Hanne Joachimine Unna, født Kiærskou (2. december 1831 i København – 29. august 1879 i Trujillo) var en dansk landskabsmaler.

Hun var datter af F.C. Kiærskou og uddannede sig under sin faders vej­ledning til kunstnerinde og udstillede 1854 som Hanne Kiærschou et landskabsparti fra Fyn. Da hendes ældre søster Frederikke Ida Dorothea Kiærskou (1828-1855), som havde været gift med konsul Nikolaj Christian Schyth i Valparaiso i Chile, var død, rejste hun, efter opfordring, til Sydamerika og ægtede der sin svoger. Senere (1858) blev hun i Truxillo i Peru gift med musik- og sproglærer Herman Unna fra Helsingør (27. januar 1826 – 11. juni 1890), søn af købmand Simon Unna (1792-1852) og Johanne Marie f. Schrøder (1800-1877} samt broder til arkitekt Vilhelm Kleins hustru. Hun vedblev under sit ægteskab med sin kunstneriske virksomhed og malede ikke få billeder. Året før sin død fik hun på en kunst- og industriudstilling i Truxillo en sølvmedalje for sine udstillede arbejder (31. juli 1878). Hun længtes meget efter at vende tilbage til Danmark, men inden hun fik sit ønske opfyldt, døde hun i Trujillo den 29. august 1879. Hendes mand vendte senere tilbage til Danmark og døde her.

Kilder

Kategori:Malere fra Danmark Kategori:Landskabsmalere Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Personer fra København