Denisova-mennesket er et uddødt menneskelignende medlem af slægten Homo. I marts 2010 blev det offentliggjort, at benrester af et ungt individ, der levede for cirka 40.000 år siden var blevet fundet i Denisova-hulen i Altaj-bjergene i Sibirien – et område der omkring samme tid også var beboet af neanderthaleren og det moderne menneske. Det er muligvis en hidtil ukendt art at dømme ud fra analyser af mitokondrie-DNA fra benresterne. Tilstedeværelsen af Denisova-mennesket er fundet så langt sydpå som i Laos.
Denisova-mennesket er efterkommer af en udvandring fra Afrika. Hidtil er der fundet Denisova-DNA i østasiater samt oprindelige folk fra Papua Ny Guinea og Australien. Derfor menes det, at Denisova-mennesket holdt til i Sibirien og Østasien.
De tre kendte udvandringer blev foretaget af henholdsvis Homo erectus, Homo heidelbergensis og det moderne menneske.
Se også Homo erectus Homo heidelbergensis Homo neanderthalensis Svante Pääbo
Referencer
Yderligere læsning
Humans Interbred with Denisovans Twice in History, Researchers Discover. Sci News 2018 Denisovan DNA Found in Modern-Day Melanesians. Sci News 2016 . . .
Kategori:Homo-slægten Kategori:Weichsel-istiden Kategori:Pleistocæn