Fu:el var et dansk boyband bestående af Lars Thomsen, Theis Keller, Patrick Hellegård, Tarik Bakir og Martin Bunk. De blev kendt som vinderne af tredje sæson af talentprogrammet Popstars i 2003, hvor formålet var at finde Danmarks nye boyband. Med en pladekontrakt på Medley Records udsendte de singlen "Please, Please", der gik ind som #1 på singlelisten. Herefter fulgte debutalbummet Next, Please, der kun solgte 5.000 eksemplarer. Musikmagasinet GAFFA gav albummet én ud af seks stjerner og skrev: "Musikken har ingen charme, ingen værdighed, ingen relevans."Fu:el - Next, Please. GAFFA. Hentet 25/11-2014

Theis Keller har siden medvirket på Joey Moe-albummet Midnat (2012), bl.a. som sangskriver på singlen "Jeg falder for dig". Patrick Hellegård (nu Patrick Spiegelberg) har siden arbejdet som sanger, sangskriver, danser og koreograf.

Diskografi Albums 2003 Next, Please

Singler 2003 "Please Please" (#1 på Tracklisten) 2003 "Next Summer"

Referencer

Kategori:Boybands fra Danmark Kategori:Musikgrupper fra Danmark Kategori:Popstars-deltagere Kategori:Musikgrupper fra 2003