thumb|IT-Universitetets atrium
Uddannelse i København udbydes af offentlige og private grundskoler, institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, samt institutioner der udbyder korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.
I København er der pr. 2019 ca. 58.000 ansatte beskæftiget med uddannelser.www.statistikbanken.dk Danmarks Statistik: Tabel: RAS310: Beskæftigede (ultimo november) efter område (bopæl), uddannelse, branche (DB07), alder og køn. Data for Landsdel Byen København og Landsdel Københavns omegn. Hentet 30. august 2017. I alt er der pr. 2020 ca. 301.000 studerende i København. Omkring halvdelen af de studerende er folkeskoleelever, hvilket svarer til landsgennemsnittet.www.statistikbanken.dk Danmarks Statistik: Tabel: UDDAKT10: Uddannelsesaktivitet efter bopælsområde, uddannelse, alder, køn og status. Data for kommunerne i Landsdel Byen København og Landsdel Københavns omegn. Hentet 2021-09-10.
Som landets største by og hovedstad har København et bredt udvalg af uddannelse på alle niveauer, både offentlige og private. Der er et bredt udsnit af grundskoler, langt de fleste offentlige folkeskoler, men også en del privatskoler. Ungdomsuddannelserne er ligeledes spredt over hele byen, med både erhvervsrettede og gymnasiale. Nogle af de største og mest kendte institutioner for lange videregående uddannelser findes ligeledes i København med bl.a. Københavns Universitet, som også er landets ældste fra 1479, CBS (tidligere Handelshøjskolen) og DTU for ingeniørvidenskab.
Statistik Uddannelsessektoren er vigtig for København med ca. 58.000 ansatte beskæftiget med uddannelser. Dette udgør ca. 9 % af samtlige beskæftigede i København. Dette er et enkelt procentpoint over landsgennemsnittet.
I alt er der ca. 301.000 studerende i København. Med en samlet befolkning omkring 1,2 mio. er der i alt ca. 22% studerende på alle niveauer inkl. Folkeskolen og ca. 12% studerende udover folkeskolen. Af disse 301.000 studerende er ca. halvdelen folkeskoleelever, 10 % går på gymnasiale uddannelser og ca. 23 % på bachelor- eller kandidatuddannelser. Disse tal svarer til landsgennemsnittet.
Grundskoler thumb|Folkeskole i Københavns kommune; Rådmandsgade Skole. Grundskoler kan findes over hele byen, både private og offentlige. Som i resten af Danmark går langt de fleste børn i offentlige folkeskoler, som styres og finansieres af kommunerne. I København går ca. 76 % af børnene i folkeskole pr. 2015/2016, hvilket er et fald fra 80% siden 2008, hvilket er en udvikling, der omtrent svarer til udviklingen på landsplan. Procentdelen kun for Københavns Kommune er ca. 68%, mens det for de omkringliggende kommuner ligger højere, så den samlede procentdel ender på 76%. Procentdelen af børn i København, der undervises i folkeskolen, ligger dermed lidt under landsgennemsnittet på 84%.Tabel U192: Elever i grundskolen, foreløbige tal efter uddinstitutionens beliggenh, klassetrin og institutionstype Da det gennemsnitlige antal elever i privatskoler er lavere end i folkeskoler, er der kun ca. dobbelt så mange folkeskoler, som privatskoler, selv om der er fire gange så mange elever. Der er ca. 180 almindelige folkeskoler i København og lige under 100 privatskoler.www.uddannelsesstatistik.dk/grundskolen Undervisningsministeriets statistik om grundskoler. Hentet 10. august 2017.
De private skoler oprettet under friskoleloven omfatter traditionelle grundtvig-koldske friskoler, større privatskoler (typisk opstået som realskoler), lilleskoler, kristne friskoler, katolske skoler, muslimske skoler, tyske mindretalsskoler, steinerskoler, freinetskoler m.fl. De private skoler finansieres som i resten af Danmark i 2017 med 75 % af staten og 25 % af forældrebetaling.www.fsl.dk s.18 om statslig finansiering. Hentet 8. august 2017.
Grundskolen afsluttes med FSA efter niende klasse. De københavnske elever fik i 2015/2016 et resultat heraf, der lå 0,1 karakter over landsgennemsnittet.statweb.uni-c.dk/databanken/uvmDataWeb/ShowReport.aspx?report=KGS-gns-kom-fag Kommunerne listet på Politik i København vægtet med relevant befolkningstal
Udover at tage de sidste år af grundskolen i Folkeskolen er der også i København mulighed for at tage på efterskole. Indenfor bygrænsen ligger bl.a. Københavns Idrætsefterskole (KIES) ved Valbyparken og Kastanievej Efterskole på Frederiksberg, samt Holte-Hus Efterskole i Holte, som primært er for ordblinde.www.kies.dk Om Københavns Idrætsefterskolekastanievejefterskole.dk Om Kastanievej Efterskolewww.holte-hus.dk Om Holte-Hus Efterskole
Historie - grundskolen thumb|En skolestues indretning ca. 1863 Skolevæsen før 1814 Ved reformationen i 1536 flyttedes den gejstlige magt over på adelens hænder, og allerede i 1537 udstedtes Kirkeordinansen, som udover at håndtere kirkens organisering ligeledes nyordnede skolernes organisering. De eksisterende skolers indretning og undervisning skulle ensrettes, og undervisningen i de basale færdigheder, som regning, læsning og latin skulle forbedres.www.lutherdansk.dk Kirkeordinansen på nutidsdansk. Hentet 26. august 2017.
I Danske Lov havde enevælden i 1683 formuleret en forventning om, at forældre og præster opdrog børnene til kristendom. Den første egentlige bestemmelse om undervisning skete i en fattigforordning i 1708, hvori det bestemtes, at degnen skulle forestå undervisning for de børn, hvis forældre ikke selv havde råd.Feldbæk, s. 184
Omkring 1720 tog kong Frederik 4. initiativ til, at der på rytterdistrikterne skulle opføres særlige skoler, hvis formål først og fremmest var undervisning i kristendommen samt at give børnene en god opdragelse i loyalitet mod kongen og fædrelandet. I det område, det nuværende København dækker, blev rytterskoler oprettet i bl.a. Valby (1722), Lyngby og Hvidovre. Undervisningen omfattede Katekismen og læsning samt - mod betaling - skrivning og regning.anonym: "-og bygger skoler op" (Skalk 1997 nr. 1, s. 18f)Feldbæk, s. 185
Under Christian 6. indførtes konfirmationen i 1736. Den blev en betingelse for at fæste en gård eller blive gift. Derved måtte også de børn, som tidligere var blevet unddraget undervisning af deres forældre, gå i skole.anonym: "-og bygger skoler op" (Skalk 1997 nr. 1, s. 19) I slutningen af århundredet (1789) nedsattes ydermere Den store Skolekommission, hvis arbejde førte til folkeskolelovene af 1806 og 1814.Feldbæk, s. 186f
Folkeskolen fra 1814 thumb|Rytterskolen i Brønshøj, før tagbranden i 2010 Folkeskolen blev i København, som i resten af landet, oprettet i 1814, som konsekvens af arbejde igangsat i 1780'erne,danmarkshistorien.dk Skole og Undervisning 1814-2014. Hentet 10. august 2017. indtil 1899 under navnet almueskolen eller rytterskolen og fik senere navnet Borger- og Almueskolen. Fra 1814 var undervisningspligten 7 år, hvilket blev fastholdt til ca. 1973.www.folkeskolen.dk Anmeldelse af bog om bl.a. undervisningpligt. Hentet 10. august 2017. Klassekvotienter var ligeledes noget højere end i dag, i 1899 blev klassekvotienten fx sat ned til 35 i købstæderne, herunder København. På landet var klassekvotienten 37.
Folketinget har gennem lovgivningenwww.retsinformation.dk Bekendtgørelse af lov om folkeskolen. Hentet 10. august 2017. stor indflydelse på bl.a. folkeskolens rammer, formålsparagraf og fagudbud. Siden 1937 har undervisningsmidlerne været gratis, ofte formidlet gennem skolebibliotekerne. Siden 1953 har Grundloven yderligere fastslået, at undervisning i Folkeskolen skal være gratis.www.retsinformation.dk Grundloven af 1953; § 76: "Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen." Hentet 27. august 2017. Udover den overordnede bestemmelse i Grundloven om en gratis folkeskole bestemmes de mere detaljerede forhold i Folkeskoleloven. Bestemmelserne i Folkeskoleloven revideres løbende; større ændringer blev indført i 1937, 1958, 1975, 1993, 2004 og 2014.Alle tiders skolelove. Skolelovgivning 1521-2009. danmarkshistorien.dk. Hentet 27. august 2017. Et af hovedtemaerne har været delingen i niveauer; i 1958 blev delingen flyttet fra 5. klassetrin til afslutningen af 7. klassetrin, hvor eleverne blev delt i almen skolegang og realskolen.danmarkshistorien.dk Folkeskoleloven af 1958. Hentet 27. august 2017. I 1975 blev realskolen nedlagt, og der gennemførtes en holddeling i alment og udvidet niveau i prøvefagene.danmarkshistorien.dk Folkeskoleloven af 1975. Hentet 27. august 2017. De fleste kommuner gennemførte dog samlæsning for alle elever. I 1993 afløste princippet om undervisningsdifferentiering holddelingen.danmarkshistorien.dk Folkeskoleloven af 1993. Hentet 27. august 2017.
Korporlig afstraffelse var almindeligt i skolen indtil midten af det 20. århundrede. Allerede med Folkeskoleloven af 1814 blev det dog forbudt at stikke en lussing, noget, der dog langt fra blev overholdt. I 1951/1952 blev korporlig afstraffelse afskaffet i Københavns Kommune, men først i 1967 på landsplan. Afskaffelsen skete under protest fra Københavns Kommunelærerforening.www.folkeskolen.dk Om korporlig afstraffelse i Folkeskolen. Hentet 10. august 2017.
Lærerne på de københavnske skoler blev bl.a. uddannet fra Blaagaards Seminarium (oprettet 1791) på Nørrebro, der dengang lå udenfor København. Da seminaret ikke kunne levere nok lærere, var en del lærere dog uddannet på såkaldte præstegårdsseminarer, hvor den lokale sognepræst stod for undervisningen. Seminariet flyttede senere til Jonstrup og blev omdøbt til Jonstrup Seminarium. I 1859 oprettedes et andet seminarium på Blågårdsgade på Nørrebro, ligeledes under navnet Blaagaards Seminarium. I 1947 blev kvinder tilladt på dette seminarium og i 1963 blev Jonstrup Seminarium (det oprindelige Blaagards Seminarium), og Blaagard Seminarium slået sammen med Emdrupborg til et nyt seminarium i Gyngemosen.dengang.dk Om seminarier København. Hentet 10. august 2017.
Ungdomsuddannelser Ungdomsuddannelser, der kan opdeles i erhvervsrettede og gymnasiale uddannelser, kan findes over hele byen.
Erhvervsrettede ungdomsuddannelser thumb|NEXT Uddannelse København, Medieproduktion på Julius Thomsens Gade på Frederiksberg. Efter en lang række fusioner siden 1950'erne er der i dag i København to store erhvervsrettede ungdomsuddannelsesinstitutioner: NEXT Uddannelse København og TEC (Technical Education Copenhagen).sn.dk/Vestegnen Next dannet ved Fusion mellem Cph West og KTSwww.tec.dk TECs vedtægter med fusionerede parter
NEXT Uddannelse København, der i 2016 blev skabt via en fusion mellem Københavns Tekniske Skole og CPH WEST, udbyder både gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser som murer og elektriker samt htx. De har hovedadresse i Valby og afdelinger i bl.a. Frederiksberg, Glostrup og Herlev. Skolen er grundlagt 1843 og er Danmarks største tekniske skole. Der er indskrevet omkring 7.400 årselever på skolen, og der er 1.100 medarbejdere og en omsætning på 746 mio. kr. årligt (2017).www.nextkbh.dk Next' hjemmeside. Hentet 8. august 2017.
TEC har hovedadresse på Frederiksberg, men har også afdelinger i bl.a. Hvidovre, Dragør og Lyngby. TEC udbyder ligeledes både gymnasiale og erhvervsrettede uddannelser. TEC har ca. 4.300 elever og 775 ansatte.www.tec.dk Om TEC. Hentet 8. august 2017.
Historie - Erhvervsrettede ungdomsuddannelser