Aage Conrad lensgreve Danneskiold-Samsøe (4. november 1886 på Gisselfeld – 27. december 1945 i København) var en dansk lensgreve, godsejer, hofjægermester, officer og erhvervsmand. Han var den sidste besidder af Grevskabet Samsøe fra 1914 til lensafløsningen i 1921, hvorefter han fortsatte som ejer af Brattingsborg, samt overdirektør for Gisselfeld adelige Jomfrukloster fra 1914 til sin død. Han besad desuden Holmegaards Fideikommis med tilhørende gods og Holmegaards Glasværk, som under hans ledelse gennemgik en omfattende modernisering og i 1936 blev omdannet til et aktieselskab. Han var kaptajn af reserven ved Den Kongelige Livgarde, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand samt medlem af bestyrelserne for blandt andet Kjøbenhavns Handelsbank og De forenede Papirfabrikker.
Danneskiold-Samsøe tilhørte den adelige slægt Danneskiold-Samsøe og var eneste søn af lensgreve, ordenskansler og landstingsmand Christian Danneskiold-Samsøe (1838–1914). Han arvede allerede i 1908 Holmegaard og Enrum efter en farbror og overtog ved faderens død i 1914 både grevskabet Samsøe og overdirektionen af Gisselfeld. Som godsejer engagerede han sig personligt i administrationen af sine besiddelser, landbrugets udvikling og forbedringen af de ansattes arbejds- og boligforhold. Han var gift med Fanny Danneskiold-Samsøe, født Evers, med hvem han havde datteren Elisabeth Danneskiold-Samsøe.
Opvækst, uddannelse og tidlig karriere (1886–1913)
Aage Conrad Danneskiold-Samsøe blev født den 4. november 1886 på Gisselfeld som yngste barn og eneste søn af lensgreve, kammerherre, ordenskansler og landstingsmand Christian Danneskiold-Samsøe og Emilie Henriette Dagmar, født komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs, fra Frijsenborg. Moderen var datter af konseilspræsident, lensgreve C.F. Krag-Juel-Vind-Frijs, og søster til lensgreve Mogens Frijs. Aage havde syv ældre søstre og var således som familiens eneste søn stamherre til Grevskabet Samsøe og arving til overdirektørembedet ved Gisselfeld adelige Jomfrukloster. Han blev hjemmedøbt den 2. december 1886 og fremstillet i Tranebjerg Kirke den 9. september 1888.
Han voksede op på Gisselfeld og blev fra barndommen fortrolig med godsets forhold og dets omfattende administration. I 1905 blev han student fra Østersøgades Skole i København. Fra september 1907 til august 1908 opholdt han sig i Lausanne i Schweiz. I 1908 arvede han ved sin farbrors død Holmegaard med tilhørende glasværk samt Enrum. Fra oktober samme år til april 1909 opholdt han sig i Dresden i Tyskland.
Den 10. juni 1910 blev Danneskiold-Samsøe udnævnt til kornet ved Livgarden. Fra januar 1911 opholdt han sig i England, hvor han fra den 1. maj til den 27. november samme år virkede som honorær attaché ved det danske gesandtskab. Under opholdet modtog han den britiske kroningsmedalje. Han forblev i England indtil august 1913 og blev den 12. september samme år udnævnt til sekondløjtnant ved Livgarden.
Godser, militærtjeneste og lensafløsning (1914–1921) thumb|Aage Danneskiold-Samsøe i Den Kongelige Livgardes uniform. Den 1. april 1914 blev Danneskiold-Samsøe forpagter af Brattingsborg, Hjalmarsgaard og Vestborggaard på Samsø. Ved faderens død den 3. juli 1914 overtog han, endnu ikke fyldt 28 år, Grevskabet Samsøe og det Holmegaardske Pengefideikommis samt det arvelige embede som overdirektør for Gisselfeld adelige Jomfrukloster. Overdirektørembedet havde gennem generationer været et af slægten Danneskiold-Samsøes særlige arvelige privilegier, og han overtog således allerede som ung ledelsen af en omfattende og krævende godsadministration. Samme år blev han formand for bestyrelsen for Den Ostenfeldske Stiftelse i Næstved.
Danneskiold-Samsøe fortsatte sideløbende sin militære karriere. Under størstedelen af sikringsperioden i forbindelse med 1. verdenskrig gjorde han frivillig tjeneste ved Livgarden og blev den 15. marts 1918 udnævnt til løjtnant af reserven. Han fortsatte derefter med at gøre tjeneste hvert efterår, indtil kort før sin 50-års fødselsdag i 1936. I 1932 blev han kaptajn af reserven ved Livgarden, og fra 1933 til 1936 gjorde han tjeneste som kaptajn i Forstærkningen.
Grevskabet Samsøes ophævelse
Den 9. maj 1921 blev Grevskabet Samsøe, som Danneskiold-Samsøe havde besiddet siden 1914, ved et møde i Lensnævnet erklæret for ophævet i forbindelse med lensafløsningen. Grevskabet overgik dermed til fri ejendom for ham, og godskomplekset fortsatte under navnet Brattingsborg. Grevskabet var blevet oprettet den 31. december 1677 af kong Christian 5. og var det fjerdeældste grevskab i Danmark, kun overgået i alder af Grevskabet Langeland, Grevskabet Wedellsborg og Grevskabet Schackenborg. Det omfattede hovedgårdene Brattingsborg og Bisgård samt avlsgården Sandholm, havde et samlet hartkorn på ca. 278 tønder, et skovareal på 880 tønder land og fideikommiskapitaler på omkring 2 millioner kroner.
Grevskabets samlede værdi blev efter fradrag af byrder i maj 1921 opgjort til ca. 6,2 millioner kroner og den afgivne jord til udstykning var 378 hektar. Af nettoværdien udgjorde den tvungne statsafgift til jordfonden ca. 1,5 millioner kroner, mens omkring 1,8 millioner kroner blev henlagt til successorfonden, og ca. 2,8 millioner kroner tilfaldt Danneskiold-Samsøe som besidder.
Efter lensafløsningen fortsatte Danneskiold-Samsøe som ejer af Brattingsborg og sine øvrige private besiddelser, herunder Holmegaard med glasværk og Enrum, samtidig med at han beholdt overdirektørembedet ved Gisselfeld adelige Jomfrukloster.
Familie, godser og offentligt virke (1922–1935) thumb|Aage Danneskiold-Samsøe, Nationaltidende 1936. Den 3. oktober 1922 blev Danneskiold-Samsøe viet i Gentofte Kirke til baronesse Fanny von Lotzbeck, født Evers (1889–1977), datter af viceadmiral Anton Ferdinand Mazanti Evers og Marie Alexandra Lindholm. Fanny havde tidligere været gift med kammerjunker og sekondløjtnant i Livgarden Christian Eduard baron von Lotzbeck (1884–1920), med hvem hun var blevet viet den 14. oktober 1909 i København. Fra dette ægteskab havde hun børnene Ludi, Marianne og Vibeke von Lotzbeck, der således blev Danneskiold-Samsøes stedbørn. Ægteparret Danneskiold-Samsøe fik desuden en fælles datter, komtesse Elisabeth Danneskiold-Samsøe.
Danneskiold-Samsøe påtog sig gennem årene en række hverv inden for landbrug, bankvæsen og erhvervsliv. I september 1922 var han medlem af Landmandsbankens bankråd, hvis formand var admiral Richelieu. I 1923 blev han medlem af Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs bestyrelsesråd.
Arveafgiftssagen om Gisselfeld (1924)
I 1924 blev Danneskiold-Samsøe part i en principiel retssag mod Skattedepartementet om, hvorvidt hans overtagelse af det arvelige embede som overdirektør for Gisselfeld adelige Jomfrukloster var arveafgiftspligtig. Sagen havde baggrund i grev Christian Gyldenløves testamente fra 1702, hvorved Gisselfeld og Assendrup blev bestemt til underhold for 16 adelige jomfruer, mens stillingen som overdirektør skulle være arvelig inden for familien. Da Danneskiold-Samsøe havde efterfulgt sin far i embedet i juli 1914, var der hverken blevet indgivet arveanmeldelse eller beregnet arveafgift, hvilket fik Skattedepartementet til at undersøge klostrets retlige forhold og overdirektørembedets karakter.
Overdirektøren havde i nyere tid haft bolig på Gisselfelds hovedgård samt fri brugsret til gården Edelsminde, der var ansat til en ejendomsskyld på 349.000 kroner. Klostret afholdt årligt mellem 90.000 og 100.000 kroner til vedligeholdelse og skatter vedrørende hovedbygningen, mens kun omkring 50.000 kroner af dets samlede årlige bruttoindtægt på ca. 500.000 kroner blev anvendt til de i fundatsen fastsatte formål. En betydelig større del af indtægterne kom således efter Skattedepartementets vurdering overdirektøren direkte eller indirekte til gode, hvorfor embedet reelt måtte betragtes som en arv, der var afgiftspligtig.
Danneskiold-Samsøe bestred denne vurdering og gjorde gældende, at hans samlede årlige indtægter fra embedet kun udgjorde omkring 25.000 kroner, mens det kostede ham ca. 50.000 kroner årligt at opholde sig på Gisselfeld i det halve år, hvor han var forpligtet til at have bopæl der. Efter resultatløse forhandlinger om indgivelse af en arveanmeldelse anlagde Skattedepartementet sag mod ham med påstand om, at han skulle anerkende sin pligt til at betale arveafgift.
Østre Landsret frifandt Danneskiold-Samsøe med henvisning til klostrets gamle fundatser og bestemmelser. Landsretten fastslog navnlig, at de ydelser, der var tillagt overdirektøren ved fundatsen af 1799, måtte betragtes som vederlag for det betydelige administrative arbejde, der påhvilede embedets indehaver, og derfor ikke var arveafgiftspligtige. Landsretten ophævede samtidig sagens omkostninger. Skattedepartementet indbragte imidlertid dommen for Højesteret, hvor sagen blev procederet den 7. november 1924 med Kammeradvokaten som repræsentant for Skattevæsenet og højesteretssagfører Shaw som repræsentant for Danneskiold-Samsøe. Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse og fastslog dermed endeligt, at han ikke var forpligtet til at betale arveafgift ved overtagelsen af overdirektørembedet. Skattedepartementet blev desuden pålagt at betale 600 kroner i sagsomkostninger.
Erhvervshverv og øvrige aktiviteter
I marts 1926 blev Danneskiold-Samsøe valgt til medlem af bestyrelsesrådet for Handelsbanken. Valget fandt sted på bankens årlige generalforsamling, hvor professor K. Sindballe blev valgt til formand for bestyrelsesrådet efter den afdøde overpræsident Jonquières. Danneskiold-Samsøe blev valgt sammen med Sindballe og proprietær P. Olufsen, der havde afløst baron J. Wedell-Neergaard. Danneskiold-Samsøe forblev medlem af bankens bestyrelsesråd gennem en årrække og blev i 1934 desuden medlem af bestyrelsen for De forenede Papirfabrikker.
Under Danneskiold-Samsøes ejerskab havde Statens Husdyrbrugsudvalg gennem mange år haft tilholdssted for sit forsøgsarbejde på Brattingsborg. Inden sin død havde han udtrykt ønske om, at godset også fremover skulle stilles til rådighed for husdyrbrugsforsøg.
Den 29. august 1927 blev Danneskiold-Samsøe udsat for en rideulykke på Brattingsborgs marker. Under en ridetur blev hans hest pludselig forskrækket, sprang til siden og stejlede, hvorved han faldt af. Overlæge Guldmann, der hurtigt kom til stedet, konstaterede, at lensgreven havde pådraget sig en lettere hjernerystelse.
I juli 1934 blev Danneskiold-Samsøe, der på dette tidspunkt var kaptajn, udnævnt til ridder af Dannebrogordenen. Han modtog desuden Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
Godsadministration og erhvervsvirksomhed thumb|Huse ved Holmegaard Glasværk. Danneskiold-Samsøe forestod personligt driften af sine landbrugsejendomme på Samsø samt enkelte af sine sjællandske gårde og havde desuden selv den overordnede ledelse af Holmegaards Glasværk og dets udsalg i København. Han blev betragtet som en myndig og dygtig administrator af Gisselfeld og som en særdeles kvalificeret godsejer.
Som eksekutor i boet efter lensgreve Frederik Moltke til Bregentved overtog han i nogle år ledelsen af dette store gods. Efter Christian greve Moltke-Lystrups død bestyrede han desuden dennes gods for enkegrevinde Caroline Amalie, der var Danneskiold-Samsøes søster.
På Gisselfeld lagde Danneskiold-Samsøe særlig vægt på personligt kendskab til de enkelte familier og arbejdere. Han var fortrolig med alle dele af godsets drift og engagerede sig navnlig i forbedringen af de ansattes arbejds- og levevilkår. Han søgte at skabe gode boligforhold for de yngre medarbejdere i godsets tjeneste og lod opføre veludstyrede, jordløse huse til gifte landarbejdere. Desuden gennemførte han forbedringer af husmændenes vilkår, som blev fremhævet som værende langt bedre end forholdene for hovedparten af deres standsfæller.
Holmegaards Glasværk