thumb|Sømarkedyssen

Sømarkedyssen er en stor runddysse fra bondestenalderen (ca. 3400 f.Kr.), beliggende øst for Sømarke på det østlige Møn, i det kuperede terræn kendt som Høje Møn. Gravhøjen er nu afgravet, men selve dyssekammeret står tydeligt tilbage, omgivet af syv store bæresten og en markant dæksten over gangen.Sømarkedyssen. fortidsmindeguide.dk. Hentet 21/08-2025

Det særlige ved Sømarkedyssen er den omfattende dekoration på dækstenens overside: flere hundrede skålformede fordybninger — såkaldte skåltegn — som menes at være udhugget i bronzealderen (1.700–500 f.Kr.) som magiske eller kultiske symboler i en frugtbarhedskult.Sømarkedyssen. sydsjaellandmoen.dk. Hentet 21/08-2025 Oprindeligt havde man identificeret 180-200 skåltegn, men ved en undersøgelse i 2009 fandt man yderligere omkring 200, således at det samlede antal er på 445 skåltegn på dæksten over gangen, 3 skåltegn på dæksten over kammer og 10 skåltegn på en vestvendt bæresten. Desuden fandtes 1 skåltegn på en sten i stenrækken på vej op til dyssen.Sømarkedyssen på møn. Historisk Atlas. hentet 21/8-2025

Sømarkedyssen ligger højt i landskabet så den har været synlig på stor afstand. Sømarkedyssen. darkskymoen.dk. Hentet 21/08-2025

Referencer

Eksterne henvisninger

Sømarkedyssen Foto af Sømarkedyssen juni 2007

Kategori:Danmarks forhistorie Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg på Møn Kategori:Stenalderstensætninger i Danmark Kategori:Møns historie Kategori:Fredede bygninger, konstruktioner og anlæg i Vordingborg Kommune