thumb|275px| Dialekter
Linjer Belarusisk (belarusisk: беларуская мова, ), også kaldt hviderussisk, er et østslavisk sprog som russisk og ukrainsk, men er også i høj grad påvirket af det vestslaviske polske, især i ordforråd. Belarusisk tales af 8,6 millioner, 6,7 mio. i Belarus, resten er hovedsageligt bosat i Rusland (316.000), Ukraine (55.000), Polen (40.000), Litauen (29.000), Letland (18.000); Kasakhstan (11.000) og Usbekistan (11.000).
Belarusisk skrives med en variant af det kyrilliske alfabet med 32 tegn: 22 konsonanter 10 vokaler og apostrof, <«>, men har til forskel fra det russiske kyrilliske alfabet tegn for y̆: [w]. Der eksisterer en variant af det latinske alfabet for belarusisk, også med 32 tegn, men blandt dem er 26 konsonanter og kun seks vokaler. Det latinske alfabet er ikke populært i dag, og langt de fleste bruger det kyrilliske, der er det officielle.
Belarusisk er som russisk et syntetisk sprog med bl.a. seks kasus og en kompliceret verbalbøjning. Retskrivningen afspejler udtalen: Fx udtales tryksvagt o i såvel belarusisk som russisk [a], men kun i belarusisk skrives der a, jf. belarusisk malaˈko 'mælk' og ˈholas 'stemme' over for russisk moloˈko og ˈgolos.
Historie Belarusisk blev et selvstændigt sprog efter Kijevrigets sammenbrud midt i 1100-tallet og var fra 1300-tallet til 1569 hovedsproget i Litauen. Efter oprettelsen af den polsk-litauiske realunion prægede polsk det belarusiske ordforråd. Retskrivningen blev først standardiseret i den tidlige Sovjetperiode.
I den tidlige Sovjetperiode blev belarusisk gjort til officielt sprog ved siden af russisk. Efter selvstændigheden i 1991 blev belarusisk eneste officielle sprog, men fra 1994 blev russisk atter ligestillet med belarusisk.
thumb|right|250px|Belarusisk
Slægtskab Nærmeste slægtninge Belarusisks nærmeste slægtninge er: Østslavisk †† ~ uddød Gammel østslavisk sprog † Gammel Novgorod † Ruthensk Belarusisk Russisk Ukrainsk Rusinsk Pannonian Rusinsk
Noter: <div class="references-small"></div>
Brug I praksis fungerer russisk som det primære sprog i Belarus, mens belarusisk kun tales af et mindretal af befolkningen. Ved en folketælling i 1999 oplyste 36,7 %, at de taler belarusisk i hjemmet. Alle børn læser belarusisk i skolen, men anvender normalt ikke sproget i daglig tale. I byerne tales næsten udelukkende russisk, mens der hovedsagelig tales belarusisk på landet. Den almindeligste dialekt er trasjanka, en landligt blandet form af russisk og belarusisk. Ifølge en undersøgelse, udført af den belarusiske regering i 2009, taler 72 % af belaruserne russisk derhjemme, mens belarusisk kun bruges af 11,9 % af belaruserne. 29,4 % af belaruserne kan skrive, tale og læse belarusisk, mens 52,5 % kun kan læse og tale det. Ifølge forskningen kan én ud af ti belarusere ikke forstå belarusisk.
Rent belarusisk tales hovedsageligt af små grupper af nationalister og akademikere. På det kulturelle område findes tidsskrifter på belarusisk, men udgivelsen af litterære værker er genstand for skarp statslig censur. Gadeskilte i Belarus er på belarusisk, og i andre officielle sammenhænge er der for et syns skyld forskellige belarusisk tekster. I praksis er sproget imidlertid marginaliseret, og anvendelse uden for statens kontrol betragtes med mistro af regeringsrepræsentanter.
I Belarus tales polsk og ukrainsk af mindretalsgrupper.
Klassificering og forhold til andre sprog Spørgsmålet om, hvorvidt moderne belarusisk og russisk (samt ukrainsk og rusinsk) er dialekter af et fælles sprog eller separate sprog, afgøres ikke kun af sproglige faktorer, da der er en høj grad af gensidig forståelighed. Som medlemmer af den østslaviske gruppe af sprog nedstammer de fra en fælles forfader, selvom belarusisk, russisk og ukrainsk normalt betragtes af sprogkyndige som separate sprog, nogle sproglige referencer lister dem som dialekter af et fælles sprog. Blandt de østslaviske sprog er belarusisk nærmest beslægtet med ukrainsk.
Dialekter Der findes to hoveddialekter af det belarusiske sprog; den nordøstlige og sydvestlige. Derudover findes der den centralbelarusiske dialektgruppe og den separate vestlige Palyesian dialektgruppe.
De nordøstlige og sydvestlige dialekter er adskilt af en imaginær linje Ashmyany-Minsk-Babruysk-Homyel, med den centralbelarusiske dialektgruppe placeret langs denne linje.
Den nordøstlige dialekt er først og fremmest kendetegnet ved det "blødt klingende R"; den sydvestlige dialekt er først og fremmest kendetegnet ved det "hårdt klingende R".
Den vestlige Palyesian dialektgruppe er mere forskellig sprogligt, tæt på det ukrainske sprog i mange aspekter, og er adskilt af linjen Pruzhany-Ivatsevichy-Telekhany-Luninyets-Stolin.
Taraškievica eller Klasyčny pravapis (klassisk retskrivning)
Der findes en alternativ litterær norm i det belarusiske sprog, tarasjkevitsa, opkaldt efter den belarusiske politiker, lingvist og forfatter, Branislaў Tarasjkevitj. Tilhængerne afviser de ændringer, der blev indført med en sprogreform i 1933. Brugerne af skriftsproget omtaler det almindeligvis som Klasyčny pravapis (klassisk ortografi).
Se også Hviderussiske forfattere
Litteratur Калита И. В. Современная Беларусь: языки и национальная идентичность. Ústí nad Labem , , 2010, 300 s. s. 112-190.
Kilder
Eksterne henvisninger
(belarusisk: Беларуская) (belarusisk: Беларуская (тарашкевіца))
Kategori:Belarusisk sprog Kategori:Sprog i Belarus Kategori:Sprog i Estland Kategori:Sprog i Letland Kategori:Sprog i Litauen Kategori:Sprog i Polen Kategori:Sprog i Rusland Kategori:Sprog i Ukraine