Landbo(er), en. [ˈlanˌbo?(ər)] flt. -boer ell. (egl. til -boer; nu sj. i rigsspr.) -boere. Oldn.: landbúi (hist.) bonde, der havde lejet en anden mands jord til dyrkning mod en bestemt afgift; fæster. (Ældre dansk: lan(d)bo i betydningen en fastboende, beslægtet med bonde. person, der er bosiddende paa landet (mods. bybo(er)); især om person, der driver landbrug.
Gengivet in extenso fra ODS, Ordbog over Det danske Sprog. Historisk Ordbog 1700-1950.
Landboer i middelalderen
Med hensyn til de forskellige klasser af landboer skelnede man på landskabslovenes tid mellem: Odelbønder eller Adelbønder. Landboer (Fæstere). Gårdsiddere, (lat.: inquilini eller inderster) sådanne, der havde bolig på en andens gårds grund og derfor vare pligtige at gøre dagsværk eller hoveri for (hoved)gården En bryde var i middelalderen godsbestyrer eller forvalter, men senere også fæstebonde.
Se også Bjergbo "Havbo": Sømand Fisker Landligger Turist Landområde
Litteratur ODS, Ordbog over Det danske Sprog. Historisk Ordbo 1700-1950. Landboer Kong Chr. V´s Danske Lov, 3–13. Johannes Steenstrup: Valdemars Jordebog.(1874)79. Johannes Efraim Larsen,: SAMLEDE SKRIFTER FØRSTE BIND: Yderligere Undersøgelse over Kong Christian II's Love. — Bidrag til de gamle danske Provindsiallovbøgers Histore. — To retshistoriske Anmeldelser. — Retshistoriske Forelæsninger 1853—1855. Gyldendal 1857-61
Kategori:Landbohistorie