thumb|Svaneapoteket Svaneapoteket er en bygning placeret på Nytorv 3 lige overfor Amtmandsgården i Viborg. Bygningen har været fredet siden 1919.

Historie Jyllands første apotek blev etableret på stedet i 1573, da apoteker Philip Hauichendall den 16. februar 1573 af Kong Frederik II fik en bevilling.

I 1727 blev den nuværende bygning opført som en bindingsværkgård, efter den store bybrand året før. Hele forsiden blev grundmuret i 1846. I kælderen findes resterne af et stenhus fra middelalderen.

Indtil 1993 blev der drevet apotek fra bygningen.

Hele bygningsværket blev i årene 1995-96 ombygget så det kunne rumme lejligheder i de øverste etager, og mere moderne liberalt erhverv i stueetagen. Disse ændringer blev foretaget af arkitektfirmaet Landskab & Rum ved Lars Rohde, ingeniørfirmaet Abrahamsen & Nielsen og entreprenør Kurt Thorsen.

Eksterne henvisninger

Sagsbeskrivelse hos Kulturarvsstyrelsen Fire Røveres Eddike på www.viborghistorie.dk

Kategori:Fredede bygninger, konstruktioner og anlæg i Viborg Kommune Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Viborg Kategori:Apoteker i Danmark