American Airlines' flynummer 77 (engelsk: American Airlines Flight 77) var det tredje fly, der blev kapret under terrorangrebet den 11. september 2001. Det ramte Pentagon i Arlington i delstaten Virginia tæt på USA's hovedstad Washington D.C. Flyet skulle fra Washington Dulles International Airport til Los Angeles International Airport, men blev under flyvningen kapret af fem islamiske terrorister. Flykaprerne stormede cockpittet og tvang passagererne til bagenden af flyet. Flykapreren Hani Hanjour, som var trænet som pilot, overtog kontrollen med flyet.

Flyet styrtede ned i Pentagon klokken 09:37 (lokal tid). Alle 64 mennesker om bord på flyet inklusiv 125 i bygningen blev dræbt, herunder flykaprerne. Snesevis af mennesker var vidne til styrtet og forskellige nyhedskilder begyndte en indberetning om hændelsen inden for få minutter. Flyet ødelagde et stort område af Pentagon, og der opstod en stor brand i bygningen. En del af Pentagon kollapsede og brandfolk brugte mange dage på at få slukket branden. Den ødelagte del af Pentagon blev ombygget i 2002.

Der blev i 2008 åbnet en park, Pentagon Memorial, hvor de 184 ofre har fået opsat bænke med navn på, sorteret efter fødselsår, der strækker sig fra 1930 (71 år) til 1998 (3 år). Flight 77s flyrute skærer direkte gennem parken.

Sikkerhedskontrollen for indenrigsfly var meget slap og fly fra USA's østkyst til vestkysten var fuldt optankede. Dette gjorde American 77 velegnet til terrorangrebet.

Flykaprerne før angrebet Flykaprerne på American Airlines Flight 77 blev ledet af Hani Hanjour, som styrtede flyet ind i Pentagon.A Nation Challenged: The Suspect; Man Traveled Across U.S. In His Quest to Be a Pilot The New York Times, 29. maj 2008 Hanjour rejste til USA i 1990,"Traces of Terror: The F.B.I.; For Agent in Phoenix, the Cause of Many Frustrations Extended to His Own Office The New York Times, 4. juni 2008 hvor han blev trænet som pilot ved CRM Airline Training Center i Scottsdale, Arizona. Hanjour havde ønsker om at blive trafikflyver i Saudi-Arabiens nationale flyselskab Saudi Arabian Airlines, men blev afvist, da han henvendte sig til den civile luftfartsskole i Jeddah i 1999. Hans bror har senere forklaret, at Hanjour var frustreret over ikke at kunne finde et job. Han forlod Saudi-Arabien i slutningen af 1999, og fortalte sin familie, at han rejste til De Arabiske Emirater, hvor han skulle arbejde for et luftfartsselskab.The Attack Looms Den officielle 9/11-rapport, 29. maj 2008 I stedet endte Hanjour sandsynligvis i Afghanistan, hvor al-Qaedas ledere udnævnte ham til at være pilot på American Airlines Flight 77.

I december 2000 ankom Hanjour til San Diego, hvor han mødtes med nogle af de andre flykaprere Nawaf al-Hazmi og Khalid al-Mihdhar, som havde været i USA siden november 1999. Kort tid efter ankomsten tog Hanjour og al-Hazmi til Mesa i Arizona, hvor Hanjour begyndte på genopfriskningskurser ved Arizona Aviation. I april 2001 flyttede de til Falls Church i Virginia, hvor de afventede de resterende flykaprers ankomst. En af dem, Majed Moqed, ankom den 2. maj 2001 sammen med Ahmed al-Ghamdi, som var flykaprer på Flight 175. De landede i Dulles International Airport og flyttede ind i en lejlighed sammen med al-Hazmi og Hanjour.

Den 21. maj 2001 lejede Hanjour et hotelværelse i Paterson i New Jersey, hvor han sammen med andre flykaprere boede indtil udgangen af august. Den sidste flykaprer, Salem al-Hazmi, ankom den 29. juni 2001 med Abdulaziz al-Omari, en af flykaprerne om bord på Flight 11. De landede i John F. Kennedy International Airport fra De Arabiske Emirater, og boede hos Hanjour indtil den 10. september 2001.

Flykaprerne på Flight 77 var:

Hani Hanjour, pilot. Salem al-Hazmi, gorilla. Nawaf al-Hazmi, gorilla. Majed Moqed, gorilla. Khalid al-Mihdhar, gorilla.

Flyet thumb|En American Airlines Boeing 757, svarende til det fly, som Flight 77. American Airlines Flight 77 var en Boeing 757-223 (med registreringsnummer N644AA). Flybesætningen inkluderede luftkaptajn Charles Burlingame, andenpilot David Charlebois, kabinepersonalet Michele Heidenberger, Jennifer Lewis, Kenneth Lewis og Renee May. Der var 64 passagerer på flyet, hvoraf de fem var terrorister.

Morgenen den 11. september 2001 Om morgenen den 11. september 2001 ankom de fem flykaprere til Dulles International Airport, lidt uden for Washington DC. Klokken 07:15 (lokal tid) tjekkede Khalid al-Mihdhar og Majed Moqed ind."We have some planes" Den officielle 9/11-rapport, 30. maj 2008 De ankom til sikkerhedskontrollen et par minutter senere. Klokken 07:18 blev de begge sat igennem en manuel scanning""New Video of 9/11 hijackers at Dulles Airport before attacks" CNN.com, 7. juli 2004 . al-Hazmi-brødrene tjekkede ind sammen klokken 07:29. Hani Hanjour ankom til sikkerhedskontrollen klokken 07:35."Notes" Den officielle 9/11-rapport, 5. maj 2008 Han blev efterfulgt af Salem og Nawaf al-Hazmi hen til metaldetektoren nogen minutter senere. Som det ses i nogle optagelser fra et overvågningskamera, der senere blev frigivet, mener man at Nawaf Hazmi havde et uidentificeret objekt i sin baglomme.

Hani Hanjour, Khalid al-Mihdhar og Majed Moqed skulle have tjekket deres bagage igen, mens Nawaf al-Hazmi og Salem al-Hazmi ligeledes skulle dette, da de ikke havde givet tilstrækkelig identifikation, hvilket blev anset som mistænkeligt af luftfartsselskabets check-in agent. Hanjour, al-Mihdhar og Nawaf al-Hazmi tjekkede ikke ind med nogen form for bagage på flyet, men det gjorde til gengæld Moqed og Salem al-Hazmi. Sikkerhedskontrollen valgte at beholde Moqed og Salem al-Hazmis bagage indtil de gik om bord på flyet. Klokken 07:50 lykkedes det for de fem flykaprere at få deres hobbyknive sikkert gennem lufthavnens sikkerhedskontrol.

De gik herefter om bord på flyet til Los Angeles."We have some planes" Den officielle 9/11-rapport, 2. maj 2008 . Under flyvningen sad Hanjour på forreste række på sæde 1B, mens Salem og Nawaf al-Hazmi sad på første klasse på sæde 5E og 5F. Majed Moqed og Khalid al-Mihdhar sad længere tilbage på sæde 12A og 12B i økonomiklassen. Flyet var planlagt til at afgå kl 08:10, men endte med afgang 10 minutter forsinket fra Gate D26 i Dulles.

Kapringen af flyet thumb|Flight 77's flyverute Den officielle 9/11-rapport har anslået, at flyet blev kapret fra klokken 08:51 til 08:54, kun få minutter efter det første kaprede fly havde ramt World Trade Center på Manhattan klokken 08:46. Den sidste almindelige radiokommunikation fra flyet til flyvekontrollen var klokken 08:50:51. Klokken 08:54 begyndte Flight 77 at afvige fra sin normale flyverute, og begyndte at flyve mod syd. Klokken 08:56, var flyet vendt, og dets transponder var blevet deaktiveret. Federal Aviation Administration var klar over at der var en nødsituation om bord på flyet. På dette tidspunkt var American Airlines Flight 11 allerede styrtet ind i World Trade Center, og United Airlines Flight 175 var bemærket at være blevet kapret, som dog få minutter efter, også styrtede ind i World Trade Center. Efter at de to fly var styrtet ind i World Trade Center havde flyselskaberne United Airlines og American Airlines beordret et landsdækkende flyveforbud. USA's lufttrafikkontrol samt American Airlines havde gjort adskillige mislykkede forsøg på at kontakte flyet.

To mennesker på Flight 77 havde foretaget private telefonopkald. Klokken 09:12, ringede stewardessen Renee May til sin mor, Nancy May, i Las Vegas"Summary of Flight 77" "United States District Court for the Eastern District of Virginia, 2. februar 2004 . Under opkaldet, som varede omkring to minutter, fortalte Renee May, at hendes fly var blevet kapret af fem personer, og at de var blevet tvunget ned til bagenden af flyet, hun havde også bedt sin mor om at kontakte American Airlines, hvilket hun og hendes mand straks gjorde. American Airlines var dog allerede klar over kapringen. Mellem klokken 09:16 og 09:26, havde passageren Barbara Olson ringet til sin mand, Theodore Olson, og fortalt at flyet var blevet kapret, og at kaprerne havde hobbyknive"Probe reconstructs horror, calculated attacks on planes" "Boston.com, 23. november 2001 . Hun oplyste, at passagererne, og muligvis besætningen på flyet, var blevet tvunget ned til bagenden af flyet, og at flykaprerne ikke reagerede på hendes opfordring om at slappe af. Et minut inde i samtalen, blev forbindelsen afbrudt. Hendes mand Theodore Olson kontaktede kommandocentralen ved Department of Justice, og forsøgte uden held at kontakte justitsminister John Ashcroft. Omkring fem minutter senere, ringede Barbara Olson igen, og fortalte, at piloten havde annonceret at flyet var blevet kapret, og hun spurgte "Hvad skal jeg sige at piloten skal gøre?"" Four flights, four tales of terror "usatoday.com, 9. november 2001 . Theodore Olson spurgte hende, om flyets position og hun fortalte, at flyet var ved at flyve over et beboelseskvarter. Han informerede hende om angrebene på World Trade Center. Kort tid efter, blev forbindelsen afbrudt igen.

Et fly blev fundet igen på Dulles International Airports radarskærme, da det nærmede sig Washington DC, og man opdagede at flyet havde vendt om og at dets flyvehøjde sank hurtigt. Flyvelederne havde oprindeligt troet at det var et jagerfly på grund af den høje hastighed og manøvrer" On Flight 77: 'Our Plane Is Being Hijacked' "thewashingtonpost.com, 12. september 2001 . Reagan Airports flyveledere spurgte et forbipasserende fly fra Air National Guard til at identificere og følge Flight 77. Piloten Steven O'Brien, fortalte dem, at det var en Boeing 757 eller 767, og mente at det sandsynligvis var en American Airlines jet. Senere så han en "kæmpe" ildkugle, og det blev oprindelig antaget, at Flight 77 havde ramt jorden. Nærmere betegnet Pentagon, han rapporterede til Reagan ATC, "Det ser ud til, at flyet styrtede ned i Pentagon, sir"" To the Minute, Panel Paints a Grim Portrait of Day's Terror' "nytimes.com, 18. juni 2004 .

Kollisionen med Pentagon thumb|thumbtime=25|Film fra et overvågningskamera i Pentagon, der viser Flight 77 ramme bygningen. thumb|left|Vragdele fra Flight 77 ved Pentagon thumb|left|Det ødelagte område efter branden Flight 77, fløj med (853 km/t) over Navy Annex Building ved siden af Arlington National Cemetery, for efter at styrte direkte ned i den vestlige side af Pentagon i Arlington County i Virginia, lige syd for Washington D.C. klokken 09:37:44. Alle 53 passagerer om bord inklusiv de 5 flykaprere, og de 6 besætningsmedlemmer om bord blev dræbt. Flyet fløj henover gader, lygtepæle og ramte blandt andet en transportabel generator før at det styrtede ind i Pentagon" THE CONSPIRACY TO REWRITE 9/11' "sfgate.com, 3. september 2006 . Flyet ramte Pentagon omkring første sal.