Det perfekte menneske er en kortfilm af digteren og instruktøren Jørgen Leth. Filmen giver et sociologisk-antropologisk portræt af livet i Danmark, ved at skildre en mand og en kvinde, der begge benævnes "det perfekte menneske".

I løbet af filmens 13 minutter giver de to hovedpersoner sig i kast med en række forskellige gøremål i et hvidt lokale, kun udstyret med de helt basale rekvisitter – et bord, en seng, en stol. Manden rør sit ansigt, klipper negle, barberer sig, klæder sig af og gør diverse besynderlige ting; hopper, knipser med fingrene og danser i overdrevne bevægelser. Ifølge Jørgen Leth skal filmen vise, hvordan et menneske bliver til i kraft af de roller det bliver tildelt, og hvordan det bliver bedre til at leve.

Det perfekte menneske havde premiere d. 14. juni 1968 i biografen Carlton som forfilm til Jean-Luc Godards Kineserinden.

I 2003 genindspillede Jørgen Leth filmen i fem forskellige udgaver, efter at han fik fem udfordringer af vennen og kollegaen Lars von Trier. Dette projekt blev til filmen De fem benspænd.

Eksterne henvisninger

Kategori:Film instrueret af Jørgen Leth Kategori:Danske film fra 1967 Kategori:Kortfilm fra Danmark Kategori:Dansksprogede film