thumb| Āyat Allāh (egl. ‘Guds tegn el. mirakel’, moderne dansk retskrivning Ayatollah, , ) er en hæderstitel, tildelt de ledende islamiske retskyndige (faqīh) og øverste religiøse autoriteter (marjaʿ al-taqlīd; egl. ’kilde til efterlevelse’). Titlen er særskilt anvendt inden for Tolvershiisme. Betegnelsen blev først bredt kendt (og anvendt) i kølvandet på den islamiske revolution i Iran og dennes leder, oftest tiltalt som (stor)ayatollah Khomeini (d. 1989). Hermed blev betegnelsen ayatollah (substantiv) en fast del af det danske sprog fra år 1979.Nye Ord 1955-98, Gyldendal (1999), opslag på ayatollah, af Pia Jarvad (https://dsn.dk/noid/?q=ayatollah online]). Udover at nævne at ordets oprindelse er fra arabisk, blev en ayatollah defineret som en ”islamisk religiøs og kulturel leder med stor indflydelse, også ofte politisk”. Andetsteds blev betegnelsen betegnet som ”(ærestitel for) shiamuslimsk religiøs leder, teolog og retslærd, ofte også med politisk magt”.Den Danske Ordbog (DDO) (1955–), opslag på ayatollah (online). Senere danske religions- og islamforskere har tilsvarende præsenteret en definition eller beskrivelse af termen, oftest trykt i leksika, med varierende terminologi, vægtning og præsentation. En mere nutidig og mere sammenfattende definition er: ”oprindeligt en hæderstitel, der i moderne kontekst udelukkende anvendes identisk med en akademisk rang eller stillingbetegnelse af prominente Shīʿa-lærde”.
Etymologi Betegnelsen ayatollah (, arabisk: ”آية الله”, translitteration: ”Āyat Allāh”, transskription: ”Ayat Allah”, oversættelse: ”Ayatollah”, IPA: [ɑjaˈtʌla]) er dannet af de to arabiske ord āya (آية, tegn, mirakel, under)EQ, Brill Online, Āya. og Allāh (الله, Allah, Gud) og oversættes generelt som ’Guds tegn’ eller ’Guds mirakel’. Med en vis sikkerhed har det sin oprindelse i den koraniske frase:EIr, Iranica online, ĀYATALLĀH af H. Algar (online). ,
Oprindeligt blev betegnelsen ayatollah først tildelt som æres- eller hæderstitel til en enkelt højtstående religiøs lærd i det 14. århundrede. Siden da har betegnelsen gennemgået en betydningsudvikling, hvor det nutidigt anvendes til generelt at betegne enhver højtstående religiøs lærd og som personnavn. Inden for det religiøse hierarki har tyngdepunktet også ændret sig fra at være en titel til nu at anvendes som et prædikat, betegne en profession eller religiøs rang. I moderne kontekst er det disse sidstnævnte betydninger, der tillægges betegnelsen ayatollah. Med den nutidige brug af betegnelsen ayatollah er det også blevet almindeligt at tiltale klassiske lærde (dvs. prominente religiøse lærde forinden betegnelsen blev anvendt som hæderstitel) med selv samme prædikat/titel/profession. Således kan der i moderne litteratur læses om ayatollaher fra tidlig islamisk tidsregning, hvor termen er anvendt retrospektivt.
Betegnelsen storayatollah (, arabisk: ”آية الله العظمی”, translitteration: ”Āyat Allāh al-ʿUẓmā”, transskription: ”Ayat Allah al-Uzma”, oversættelse: ”Storayatollah”, IPA: [ˈsdoɐ̯-ɑjaˈtʌla]) er dannet af samme ord som ayatollah, med tilføjelsen af det danske præfiks ”stor” (al-ʿuẓmā). Som betegnelsen ayatollah fra slutningen af d. 18. århundrede begyndte at blive anvendt synonymt med prominente lærde, opstod der i religiøse kredse et ønske om at skelne mellem ayatollaher af forskellig religiøs rang. I denne henseende blev der skelnet mellem en prominent lærd (ayatollah) og eliten eller den største lærd (storayatollah).,KorpusDK, opslag på storayatollah (online). Hertil skriver Iman M. Kashi bl.a.:
Sprogbrug I nutidig sprogbrug, både fagtekniske og general brug, adskilles der mellem et religiøst embede og den faktiske frase 'Guds mirakel' ved specificering af sidstnævnte ved brug af forholdsordet 'fra', dvs.: ”Āyat min Allāh” ('mirakel fra Gud').
Historie thumb|upright|200px| Sayyid Muḥammad Ḥusayn Borujerdi var den første der blev tiltalt som storayatollah og blev betragtet som den eneste storayatollah fra år 1945 til sin død i år 1961. Fra tidlig islamisk tid er prominente islamiske lærde blevet tiltalt med æres- eller hæderstitler. Iblandt Shīʿa-lærde kan blandt andet nævnes al-Mufīd (’den gunstige’) for Muḥammad b. Muḥammad b. al-Nuʿmān (d. 1022), al-Ṣadūq (’den sandfærdige’) for Muḥammad b. ʿAlī (d. 991) og Shaykh al-Ṭāʾifa (’denominationens overhoved’) for Muḥammad b. Ḥasan al-Ṭūsī (d. 1067). Tilsvarende blev titler som Thiqat al-Islam (’pålidelig autoritet i islam’), Muḥaqqiq (’lærd’), ʿAllāma (’doktor’) og Āyat Allāh (ayatollah) tildelt særskilte individer som kendetegn for deres særskilte roller som islamiske personligheder. F.eks. blev Muḥammad b. Yaʿqūb al-Kulaynī kaldt ’Thiqat al-Islam’ i det 10. århundrede; Muḥammad al-Ghazālī blev tildelt titlen ’Ḥujjat al-Islām’ i det 11. århundrede;EIr, Iranica online, ḤOJJAT-AL-ESLĀM af H. Alger (online). Jaʿfar b. Ḥusayn al-Ḥillī blev kaldt ’Muḥaqqiq’ i det 13. århundrede; og Ḥasan b. Yūsuf al-Ḥillī blev tiltalt både som ’ʿAllāma’ og ayatollah i det 14. århundrede. I de efterfølgende århundreder blev disse hæderstitler udelukkende anvendt til betegnelsen af jf. særskilte individer. Det var først fra begyndelsen af det 19. århundrede og fremad, at titlerne begyndte at blive anvendt i en bredere forstand, dette i omtale af andre lærde.
Ud fra et historisk perspektiv var Yūsuf b. Al b. al-Muahhar, bedre kendt som al-ʿAllāma al-Ḥillī, det første individ, der blev tiltalt som ”ayatollah” (Āyat Allāh).Shi‘ism (2. udgave, overs. J. Watson og M. Hill), Edinburhg University Press (2004), The Imāmiyya or Twelver Shi’a, s. 64-6 | . Helt op til kort før den islamiske revolution i Iran var termen dog alligevel begrænset til en håndfuld prominente lærde. Før da blev disse lærde normalt tiltalt som Ḥujjat al-Islām. Først i efterspillet af den persiske grundlovsrevolution (1905-1907) blev betegnelsen retrospektivt anvendt om Ākhūnd Mullā Kāẓim al-Khurāsānī, Ḥajj Mīrzā Ḥusayn Mīrzā Khalīl, Sheik ʿAbd Allāh al-Māzandarānī og andre ligemænd. Under og efter revolutionen blev termen bredere anvendt til også at betegne mellemklasselærde – særskilt om velkendte individer ved de islamiske seminarier (ḥawza ʿilmiyya) i byerne Najaf og Qom. Med dette var der et voksende ønske om at kunne sondre mellem ”almindelige ayatollaher” (dvs. enhver lærd af renommé og faglig dygtighed) fra ”eliten af ayatollaher” (dvs. de mest kyndige og bedste inden for islamisk viden). Hertil blev sidstnævnte kategori over tid tiltalt som storayatollaher (Āyat Allāh al-ʿUẓmā). Sayyid Muḥammad Ḥusayn Borujerdi (d. 1962) var først til at blive tiltalt som storayatollah.
Anvendelse
Betegnelsen ayatollah bruges i vidt forskellige sammenhænge indenfor Tolvershiisme EI2, Brill online, Āyatullāh af J. Calmard.; de ovenfor præsenterede definitioner dækker i praksis kun over et af disse anvendelsesområder, der oftest fører til misforståelser og -brug; selv i nutidig daglig anvendelse i det 21. århundrede. Eksempelvis skriver islamforskeren Jørgen Bæk Simonsen i sin anmeldelse (2006) af Lene Kühles ”Moskeer i Danmark – islam og muslimske bedesteder” (2005) (jf. uddrag).
Følgende redegør for de forskellige anvendelsesområder af termen ayatollah, både dets oprindelige, klassiske og moderne brug:
Hæderstitel I sin originale betydning af ordet blev betegnelsen ayatollah anvendt som hæderstitel, indtil den for alvor vandt frem som en generel betegnelse for enhver prominent religiøs lærd. Denne periodes begyndelse er markeret med Yūsuf b. Al b. al-Muahhar. Derudover gengiver islamisk litteratur andre individer, der også blev tiltalt som ayatollah i ordets oprindelige betydning. Mullā Muḥammad Bāqir al-Majlisī (d. 1698) anvendte samme betegnelse om sin læremester Shams al-Dīn Muḥammad al-Makkī. Tilsvarende anvendte Ḥajj Mīrzā Ḥusayn Nūrī (d. 1902) denne titel om Sayyid Muḥammad Mahdī Baḥr al-ʿUlūm (d. 1797) og endnu senere anvendte Sheik ʿAbbās al-Qummī den samme titel i omtale af Sheik Murtaḍā al-Anṣārī (d. 1864), Sheik Ḥusayn al-Najafī og Sayyid Muḥammad Ḥusayn al-Shīrāzī (d. 1894). Som hæderstitel blev betegnelsen ikke anvendt blandt Shīʿa fra Libanon, Pakistan og Indien, og af irakiske lærde blev den udelukkende anvendt i omtale af lærde af iransk oprindelse. I sin oprindelige betydning bar betegnelsen præg af en religiøs og spirituel titel. Betegnelsen ayatollah anvendes ikke længere i sin originale eller oprindelige forstand som hæderstitel.
Akademisk rang I den moderne omtale og beskrivelse af en ayatollah, er dette næsten udelukkende som en akademisk grad eller profession iblandt religiøse Shīʿa-lærde. Her dækker betegnelsen over den øverste gruppe af lærde (specielt indenfor teologi og retsvidenskab), hvor de har dokumenteret deres faglige og intellektuelle kvalifikationer i en større afhandling (risāla). Først efter at denne afhandling er godkendt af en eller flere allerede anerkendte ayatollaher, vil den pågældende fremover tiltales som ayatollah. Som en profession indebærer betegnelsen ayatollah at man hermed også figurerer som en religiøs autoritet (marjaʿ al-taqlīd; egl. ’kilde til efterlevelse’) der kan udstede islamiske kendelser (fatwa) på basis af de islamiske love (sharīʿa) - oftest også som offentlig kendt prædikant. Herudover vil de største ayatollaher blive tiltalt som storayatollah, oftest med millioner af ”følgere” på verdensplan. I sin betydning af en akademisk rang bære betegnelsen præg af religiøs eller spirituel autoritet.
Islamisk lærd I daglig tale (blandt shiamuslimer) anvendes termen også i en bred forstand til omtale af enhver islamisk lærd (ʿālim), både indenfor Shiisme og Sunnisme. Hermed fungerer termen som et tilnavn eller betegnelse af en bestemt (øvre) religiøs gruppe eller klasse. Et slående eksempel herpå er Iran (hvor majoriteten af befolkning bekender sig til Shiisme), hvor termen også anvendes i tiltale af prominente Sunnī lærde i og udenfor landet. Tilsvarende anvendelsesområdet akademisk rang, bliver betegnelsen ayatollah her anvendt med fokus på dets religiøse og spirituelle elementer.
Personnavn ”Ayatollah” er et velkendt drengenavn,A Dictionary of Muslim Names, C. Hurst & Co. (1999), s. 24-5 opslag under Ayat → Ayatullah og Ayatollah | . tilsvarende ”Ayatollahi” som pigenavn, særskilt iblandt Shiamuslimer. ”Ayatollahy”, som udledt fra ayatollah, er også et gængs efternavn i Iran. I denne kontekst er hverken det religiøse, spirituelle eller politiske element af betegnelsen ayatollah af signifikant, nok snarere er det i sin bogstavelige betydning (dvs. ”Guds tegn”) og noble betydning og karakter af betegnelsen anvendes som personnavn.
Beslægtede betegnelser Der findes en række beslægtede betegnelser, specielt spirituelle eller religiøse fagudtryk, der helt eller delvist er overlappende med betegnelsen ayatollah (indenfor diverse anvendelsesområder):
Imam