Tjurjumov-GerasimenkoEuropæisk rumfartøj suste forbi Mars hentet d. 9. nov. 2009 (Чурюмова-Герасименко) (også kaldet 67P/Tjurjumov-Gerasimenko) er en komet i en bane om Solen med en omløbstid på 6,45 år og en rotationsperiode på 12,4 timer. Kometen havde sit sidste perihelium (nærmeste afstand til Solen) den 13. august 2015. Kometen måler ca. 4 km x 3,5 km x 3,5 km.
Tjurjumov-Gerasimenko var målet for ESA's Rosetta-mission, der begyndte den 2. marts 2004. Rosetta nåede kometen i august 2014, og den 12. november 2014 landede Rosettas landingsmodul, Philae, på kometen. Landingen var den første kontrollerede landing med et rumfartøj på en komet. Rosetta har optaget en lang række billeder af 67P/Tjurjumov-Gerasimenko på vej mod landsætningen. 67P/Tjurjumov-Gerasimenko er blevet den første komet, der er underkastet videnskabelige nærundersøgelser og filmet i nærbillede. På grund af Tjurjumov-Gerasimenkos dobbeltstruktur er det blevet foreslået at den er en binær komet med to forbundne kerner. Tjurjumov-Gerasimenko har en lille måne.https://www.iflscience.com/space/comet-67p-has-its-own-tiny-churymoon/ Comet 67P Has Its Own Tiny "Churymoon". IFLScience 2019
Opdagelse Kometen blev opdaget i 1969 af Klim Ivanovich Tjurjumov fra Kijevs astronomiske observatorium, der gennemgik fotografier, der var taget af Svetlana Gerasimenko den 11. september 1969 ved det astrofysiske institut i Almaty med henblik på at lede efter den periodiske komet 32P/Comas Solà. Tjurjumov fandt et kometlignende objekt i billedets periferi, men antog, at det var Comas Solà.
Efter at være hjemvendt til Kijev undersøgte Tjurjumov de fotografiske plader mere grundigt. Den 22. oktober konstaterede han, at objektet ikke kunne være Comas Solà, da det befandt sig 1,8 grader fra den forventede position. Yderligere analyser viste, at der var et svagt billede af Comas Solà, der hvor Comas Solà var forventet at befinde sig på fotografiet, hvorved det var påvist, at det nye objekt måtte være en nyopdaget komet.
I overensstemmelse med sædvanlig praksis er kometen opkaldt efter dens to opdagere. Tjurjumov-Gerasimenko er den 67. periodiske komet, man kender banen for, hvorfor kometen også benævnes 67P/Tjurjumov-Gerasimenko.
Galleri
Noter
Eksterne links Rosetta's target: Comet 67P/Churyumov-Gerasimenko - fra ESAs website (www.sci.esa.int) NASA's hjemmeside om Rosetta-missionen
Kategori:Kometer Kategori:Nærjordsobjekter