thumb|Parken St. Hanshaugen set fra bassinet på toppen. Parker i Oslo er en vigtig del af bylandskabet i Norges hovedstad Oslo. Oslo er en by med megen beplantning og er beliggende i et landskab mellem grønne åse. Byen har lav befolkningstæthed, hvilket er udnyttet til træplantning i gaderne, forhaver, små grønne anlæg og satellitbyer med megen vegetation. Et net af cykel- og gangstier binder parkerne sammen og knytter byen til Marka (det store omgivende naturområde, der omfatter to tredjedele af Oslo Kommune og er beskyttet mod bebyggelse). Kun omkring fem procent af byens befolkning har ikke et grønt område inden for 300 meter fra boligen.

Den historiske udvikling omkring Oslos parker følger hovedtrækkene fra mange andre store vestlige byer: Fra byens vækst tog fart midt i 1800-tallet, blev der sikret områder til parker; de fleste i landskabsstil og nogle flot placeret på højdedrag. I mellemkrigstiden etablerede kommunen mange nye parker, stier, legepladser samt grønne byplanlagte boligområder, og anlæggelse af forhaver blev støttet.

Tiden fra 1945 til cirka 1990 var præget af, at mange af de ressourcestærke borgere flyttede ud af byen til villaforstæder og satellitbyer, hvilket betød et vist forfald i boligområderne i den indre, tætte del af byen. Oslo udmærker sig i denne periode med sine grønne satellitbyer nær "Marka".

Fra cirka 1990 fører en ny interesse for byliv og indflytning af mange unge til den indre by til øget brug af parkerne, og kommunen bruger parkpolitikken i en satsning på bydelen "indre øst". Øget boligbyggeri skaber debat om ansvaret og planen for at sikre nye grønne lunger til den voksende befolkning i den indre by. Fra omkring 2010 vil Oslo fjordby, der er de områder, hvor havn og skibsværft tidligere lukkede havnefronten af, byde på en sammenhængende havnepromenade med flere store parker langs vandet.

Oslos østkant, der er den økonomisk svagest stillede del af den tydeligt todelte by, har i alle perioderne været prioriteret og har mange store parker, mens dele af den tætte by på vestegnen (Majorstuen og Frogner) i mindre grad er dækket med parker.

Enkelte af parkerne har en speciel plads i byens liv og historie: Frognerparken med skulpturparken Vigelandsanlegget, Norges mest besøgte attraktion Eidsvolls plass og Studenterlunden langs Karl Johans gate, som tilsammen er hovedstadens hjerte Slottsparken, den store park i centrum St. Hanshaugen, byens første større park udenfor centrum – med en lang historie som underholdnings- og samlingspunkt Birkelunden og Olaf Ryes plass på Grünerløkka, som har en plads i arbejderbevægelsens historie og fra 1980'erne er blevet centrale i den nye, mere intense brug af de offentlige områder Akerselva miljøpark med bygninger, som hører til starten på norsk industri, parkanlæg, fosser, broer og rigt fugle- og dyreliv Bygdøy og Ekebergsletta, de store naturparker

__TOC__

Oversigt

Centrum

Parkerne i centrum, der er området nogle hundrede meter på hver side af hovedgaden Karl Johans gate, er listet i følgende tabel.Anlegg og områder for friluftsliv i Oslo. Handlingsprogram for 2005–2008. Oslo kommune, Friluftsetaten, 2005, side 130

+ Park 1.000 m2 Anlagt år Korthenvisning Slottsparken 225 1844 Kontraskjæret 18 1970 Eidsvolls plass 16 cirka 1861 Grev Wedels plass 14 1869 / 1984 Studenterlunden 11 før 1845 Universitetshagen 9 1850'erne / 1932 Vaterlandsparken 9 1994 Rådhushagen 4 1947 Christian Frederiks plass (Paléhaven) 3 1750'erne / 1897 Halfdan Kjerulfs plass 0,5 1861 Regjeringsparken * cirka 1990

Herudover findes parken Børshagen (), der er byens første offentligt anlagte park (400 m2, 1819), men som der ikke længere er offentlig adgang til.

Indre by

Tabellen viser parkerne i indre byParkerne i indre by findes samlet på kort som er bilag til udkastet til Grøntplan 2009, se litteratur-sektionen uden om centrum. Parker uden sikker information om størrelse er placeret efter antaget størrelse. Parkerne langs Akerselven og de mindste parker er omtalt neden for tabellen.

+ Park 1.000 m2 Anlagt Strøg Administrativ bydel Korthenvisning Frognerparken (en del af parken ligger i ydre by) 467 1904 / 1936 Frogner Frogner og Ullern Botanisk hage 140 1818 Tøyen Grünerløkka Torshovdalen 139 1939 / 1948 Torshov, Sinsen, Rosenhoff Sagene Tøyenparken 93 1950'erne Tøyen Grünerløkka St. Hanshaugen 89 1865 St. Hanshaugen St. Hanshaugen Sofienbergparken 74 1961 Sofienberg, Grünerløkka Grünerløkka Middelalderparken (vandspejlet er inkluderet med 22.000 m2) 66 2000 Gamlebyen Gamle Oslo Marienlytparken 56 1950'erne Marienlyst St. Hanshaugen Stensparken med Blåsen 49 1890 / 1943 Fagerborg St. Hanshaugen Torshovparken 41 1931 Torshov Sagene Myraløkka 40 cirka 1960 Sagene Sagene Kampen park 39 1888 Kampen Gamle Oslo Bjølsenparken 33 1900 Bjølsen Sagene Vålerenga park 32 1903 Vålerenga Gamle Oslo Klosterenga 30 * Galgeberg Gamle Oslo Iladalen park 28 1948 Ila Sagene Uranienborgparken 17 1904 Uranienborg Frogner Birkelunden 17 1882 / 1916 Grünerløkka Grünerløkka Grønlands park - Botsparken 15 1917 / 1924 Grønland Gamle Oslo Torshov kirkepark 15 * Torshov Sagene Hasleparken 14 cirka 1960 Hasle/Keyserløkka Grünerløkka Ruinparken (tidl. kaldt Minneparken) 14 1872 / 1932 Gamlebyen Gamle Oslo Hallénparken 13 * Dælenenga / Torshov Grünerløkka Grünerhagen 12 1700-t. / 1950 Grünerløkka Grünerløkka Idioten 12 1930 Valleløkken, Adamstuen St. Hanshaugen Frøyas have 11 1994 Skarpsno Frogner Olaf Ryes plass 10 1888 / 1928 Grünerløkka Grünerløkka Rudolf Nilsens plass 9 1927 / 1999 Tøyen Gamle Oslo Skarpsnoparken 9 1934 Skarpsno Frogner Framneshaven (Tinker'n) 8 1993 Skillebekk Frogner Alexander Kiellands plass 7 1927 / 2001 Ila Grünerløkka Kristparken 7 1964 Hammersborg St. Hanshaugen Langgaardsløkken 7 1994 Briskeby Frogner Gråbeinsletta (med parken om Sagene kirke 10.000 m2) 6 1922 Sagene Sagene Schous plass 6 1916 Grünerløkka Grünerløkka Hydroparken 6 1960 Frogner Frogner Amaldus Nielsens plass (Vestkanttorvet) 5 1921 Frogner Frogner Sommerfrydhagen 5 1995 Tøyen Gamle Oslo Ankerhagen 5 1921 / 1985 Ruseløkka Frogner Svartdalsparken * 1930-tallet Svartdalen Gamle Oslo Bülow Hanssens plass 4 1939 Carl Berner Grünerløkka Evald Ryghs plass 3 1931 Ila St. Hanshaugen Sentralparken i Pilestredet park 3 1883/2006 Pilestredet park St. Hanshaugen Kvinneklinikkparken i Pilestredet park 2 2000-tallet Pilestredet park St. Hanshaugen Akersveien / Akersbakken foran Gamle Aker kirke 2 1869 Gamle Aker St. Hanshaugen Josefines park 1 * Homansbyen Frogner * Sikker information mangler

Dertil kommer Akerselven, som løber gennem byen fra nord til syd fra Maridalsvannet 149 meter over havet til fjorden og omgivet af mange mindre parkanlæg, blandt andet Elgsletta på Grønland nord til Nybrua (15 800 m2), Theodor Kittelsens plass mellem Ankerbrua og Nybrua (1917, ), Kuba (26 700 m2, ) på Grünerløkka, Våghalsen (16 900 m2,), Heftyeløkka på Bjølsen (). I indre by findes nogle små parker, blandt andre Arno Bergs plass (500 m2, 1932, ), Dronning Astrids park (efter 1995, ), Gjenbruksparken () i Pilestredet park (2000-tallet), Riddervolds plass (800 m2, anlagt 1885, ), Skillebekkparken (500 m2, 1869, ), Sommerroparken (1870'erne, ), Valkyrie plass (750 m2, 1929, ).

Ladegårdshagen () i Gamlebyen er en lille symmetrisk have med kunstklippede felter som i renæssance- og barokhaver. Freiaparken på Rodeløkka er en privat, lukket park ved chokoladefabrikken, i regelmæssig og streng stil, kendt for blomsterrigdom og mange skulpturer.

Af 27 parker i indre by, som er 10.000 m2 eller større, ligger 20 på østkanten og 7 på vestkanten (bydelene Frogner og St. Hanshaugen).

Ydre by

De største parker og grønne områder i ydre by er:

+ Park 1.000 m2 Anlagt Strøg Bydel Ekeberg med Brannfjell, friarealer, skovpark og Ekebergparken skulpturpark 1695 1948 / 2013 Ekeberg Nordstrand, Gamle Oslo Alnaparken (Alnabru) 200 2006 Alnabru Alna Nordre Skøyen Hovedgård 135 * * Østensjø Korsvollparken 87 1930 Korsvoll Nordre Aker Østensjøområdet 86 1930 / 1950'erne * Østensjø Svartdalsparken (naturparken) 83 * Kværner Gamle Oslo, Østensjø, Nordstrand Holmendammen 64 * * Vestre Aker Smestadparken 49 * Smestad Ullern

Andre parker i ydre by, som er betegnet bypark i kommunedelplan Grøntplan for Oslo (1993), ordnet efter bydel (strøg, år anlagt og størrelse i parentes, hvor dette er kendt): Bydel Alna: Furusetparken (Furuset) Bydel Bjerke: Sverre Refstads plass (Risløkka), Veitvetparken (Veitvet), Økernparken (Økern, rustet opp 2007), Økernbråten - Bjerkedalen, Årvollparken (Årvoll) Bydel Frogner: Bygdøy Bydel Grorud: Grorudparken (Grorud), Hølaløkka (Grorud), Romsåsparken (Romsås) Bydel Grünerløkka (se også Indre by): Lørenparken (Løren, cirka 2005, 6 dekar) Bydel Nordre Aker: Harald Hals' park (Ullevål Hageby, cirka 1915, 11.000 m2), Kjelsåsparken (Kjelsås) Bydel Nordstrand: Agnes Thorsens plass (Sæter), Lambertseterparken (Lambertseter), Nordseterparken Bydel Stovner: Stovnerparken (Stovner) Bydel Søndre Nordstrand: Hallagerjordet, Holmliaparken (Holmlia), Lofsrudparken, Stensrudparken Bydel Ullern: Vækerøparken Bydel Vestre Aker: Gaustadparken (Gaustad), Hovseterparken (Hovseter) Makrellbekken / Hoffselva Bydel Østensjø: Trasopparken.

Nogle af de gamle gårde har haver og parker, som er offentligt tilgængelige: Søndre skøyen hovedgård (1860-tallet, privat del, kaldes også Den engelske park), Linderud gård, Bogstad, Frogner.

Parkerne i landskabet

thumb|right|400px|Panorama over Oslogryta med de grønne åse, set fra Ekebergskrenten (klik to gange på billedet for at se det i stort format) thumb|right|Udsigt fra Hasleparken

Oslos centrale byområde ligger i Oslogryta. Det er området mellem åsene (bevaret som næsten uberørt natur): Holmenkollen / Voksenkollen / Vettakollen og Grefsenåsen i nord og Haukåsen i øst, alle mellem 350 og 500 meter over havet, og Ekeberg i sydøst, knapt 150 moh. På skråningen ned fra åsene nordpå i byen er det Holmenkollåsen, Grefsenkollen, Torshovdalen og Korsvollparken, som giver den bedste udsigt.

Ekebergskrenten har egentlig den bedste placering i hele Oslogryta, hvor det kunne være muligt at se tilbage og ned i "gryden", men dette vue er næsten gået tabt. Den del af Ekebergåsen, som vender mod fjorden, har parkskov med stier og udsigt. Men på skrænten mod byen findes privatboliger, boligblokke og skov uden gode, åbne udsigtspunkter i offentlige anlæg.

På udsigtspunkterne i indre by findes flere parker: Blåsen i Stensparken, St. Hanshaugen, og højdedraget Ola Narr – Tøyenparken – Kampen park, alle tre mellem 80 og 90 meter over havet. Hasleparken bag Tøyenparken ligger noget højere. På Akerryggen (fra Akersneset med fæstningen langs Akersgata til St. Hanshaugen) er Kontraskjæret og Egebergløkka brugt som parker med udsigt over henholdsvis Pipervika og bydelene i indre øst.

Fra fladen ved Eidsvolds plass bølger terrænet sig mod vest med tre højder: Bellevuehøjden med Slottsparken, Uranienborghøjden med Uranienborgparken og Tørtberg med Monolitten i Vigelandsanlegget.

Akerselva har i løbet af 1900-tallet fået en parkmæssig behandling, som både tilgodeser landskabet og industrihistorien. Arbejdet med at udvikle de øvrige elve som rekreations- og parkanlæg er påbegyndt. Alna er kommet længst med sin miljøparkKommunedelplan 4. Akerselva Miljøpark. Plan-og bygningsetatens hjemmeside, 6. marts 2001 (besøgt 4. august 2009), mens Lysakerelva, Frognerelva, Hovinbekken og Ljanselva stadig mangler en del.

thumb|Middelalderparken med vandspejlet

Oslo har en lang vandlinje, som har været lukket af havn og skibsværft i meget af 1800- og 1900-tallet. Ved byens vestgrænse mod Bærum findes Vækerøparken direkte ved fjorden. Parkmæssigt udformede badepladser er Huk på Bygdøy og, sydøst i byen, Katten og Hvervenbukta (nær Ljanskollen med tursti langs vandet), og områder på Malmøya og Ulvøya. Fjordbyplanerne indebærer, at fjorden åbnes for befolkningen ved anlæg af nye parker ved den.