Amphoe) Sam Ngao i provinsen Tak i Nordthailand. Den påbegyndtes i 1958 og indviedes i maj 1964.
Den 154 m høje og 486 m lange dæmning er en af de største i Sydøstasien. Den er nu opkaldt efter kong Bhumibol Adulyadej, men hed tidligere Yanhee-dæmningen. Det er en krum gravitationsdæmning (massivdæmning) af beton og er den næsthøjeste i Thailand efter Dronning Sirikit-dæmningen.
Dæmningen opdæmmer Maenam Ping-floden, som er en biflod til Thailands hovedflod Chao Phraya, til en sø med et areal på indtil 308 km² og et vandindhold på indtil 13.462 millioner m³ . Denne dæmningssø, Mae Ping-søen, som er Thailands største efter overfladeareal og næststørste efter vandreservoir, indgår i Mae Ping nationalpark, som Bhumibol-dæmningen markerer den sydlige afgrænsning af. Søens vand ledes via kanaler til kunstvanding af store landbrugsarealer.
Vandkraftværket ved dæmningen producerer elektrisk strøm, først og fremmest til forsyning af Bangkok-området. Det har fem turbiner, som producerer en effekt på 535 MW.
Fra dæmningen kan man med skib sejle 140 km op ad floden til Chiang Mai.
Kilder
Eksterne henvisninger Fotos
Kategori:Thailands geografi Kategori:Dæmninger i Thailand Kategori:Søer i Thailand Kategori:Tak-provinsen