Jannie Pryds Helle (også Janne Helle, Channie Helle og Channie Sylvie, født 11. november 1959 i København, død 5. juli 2010 i Hvidovre) var en dansk læge og forfatter, der især var kendt for sin udadvendte virksomhed som bl.a. redaktør af brevkasser i dag- og ugeblade samt i tv-programmet Eleva2ren. Hun er rost for sit mod i Eleva2ren, og var ifølge eksperter med til at ændre TV mediet. Hun havde også et kommunikationsfirma, der var specialiseret i pr-virksomhed inden for lægeverdenen.

Helle fik også udgivet flere bøger, især inden for sit fag, men også andre typer bøger.

Hun døde ifølge danske læger af sklerose, men kæmpede i de sidste år med at få overbevist det danske sundhedssystem om, at der var tale om Borreliose, som hun også modtog behandling for i Tyskland. Hun var søster til forfatteren Merete Pryds Helle.

Bibliografi Hva' med kærligheden? (1991) Personlig vækst og udvikling (1993) Mand dig op mand (1997) Gør dig fri kvinde (1998) Eventyret om Ming og den magiske genstand (børnebog, 1998) Bevidsthed i parforholdet (2002) Meditative reflektioner over Thomas Evangeliet (digte, 2007)

Noter

Eksterne henvisninger

Kategori:Læger fra Danmark Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark