thumb|Dette Euler-diagram beskriver det typiske forhold mellem freeware og fri og open source software (FOSS): Ifølge David Rosen fra Wolfire Games i 2010 er open source / fri software (orange) oftest gratis, men ikke altid. Freeware (grøn) afslører sjældent deres kildekode. thumb|Diagram over fri software og ikke-fri software, som defineret af Free Software Foundation. Venstre: fri software, højre: proprietær software, omkranset: Freeware. (Fejl i illustration; fri software skal rettes til fri og open source software) Fri og open source-software (engelsk free and open source-software, FOSS - free/libre and open-source software, FLOSS) er software, der er tilgængelig under en fri og open source software-licens, som giver brugerne ret til at bruge, dele, ændre og distribuere softwaren – uanset om den er ændret eller ej – til alle, og som tilvejebringer midlerne til at udøve disse rettigheder ved hjælp af softwarens kildekode.

FOSS omfatter bl.a. begreberne fri software og open-source software FOSS er et begreb, der omfatter software som er fri software eller open source.

De rettigheder, som FOSS garanterer, stammer fra "de fire væsentlige friheder" i The Free Software Definition og kriterierne i The Open Source Definition. Al FOSS har offentligt tilgængelig kildekode, men ikke al Open-source software er FOSS. FOSS er det modsatte af proprietær software, som er licenseret restriktivt eller har hemmeligholdt kildekode.

Uenighed mellem den sociale model; copyleft - og den liberale model; fri software Betegnelsen fri og open source-software bruges ofte for at holde sig neutral i forhold til den uenighed, der eksisterer mellem de mere ideologiske softwareudviklere med Richard M. Stallman i spidsen for Free Software Foundation (FSF), og de mindre ideologiske med Bruce Perens i spidsen for Open Source Initiative (OSI).

Den væsentlige forskel mellem de to lejre består af en uenighed i hvorledes man bør forvalte ansvar under afledte værker af fri og open source-software. Forskellene kan betegnes således: Den sociale model, Copyleft: friheden til at bruge softwaren (og den dermed følgende kildekode) til hvilket som helst formål. Dog må man ikke fornægte andre de friheder man selv har fået. Den anbefales af Richard Stallman og Free Software Foundation. Den liberale model, fri software: Den totale frihed, inklusive at fornægte andre de friheder man selv har fået, såsom adgang til kildekoden. Den støttes af BSD- og MIT-licenserne og har traditionelt været brugt i akademiske sammenhænge, til at formidle ren viden (og støttes til dette specifikke formål af FSF.)

FSF og Richard M. Stallman mener at denne forskel er væsentlig, mens OSI og Bruce Perens mener den er uvæsentlig.

OSI er en organisation som godkender licenser der omfatter begge modeller. De har to godkendte licenser som FSF opfatter som ikke-frie licenser. Ligeledes er der licenser som FSF, men ikke OSI, har godkendt som frie licenser – f.eks. den oprindelige BSD-licens med reklame-klausulen og WTFPL.

Forskellen mellem de to er af etisk karakter; FSF fremhæver frihed (til at køre programmet til et hvert formål; studere, hvordan programmet virker og forandre det til dine behov; redistribuere kopier, så du kan hjælpe din nabo; og forbedre et program og udgive dine forbedringer til offentligheden, så hele samfundet har gavn af det; adgang til kildekode er en forudsætning for dette) som det vigtigste aspekt og at man bør have fuld kontrol over den software der eksekveres på ens computer, hvorfor de mener at alt software bør være frit. OSI's formål er at udbrede en udviklingsmodel med åben kildekode til forretningsområdet, hvor FSF mener at OSI er gået på kompromis med det etiske aspekt ved ikke at italesætte friheden og de sociale aspekter men i stedet dysse det ned for at tiltrække erhvervslivet. FSF ønsker den maksimale fælles frihed (under social ansvarlighed) indenfor software, hvorfor de går ind for licenser, der ikke tillader kildekode at blive brugt i proprietær software. Dette koncept kaldes for Copyleft. Al copyleftet software er fri software, men ikke al fri software er copyleftet. Eksempler på softwarelicenser der er frie, men ikke copyleftet, inkluderer BSD-licenserne og MIT-licensen. Frie ikke-copyleft-licenser tillader at kode licenseret under dem kan inkluderes i proprietær software uden at skulle åbne kildekoden for andre. Selvom der er store ideologiske forskelle på FSF's og OSI's idéer er der i praksis meget lille forskel på fri software og open source. Den reelle forskel består primært i hvordan hhv. fri software og open source markedsføres.

Se også Gratis contra libre FOSDEM (Free and Open Source Developers' European Meeting) - europæisk event centreret omkring FOSS

Noter

Referencer

Kilder

Eksterne henvisninger Free Software Foundation Open Source Initiative 16-12-2025, fstyr.dk: Færdselsstyrelsen tager første skridt mod open source-pc’er i staten