Falkenberg, på dansk Falkenbjerg Østdanske stednavne er en by i Halland på den gamle danske østensundske/svenske vestkyst og hovedby i Falkenberg Kommune, Hallands län, Sverige med 18.972 indbyggere.

Historie Byens navn stammer fra en borg, der blev opført ved Ätrans sydlige bred i slutningen af 1200-tallet, da Halland var dansk. Borgen er nævnt i 1298, da Erik Menved var konge. I 1356 brændtes Falkenberg ned af Erik Magnusson af Sverige, men blev genopført, og kom i Abraham Brodersens ejerskab. Borgen blev igen ødelagt under Engelbrekts oprør 1434; det var da Åge Axelsen Thott, der var borgherre. Mens et første angreb blev afværget, måtte Thott flygte, og satte borgen i brand. Efter borgens ødelæggelse fik byen ved Ätran navnet Falkenberg.

Det første kendte privilegium for byen er fra 1558. Byen voksede derefter op på den nordlige side af Ätran, men kom i det 20. århundrede også at sprede sig til den sydlige side af floden.

Bydele Arvidstorp Ekhaga Fajans Falkagård Gamla stan Hansagård Herting Hertings gård Hjortsberg Kristineslätt Näset Ringsegård Skogstorp Slätten Stafsinge Skrea Strandhaga Tröingeberg Tröinge Ängar Tånga Parkstad Valencia Västra gärdet Östra gärdet

Infrastruktur og transport Falkenberg ligger langs motorvejen E6 / E20. Falkenberg Station, 2 km fra byens centrum, erstattede den tidligere station i 2008. Stationen ligger langs västkustbanan og betjenes af Øresundstogene. Bybusserne i Falkenberg drives af Hallandstrafiken. Erhverv Mejerikoncernen Arla driver et mindre mejeri i byen, hvor Carlsberg også har sit svenske bryggeri.

Kultur Museer Rian designmuseum (tidligere Falkenbergs museum) thumb|Falkenbergs museum Falkenbergs hembygdsmuseum Fotomuseet Olympia Törngrens krukmakeri

Kirker Fra middelalderen har Sankt Laurentii Kirke været Falkenbergs kirke. Den blev erstattet i 1892 som en sognekirke af den nygotiske Falkenberg kirke.

thumb|Sankt Laurentii kyrka i Gamla Stan Sport Byen har flere fremtrædende sportshold. Falkenbergs FF har spillet fodbold i Superettan eller Allsvenskan siden 2003. Klubbens hjemmebane er Falcon Alkoholfri Arena. Falkenbergs VBK har spillet i Elitserien i volleybold siden 2002 og har vundet seks guld. Falkenbergs BTK har vundet ti guld i bordtennis. Både Falkenbergs VBK og Falkenbergs BTK spiller i Falkhallen. Klitterbadet badeanlæg er også placeret i byen

Kilder

Eksterne henvisninger

Falkenbergturist