Embedsmændenes Sikkerhedsudvalg, formelt Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål (i daglig tale Embedsmandsudvalget) eller E-SIK, er det øverste tværministerielle koordinations- og rådgivningsorgan på embedsmandsniveau i Danmark for sager vedrørende statens indre og ydre sikkerhed, efterretningsvirksomhed og samfundskritisk krisestyring. Udvalget er forankret under Statsministeriet og fungerer som koordinerende forum i centraladministrationen samt som det direkte forberedende og rådgivende organ for Regeringens Sikkerhedsudvalg (R-SIK).
Udvalget blev nedsat i 1957, og retningslinjerne for dets virksomhed blev fastlagt den 2. juni 1958 af stats- og udenrigsminister H.C. Hansen. Dets hovedopgaver er at holde regeringen orienteret om væsentlige sikkerhedspolitiske og samfundskritiske forhold og trusler, at sikre den overordnede koordination mellem den civile efterretningstjeneste, Politiets Efterretningstjeneste (PET), og den militære efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), samt at samordne sikkerhedsarbejdet mellem de berørte ministerier i centraladministrationen. I tilfælde af alvorlige nationale eller internationale kriser udgør E-SIK sammen med Regeringens Sikkerhedsudvalg det øverste politiske og strategiske niveau i det nationale krisestyringssystem.
Udvalget ledes af Statsministeriets departementschef, der er formand, og dets faste centrale medlemskreds består herudover af departementscheferne for Justitsministeriet, Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet samt cheferne for PET og FE. E-SIK har ikke selvstændig udøvende myndighed. Den praktiske og retlige gennemførelse af de forhold, der behandles i udvalget, sker derfor gennem de enkelte ressortministerier og deres underliggende tjenester under overholdelse af sektoransvarsprincippet.
Historie Udvalget blev etableret i 1957 i forbindelse med omlægningen af ledelsesstrukturen i Politiets Efterretningstjeneste. Dets opgave var at koordinere samarbejdet om sikkerhedsspørgsmål i centraladministrationen og holde Regeringens Sikkerhedsudvalg underrettet om alle væsentlige forhold vedrørende den indre og ydre sikkerhed. Udvalget kunne fremsætte anbefalinger, men havde ikke besluttende myndighed, og det ændrede ikke ved, at cheferne for Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste fortsat refererede direkte til deres respektive ministre. Først og fremmest skulle udvalget koordinere samarbejdet mellem de to efterretningstjenester.
Ved etableringen bestod udvalget af direktøren for Udenrigsministeriet, der samtidig var formand, samt departementscheferne i Justitsministeriet og Forsvarsministeriet. Cheferne for Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste deltog i møderne. Fra 1961 blev møderne hyppigere og mere formaliserede, og senere blev departementschefen for Statsministeriet også medlem. På møderne afgav de to efterretningschefer normalt situationsberetninger, og verserende sager blev drøftet, ofte sager om østdiplomaters efterretningsvirksomhed.
Ligesom Regeringens Sikkerhedsudvalg samles Embedsmændenes Sikkerhedsudvalg under sikkerhedspolitiske kriser. Udvalget var i perioder forum for åbenhjertige drøftelser om bestræbelserne på at begrænse rækkevidden af Wambergudvalgets kontrolfunktion. Drøftelserne i Embedsmændenes Sikkerhedsudvalg er normalt mere detaljerede end de tilsvarende drøftelser i Regeringens Sikkerhedsudvalg, hvis møder almindeligvis ligger i forlængelse af forberedende møder i embedsmandsudvalget.
Dele af Embedsmændenes Sikkerhedsudvalgs forhandlinger er behandlet i PET-Kommissionens beretning. På grund af den restriktive kildeadgang er de øvrige dele af udvalgets virke ikke behandlet i den historiske forskning.
I 2003 blev arbejdet med regeringens endelige oplæg til det kommende forsvarsforlig i vidt omfang henlagt til et embedsmandsudvalget under ledelse af Statsministeriets departementschef Nils Bernstein, hvorved Statsministeriet reelt overtog styringen af processen. Baggrunden var både vanskeligheder med at få forsvarsøkonomien til at hænge sammen og betydelige uenigheder om kravene til fremtidens forsvar, herunder mellem forsvarsminister Svend Aage Jensby, forsvarets øverste ledelse og statsminister Anders Fogh Rasmussen. Forsvarschef Jesper Helsø deltog efter behov.
Referencer
Eksterne henvisninger
Johnny Laursen: Politiets efterretningstjeneste 1945-1968. PET-kommissionens beretning, bind 2, 2009.
Kategori:Danske myndigheder