Kerteminde er en by og tidligere købstad på Østfyn med , beliggende 17 km nordvest for Nyborg og 18 km nordøst for Odense. Kerteminde er kommunesæde i Kerteminde Kommune og ligger i Region Syddanmark.
Øst for byen ligger Kerteminde Bugt, der er en del af Storebælt, og mod vest ligger Kerteminde Fjord, der fortsætter i Kertinge Nor. Byen har Fyns største fiskerihavn, og der var fiskeauktion 1935-2003.Kerteminde - årstalslinie til Kertemindes historie 1901-2000 . kertemindehistorie.dk. Hentet 18/8-2014Kerteminde - årstalslinie til Kertemindes historie 2001-2007 . kertemindehistorie.dk. Hentet 18/8-2014 I nærheden af Kerteminde findes blandt andet også Lundsgaard Gods, herregården Ulriksholm, Vikingemuseet Ladby og landsbyerne Kertinge og Dræby.
Sogn og kirker Kerteminde hører til Kerteminde-Drigstrup Sogn, som opstod 1. december 2013 ved sammenlægning af de to sogne. Kerteminde Sogn var ret lille, så Kerteminde voksede i 1920'erne ud over sognegrænsen og fik en forstad på Over Kærby Mark i Drigstrup Sogn.
Kertemindes sognekirke Sankt Laurentii Kirke ligger i byen. I byen findes også Emmauskirken, som ejes af Kerteminde-Dalby Valgmenighed, der også har Bethlehemskirken i Dalby.
Faciliteter Kerteminde Byskole har 466 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin. Kerteminde Efterskole er en Grundtvig-Koldsk efterskole med 23 ansatte.
Byen har 4 daginstitutioner: Balders Hus med vuggestue og børnehave til 78 børn, børnehaven Fjordvang til 53 børn og børnehaven Nymarken til 62 børn samt den private vuggestue og børnehave Mølleløkken til 51 børn.Daginstitutioner i Kerteminde
Kerteminde Idrætscenter består af to sportshaller ved byens stadion.
Etymologi Byens navn (1412 Kiertheminde, 1430 Kirtimynnæ) kommer af det gamle navn for Kerteminde Fjord, Kirta, efterfulgt af det olddanske ord minni, 'mynni 'munding'.Nudansk Ordbog, Politikens Forlag, 1972. Se også www.historikerportalen.dk.
Historie Oprindelse Fund af mønter fra Svend Estridsens tid tyder på, at der allerede omkring år 1050 har været aktiviteter på stedet, hvor byen ligger i dag. Omkring 1225 har der været et fiskemarked, men først i 1350 optræder Kerteminde som bynavn, da en købmand fra Lübeck omtaler byen som Kertemunde in Pheonia, da han donerer 5 mark til byens kirke.Kerteminde - årstalslinie til Kertemindes historie . kertemindehistorie.dk. hentet 18/8-2014
Middelalderen thumb|Sankt Laurentii Kirke stammer fra 1500-tallet. Kerteminde blev købstad 7. december 1413, da Erik af Pommern gav den de samme privilegier som Svendborg og Faaborg.Danske Magasin V; s. 235 Kerteminde omfattede området "Bådsbæk og så vesten ind til Lyngsled, op så på den anden vej over Sundet og så ind til det gravede dige syd for Sundet". Omkring 1415 menes Langebro at være opført, så byen blev forbundet hen over sundet. Byens købstadsprivilegier blev bekræftet af Christoffer af Bayern i 1441 og endnu engang i 1460, hvor Christian 1. præciserer dem. Privilegierne blev atter bekræftet i 1473, hvor byen fik samme rettigheder som Odense.
I 1476 blev byens kirkes nye kor indviet, og kirken blev viet til den katolske helgen Skt. Laurentius, så kirken herefter kaldes Sankt Laurentii Kirke.J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 374
I 1484 blev byens privilegier stadfæstet af Kong Hans, og der omtales for første gang en borgmester. Tillige havde Kong Hans i 1503 taget byen i beskyttelse mod forprang, idet det blev forbudt fremmede købmænd at købslå med bønderne i en mils omkreds. Kerteminde var en ret anselig handelsby, navnlig på grund af sin gode havn; især var dens øl en udførselsartikel ("Kerteminde er kendt for godt Øl og skidne Kvinder“Dania III; bind. 40). Fra gammel tid stod den i handelsforbindelse med Odense, der benyttede søvejen gennem Kjertinge Fjord. Ved den ovennævnte forordning af 1503 blev det fastslået at "Kjerteminde og Odense Borgere maatte købe og købslaa med hverandre herefter, som de af Arild gjort have". Dog har Odense vel været den dominerende, idet Kerteminde nærmest kunne betragtes som dens losse- og ladeplads. I 1516 blev privilegierne udvidet. Nye bekræftelser fulgte i 1525 og 1538.
Renæssancen I 1566 og 1570 fik Kertemindes borgere befaling om at omdanne Langebro til en vindebro for at skibe fra Odense kunne sejle igennem. I 1588 havde Kerteminde kun 4 købmænd, men mange søfarende, som gik i fragtfart for Odense-købmændene, hvoraf flere, således Oluf Bager, havde huse og drev handel der. Dog havde også Kerteminde betydelig fordel af dette samkvem, og ved midten af det 17. århundrede kunne Arent Berntsen omtale Kerteminde som en havn, "hvorfra en utrolig Summa af Korn og Landets forskellige Varer til fremmede Steder udføres, saavel af Byens egne Borgere som af Odense Borgere, som der deres Kornspiker og Ladested vedligeholde".
Her ligesom i Odense fik denne velstand sit knæk ved Svenskekrigen. Byen blev besat af fjenden, men mest led den ved de kongelige troppers landgang under feltmarskal Hans Schack, idet den blev bombarderet af den hollandske flåde under admiral Ruijter for at dække landgangen. Skaden på 133 gårde og huse, hvoraf 24 var brændt helt ned, blev vurderet til 19.300 sletdaler.J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 375
Under enevælden I 1672 havde byen 642 indbyggere. Dens handel sygnede helt hen, især efter at sejlløbet gennem Odense Fjord var åbnet. Endnu nævnes den dog i en forordning af 28. januar 1682 blandt de byer, som måtte drive udenlandsk handel, og blandt dem, hvis øvrighed bestod af en borgmester og to rådmænd, mens de mindre byer som Bogense kun havde en byfoged. Den hensygnende tilstand varede i hele det 18. århundrede. I 1769 havde byen 696 indbyggere.
Kerteminde anno 1778 thumb|left|Kort over Kerteminde fra 1799 "Kerteminde" Købstad nordøst på Fyn ved en stor fjord, mellem Bjerge Herred og Hindsholm på Odense Amts grund, men under Nyborg Amt. 2½ mil nordøst fra Odense og 2¼ mil nordøst fra Nyborg. Våbenet er et skib for fulde sejl. Byens første privilegier er fra Erik af Pommern 1413.
Byen har 6 gader, 3 porte, 172 huse assesurerede for 35,700 rigsdaler foruden de publique [offentlige] bygninger. Kirken er bygget 1476 til Skt. Laurentius' ære. Altertavlen og prædikestolen er af billedhugger-arbejde. I den danske skole, bygget 1741, bor degnen og skoleholderen. Rådstuen ligger lige overfor kirken på torvet og er opført 1736 af bindingsværk med en brandmur til gaden.
Bytinget holdes hver mandag. Byens øvrighed er en byfoged som tillige er byskriver. I byen er en sognepræst, en kapellan, 14 købmænd, 42 håndværkere, i alt 65 borgere.
Havnen er temmelig dyb og meget bekvem for skibene, som kan ligge langs med siden af skibsbroen lige ned til Langebro. I samme kan rummes 12-16 fartøjer på 4-600 tønder men indløbet er kun 6-7 fod dyb. Til skibsbroens vedligeholdelse gives noget af hver tønde gods, og til at vedligeholde Langebro, som er 216 alen lang, gives ligeledes korn af omliggende herreder og sogne.
På byens grund er der 3 gode vejrmøller. Lige udenfor byen er der to skønne kilder og i byen brønde, men som næsten alle har brakvand.
Byens hele mark med kirkejorder er 28 tønder, 1 skippund 1 fjerdingkar hartkorn. Til byen er 8 fartøjer og god fiskefangst. Her fanges en slags store og gode flyndere kaldet rådmænd. Da kong Frederik 4. var der i byen, fortalte gehejmeråd Gabel kongen at borgmesteren havde spist to rådmænd, hvilken gåde han siden løste.
Posten ankommer fra Odense mandag morgen og torsdag aften, afgår onsdag formiddag kl. 10 og løverdag middag. Konsumptionen var i 1764 1,705 rigsdaler. De to årlige markeder afholdes den 26. juni og 22. oktober.Hans Holck: Provincial-Lexicon over Dannemark 1778
Den tidlige industrialisering Kertemindes befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet: 1.833 i 1850, 1.963 i 1855, 2.148 i 1860, 2.274 i 1870, 2.488 i 1880, 2.471 i 1890, 2.552 i 1901, 2.499 i 1906 og 2.719 i 1911.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f
Af fabrikker og industrielle anlæg fandtes omkring år 1900: to savværker, saltkogeri, jernstøberi, brændevinsbrænderi, to ølbryggerier, mineralvandsfabrik, to kalkovne. koksfabrik og bogtrykkeri. "Kjerteminde Avis" blev udgivet i byen. Der blev årligt afholdt 5 markeder: i februar og juni med heste, i marts og november med heste og kvæg og i oktober med heste, kvæg og får. Torvedag var hver onsdag og lørdag.J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 373
thumb|Kort over Kerteminde fra 1899 Befolkningens sammensætning efter næringsvej var i 1890: 154 levede af immateriel virksomhed, 833 af håndværk og industri, 471 af handel og omsætning, 125 af søfart, 385 af fiskeri, 18 af jordbrug, 11 af gartneri, 399 af forskellig daglejervirksomhed, 54 af deres midler, 20 nød almisse, og 1 var i fængsel.J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 372 Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 2.499, heraf ernærede 143 sig ved immateriel virksomhed, 78 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 352 ved fiskeri, 1.081 ved håndværk og industri, 395 ved handel med mere, 224 ved samfærdsel, 99 var aftægtsfolk, 75 levede af offentlig understøttelse og 52 af anden eller uangiven virksomhed.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 17
Kertemindebanen Kerteminde fik station på Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane, der blev åbnet i 1900. I 1914 blev den forlænget til Martofte og kom til at hedde Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane. Kerteminde Station lå ved havnen og havde 4 gennemgående spor, heraf 2 perronspor. Som banens hovedstation havde Kerteminde også vandtårn og vandkran til damplokomotiverne, men ikke remise – den var i Martofte. Foruden de 4 gennemgående spor var der et kort spor 0, oprindeligt med siderampe og dyrefold, senere med varehus og stikspor i begge ender til hhv. drejeskive og skur til rangertraktoren.
Det yderste af de 4 gennemgående spor blev kaldt "fiskesporet" fordi det betjente fiskekonservesfabrikken 555. Sporet havde siderampe og betjente også Kerteminde Trælasthandel, et frørenseri og en række andre firmaer. Det dobbelte havnespor med omløb og vejerbod ved indkørslen betjente firmaer, der handlede med korn- og foderstoffer, trælast, frø, kul og gødning samt Dansk Andels Ægeksport.Signalposten 1992/4 s. 155 – sporplan
Kertemindebanen blev nedlagt i 1966. Stationsbygningen blev revet ned for at give plads til rådhuset i den nye Kerteminde Kommune.
Mellemkrigstiden Gennem mellemkrigstiden var Kertemindes indbyggertal svagt stigende: