Christen Hee (5. april 1712 – 12. januar 1781) var en dansk matematiker.
Christen Hee blev født på Thyholm og var søn af sognepræst i Søndbjerg Christen Hee (død 1729) og studerede først i København, derefter i Marburg og Tübingen, hvor han navnlig lagde sig efter matematik og mekanik.
Efter sin hjemkomst blev han lærer i matematik ved Søetaten; dette gav igen anledning til, at han fik det hverv at studere vandbygning i Holland, England, Frankrig og Italien. Han blev i 1747 optaget i den københavnske frimurerloge Zorobabel.K.L. Bugge, s. 148.
1759 blev han professor i matematik ved Københavns Universitet, 1761 magister. 1774 fik han justitsråds titel.
Som medlem af Videnskabernes Selskab (fra 1747) udkastede Hee planen til kortvæsenets indretning og vejledede landmålerne. I Videnskabernes Selskabs skrifter har han skrevet afhandlinger over det danske fodmål, over friktionen og over Kunsten at leve under Vandet.
End videre findes en kort meddelelse af ham i Philosophical transactions.
Kilder
K.L. Bugge, Det danske frimureries historie, bind 1, København, 1910. Holger Ehrencron-Müller, Forfatterlexikon omfattende Danmark, Norge og Island indtil 1814
Kategori:Matematikere fra Danmark Kategori:Professorer fra Københavns Universitet Kategori:Justitsråder fra Danmark Kategori:Frimurere fra Danmark Kategori:Medlemmer af Videnskabernes Selskab Kategori:Personer i oplysningstiden Kategori:Danskere i 1700-tallet