Mel Lewis (født som Melvin Sokoloff 10. maj 1929 i Buffalo, New York – 2. februar 1990 i New York, USA) var en amerikansk jazztrommeslager og orkesterleder af russisk afstamning.

Han er bedst kendt som trommeslager i Thad Jones/Mel Lewis Big Band, et orkester som han ledte i fællesskab med Thad Jones, indtil Jones flyttede til Danmark i 1978, hvorefter han overtog lederskabet og førte orkesteret videre under navnet The Mel Lewis Orchestra.

Lewis spillede i sine yngre år med folk som Stan Kenton, Marty Paich, Bill Holman etc. Selvom Lewis kunne spille i alle stilarter indenfor jazzen, var det som big band-trommeslager han blev mest kendt.

Eksterne henvisninger

Biografi af Mel Lewis på drummerworld.com

Kategori:Trommeslagere fra USA Kategori:Jazzmusikere fra USA Kategori:Personer fra New York