thumb|E-busnettet i Hovedstadsområdet i august 2026. Linje 70E er ikke vist. E-busser (oprindeligt ekspresbusser) er hurtige buslinjer drevet af Movia, der kun stopper få steder undervejs, og som kun kører i dagtimerne på hverdage. Konceptet blev oprindeligt indført af HT i 1976 men blev relanceret af Movia i 2016. Siden 21. oktober 2024 findes der seks E-buslinjer i Region Hovedstaden. Yderligere én er blevet nedlagt siden relanceringen, mens tre andre var planlagte men aldrig blev oprettet. I Region Sjælland fandtes der én E-buslinje fra 12. december 2021 til 26. juni 2023. E-buslinjerne har tocifrede linjenumre, som ender på 0 eller 5, med et E bagefter. På stoppesteder og trafikkort er linjerne er markeret med mørkegrøn farve, ligesom nogle af busserne også har mørkegrønne hjørner.
Movia har desuden et andet ekspresbuskoncept i Hovedstadsområdet, S-busser, der i modsætning til E-busserne kører det meste af eller hele døgnet alle dage. Nogle af E-buslinjerne fungerer som supplement til S-buslinjerne.
Historie thumb|Movias linje 590E på Lyngby Station i 2010. Linjen hedder nu 180. Ekspresbuslinjerne blev indført af det daværende Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) 26. september 1976 med linje 75E mellem Rådhuspladsen og Gammel Holte og 122E mellem Valby st. og Køge st. som de første.Movia gør klar til E-busrenæssance af Thomas de Laine. Myldretid, 10. marts 2016.HT Vinterkøren 1976-1977, s. 1-2. Gyldig fra 26. september 1976. HT havde i forvejen kort efter sin oprettelse i 1974 indført konceptet hurtigbusser, der var hurtige udgave af eksisterende linjer, for eksempel linje 5H til supplering af linje 5.HT Vinterkøreplan 1974-1975, s. 3. Gyldig fra 13. oktober 1974. Ekspresbusserne var derimod direkte linjer med få stop og egne linjenumre og var således i princippet mere uafhængige. I praksis var forskellen dog ikke så stor, og begge typer busser benyttede da også samme mørkegrønne farve på skilte og lignende. Ved overgangen til sommerkøreplanen i 1989 tog man derfor konsekvensen og ændrede hurtigbusserne til eller erstattede dem med ekspresbusser, så linje 5H for eksempel blev erstattet af linje 17E.HTs ruteændringer, BYtrafik 3/1989, s. 90-103. Tilsvarende blev de senere oprettede pendulbusser omdannet til ekspresbusser 11. januar 2009, således at for eksempel linje 590P blev til 590E.
Fælles for ekspresbusserne var og er, at de kendetegnes ved mørkegrøn farve på trafikkort og stoppestedsstandere og linjenumre, som slutter på "E". Indtil matrix- og diodeskilte begyndte at afløse rullefilm sidst i 1990'erne, blev der også benyttet grøn baggrund til destinationsskiltene på busserne. Busserne selv var til gengæld i det almindelige gule design uden særlige markeringer, sådan som S-busserne fra 1990 oprindeligt havde det med blå/hvide striber i tagkanten, og A-busserne fra 2002 fik det med røde hjørner.
Med tiden blev E-busserne til en noget rodet affære, hvor det kunne være svært at se, hvad E'et egentlig dækkede over. Den overordnede koncept kunne måske nok siges at være kørsel med få stop undervejs og som regel kun i myldretiderne og kun på hverdage, men i praksis forekom der både linjer med stop ved alle stoppesteder og linjer med kørsel mellem myldretiden. Linje 226E og 231E, der blev oprettet 12. december 2010, standsede for eksempel ved alle stoppesteder og skilte sig kun ud fra almindelige linjer ved kun at køre mandag-fredag i myldretiderne.Samlet køreplan for Movia H 2011, Movia, 13. december 2010. Modsat var der så for eksempel linje 330E, der blev oprettet 6. april 2010 til supplering af linje 300S i dagtimerne. De to linjer kørte ad næsten samme strækning mellem Ishøj Station og Nærum Station, men linje 330E betjente ikke stationerne i Lyngby og Glostrup og havde færre stop end 300S.Øvrige linjeændringer i område Hovedstaden af Jesper Kiby Denborg, Thomas de Laine m.fl. Busfronten 225/2010, s. 6-7.Nobina 6043 og 6060 på Herlev Ringvej af Thomas de Laine. Myldretid, 7. april 2010. Denne linje havde i øvrigt også tidligere eksisteret som ren myldretidslinje fra 1993 til 1995 under navnet 303S, og fra 1995 til 2006 under navnet 174E.City-Trafik 2209 på Ringvejsbroen i Herlev af Thomas de Laine. Myldretid, 3. maj 2006.
Relancering af E-bus-konceptet i 2016 thumb|Linje 40E ved Lyngby Torv. I marts 2015 afleverede COWI et notat til Movia og Region Hovedstaden med forslag til nye og ændrede regionale buslinjer i regionen, som den havde overtaget det økonomiske ansvar for 1. januar 2015. Notatet var blevet til på baggrund af analyser af den eksisterende betjening, rejsemål og pendling i regionen.Udvikling af det regionale busnet i hovedstaden, s. 7. De regionale rejsemål, der var relevante i denne forbindelse, omfattede især sygehuse, uddannelsessteder og erhvervsområder. Nogle af disse lå tæt på jernbane- og metrostationer, mens andre lå noget længere fra.Udvikling af det regionale busnet i hovedstaden, s. 11-13. På baggrund af analyserne og beregninger blev der så fundet en række strækninger og trafikale korridorer, hvor der var grundlag for forbedringer af busdriften, for eksempel fordi der var mange pendlere.Udvikling af det regionale busnet i hovedstaden, s. 16-17. Passagertallene for de mulige nye linjer disse steder blev typisk skønnet ud fra gennemsnittet af forholdstallet på flere S-buslinjer, ligesom passagerindtægterne også blev skønnet ud fra gennemsnittet der. Udgifterne blev beregnet ud fra skønnet køretid, tillæg for endestationsophold og hvor mange busser, der skulle bruges.Udvikling af det regionale busnet i hovedstaden, s. 19.
Som en del af notatet lagdes der op til et nyt E-bus-koncept. E-busserne skulle så vidt muligt køre direkte i modsætning til andre linjer, der kørte omveje for at betjene for eksempel terminaler. E-busserne kunne dog godt betjene nogle terminaler. De skulle desuden primært køre på tværs af banenettet og Storkøbenhavns fingre og give forbindelser, der ikke fandtes i forvejen. Derudover skulle de være rettet mod pendlere, hvilket betød at de kun skulle køre på hverdage men til gengæld mindst hvert 20. minut og gerne hvert 10. minut.Udvikling af det regionale busnet i hovedstaden, s. 21.
Mere konkret lagdes op til følgende nye E-buslinjer:
Arbejdstitel Linjeføring Formål og bemærkninger Virkelighed Udvikling af det regionale busnet i hovedstaden, s. 64. Hellerup st. - Kildegårds Plads - Stengården st. - Lautrupparken - Malmparken st. Direkte forbindelse mellem Hellerup, Gentofte, Bagsværd og Lautrupparken med mange arbejdspladser. Ikke oprettet. Udvikling af det regionale busnet i hovedstaden, s. 40-41. Skodsborg st. - Nærum st. - DTU - Bagsværd st. - Malmparken st. - Høje Taastrup st. - City 2 Direkte forbindelse til erhvervsområder i Bagsværd og Lautrupparken og forbindelse mellem DTU-uddannelser. Oprettet som linje 40E, men med endestation ved Høje Taastrup st. i stedet for ved City 2. Udvikling af det regionale busnet i hovedstaden, s. 23-24. Allerød st. - Farum st. - Værløse st. - Lautrupparken - Malmparken st. Hurtig forbindelse for pendlere mellem Allerød, Farum, Værløse og Ballerup. Oprettet som linje 55E. Udvikling af det regionale busnet i hovedstaden, s. 35-36. Skibby - Lyngerup - Frederikssund - Hillerød st. - Nordsjællands Hospital, Hillerød Direkte forbindelse fra Skibby til sygehuse, uddannelser og erhvervsområder i Frederikssund og Hillerød. Oprettet som linje 65E. Udvikling af det regionale busnet i hovedstaden, s. 59. Herstedvester - Fabriksparken - Jyllingevej st. - Nørrebro st. - Tagensvej - Nørreport st. Hurtig forbindelse for pendlere mellem boliger og arbejdspladser i Herstedvester, Ejby mv. og på Nørrebro. Ikke oprettet. Udvikling af det regionale busnet i hovedstaden, s. 46-47. Herstedvester - Albertslund - Hvidovre Hospital - Ny Ellebjerg st. - Tårnby st. - Dragør Stationsplads Bedre forbindelse mellem Dragør og banenettet kombineret med forslag fra Trængselskommissionen om linje mellem Herstedvester og Ny Ellebjerg. Ikke oprettet. thumb|Normalt kan E-busserne kendes på deres grønne hjørner, men nogle gange kan det være nødvendigt at indsætte en almindelig gul bus som reserve, som her på linje 55E. Notatet gav efterfølgende grundlag for et forslag til trafikbestilling for 2016 til Region Hovedstaden, hvor der blev lagt op til en relancering af E-busnettet. E-busserne skulle være ekspresbusser i form af hurtige og direkte forbindelser, der kun betjente udvalgte stoppesteder undervejs. De skulle være rettet mod pendlere og især køre i myldretiderne mellem bolig og arbejde hhv. uddannelse. De skulle desuden have deres eget logo, og linjenumrene skulle efterfølges af et E. De karakteristika passede på de eksisterende linjer 173E og 330E, der derfor blev foreslået bibeholdt.Forslag til Trafikbestilling 2016, s. 7-8. Desuden skulle linje 175E, 371E og 372E oprettes som foreslået i notatet.Forslag til Trafikbestilling 2016, s. 8-12.
Forslaget endte med at blive omsat i praksis. I første omgang betød det, at alle de hidtidige E-buslinjer med undtagelse af 173E og 330E fik frataget E'et ved køreplansskiftet 13. december 2015, så for eksempel linje 153E blev til linje 153.Mere om Movias 14. udbud af Thomas de Laine. Myldretid, 1. november 2015. Desuden skiftede de almindelige buslinjer 30 og 40 numre til henholdsvis 34 og 37 for at frigøre deres numre til E-buslinjerne, der i den endelige udgave endte med at få numre, der endte på 0 eller 5. Selve relanceringen fandt sted ved det næste køreplansskift 27. marts 2016 med praktisk virkning fra 29. marts 2016.Linje/driftsændringer 27.3.2016 af Jesper Kiby, Thomas de Laine m.fl. Busfronten 277/2017, s. 4-5. I tiden op til relanceringen blev busserne forsynet med mørkegrønne hjørner i stil med A-busserne røde hjørner og S-bussernes i mellemtiden blå hjørner.
Relanceringen medførte at linje 173E skiftede nummer til 15E men i øvrigt kørte uændret fra Nørreport st. ad Lyngbyvej og Helsingørmotorvejen til Forskerparken i Hørsholm. Den supplerede linje 150S i myldretiderne mellem Nørreport st. og Hørsholm. Linje 330E skiftede nummer til 30E og kom til at køre fra Ishøj st. ad Ring 3 til Lyngby og derfra til en ny endestation hos DTU. Den supplerede som hidtil linje 300S i dagtimerne på hverdage og stadig uden at køre ind omkring Glostrup st. og Lyngby st.
Samtidig oprettedes så de tre nye linjer som 40E, 55E og 65E. Linje 40E kom til at køre fra Høje Taastrup st. via Malmparken st. og Bagsværd st. til Lyngby, hvorfra den fortsatte via DTU til Skodsborg st., idet hver anden tur dog vendte ved DTU. Den nye linje supplerede linje 400S mellem Høje Taastrup st. og Lyngby i dagtimerne på hverdage men kørte udenom Ballerup st. og Lyngby st. Linje 55E kom til at køre fra Malmparken st. via Værløse st. og Farum til Allerød st. i dagtimerne på hverdage. Linje 65E kom til at køre fra Skibby via Onsved og Frederikssund til Hillerød st. og det psykiatriske hospital i myldretiderne.
Senere ændringer
thumb|Linje 30E på Nordre Ringvej i 2020.