Ätran er en svensk flod. Den er med sine 243 kilometer Hallands næstlængste.Vattendragsregister (SMHI)
Ätran løber fra en mose nær Gullered (332 moh.). Den fortsætter derefter gennem det sydvestlige Västergötland, hvor den blandt andet passerer gennem søen Åsunden og byen Ulricehamn. Den løber derefter gennem Halland og har i Falkenberg sit udløb i Kattegat. Ätran har et afvandingsareal på 3.343 km². Størstedelen er skovklædt. Selvom floden ikke er sejlbar, har den fungeret som forbindelsesled mellem det centrale Västergötland og Hallands kystnære slette. Blandt vigtige bifloder kan nævnes Högvadsån med et rigt vandliv og Assman, der løber gennem Tranemo. I Ätran findes blandt andet relativt store mængder laks. Ätran nedstrøms Ätrafors kraftverk i Falkenbergs kommun er efter regeringsbeslut 2006 et natura 2000-område. Dalgången langs åen kaldes Ätradalen. Langs vandløbet har der været mange møller, og siden 1950'erne har der i alt været otte vandkraftværker.
Geografi DeloplandeVandgennem-strømning (m³/s)MiddelNavn (bifloder i kursiv)Overflade (km²)Opstrøms for Åsundens udløb650Mellem Åsunden og Assman3798 – Assman (Lillån)6529,5Mellem Assman og Kalvån4524,5 – Kalvån (Lillån)5148,2Mellem Kalvån og Högvadsån37033,5 – Högvadsån4768,5Mellem Högvadsån og havet25749I alt3.34352,5 Ätran har sin kilde i Äramossen, hvorfra flere bække strømmer ud og snart løber sammen og danner Ätran. Derfra løber vandløbet først mod nord mod Falköping. Her modtager det vand fra flere moser og passerer gennem mindre søer. På sin vej mod nord passerer Ätran de mindre søer Sörsjön, Nordsjön, Vinsarpasjö og Lönern. Lidt nord for Åsarp skifter vandløbet retning og drejer mod syd. Op til Åsunden (som er den største sø, den passerer), er den 1–2 meter dyb og 6–10 meter bred. Når den nærmer sig Åsunden, får den et fladt profil og et slingrende forløb. Ulricehamn, den største by i den øvre del af Ätradalen, ligger ved Åsunden.
Fra det sted, hvor vandløbet forlader Åsunden og ned til Sexdrega, bestemmes dets forløb af undergrunden. Dette giver det et mere lige forløb. Derefter begynder det at slingre sig igen. Bifloden Assman (også kaldet Lillån) løber sammen med floden nær Örsås Kirke og Kalvån løber sammen med floden nær Östra Frölunda Kirke.
Begge bifloder har en vandføring, der kan sammenlignes med Ätrans ovenfor Åsunden. Det betyder, at Ätran vokser betydeligt i størrelse, efter at vandløben løber sammen. Dens bredde øges fra gennemsnitligt ca. 15 meter til 25 meter (men varierer mellem 10 og 60 meter afhængigt af lokale forhold). Her løber Ätran hovedsageligt gennem skovområde. Når vandløbet forlader Västergötland og løber ind i Halland, bliver det mere turbulent. Lidt syd for Ätraforsdammen løber Högvadsån, den største biflod, sammen med floden. Derefter løber vandløbet hovedsageligt gennem landbrugsland, og dets forløb bliver roligere. Langs den sidste strækning løber Sannarpsån og Vinån sammen med floden.
Afvandingsområdet dækker det meste af kommunerne Ulricehamn, Tranemo, Svenljunga og Falkenberg samt mindre dele af kommunerne Falköping, Borås, Gislaved, Mark, Hylte og Varberg. De største søer i afvandingsområdet er Åsunden (33,9 km²), Fegen (24,2), Sämsjön (9,2), Lönern (7,7) og Kalven (6,6). I alt er der omkring 200 km² søer inden for afvandingsområdet. Ud over de naturlige søer er der også opstået søer som følge af dæmningsbyggerier til vandkraft, hvoraf Ätraforsdammen er den største. I afvandingsområdet er 64 procent af arealet skov, 6 procent er sø, 7 procent er mose, 11 procent er landbrugsjord og 12 procent er andet.
Hovedafvandingsområdet (inklusive bifloder) grænser op til Viskans afvandingsområde i nordvest langs det meste af Ätrans forløb. Helt øverst grænser det op til Lidans afvandingsområde i nordvest og Tidans afvandingsområde i nordøst. Lidan og Tidan løber ud i Vänern. Begge er derfor en del af Göta älvs hovedafvandingsområde. I sydøst grænser hovedafvandingsområde op til Nissans hovedafvandingsområde langs en stor del af sin længde. Tættest på kysten grænser afvandingsområdet op til Himleån og Suseåns afvandingsområder samt mindre vandløb.
Klima og vandføring Den gennemsnitlige temperatur langs Ätran er højest ved kysten og falder længere inde i landet. Det er hovedsageligt vintertemperaturerne, der adskiller sig. Om vinteren er der en forskel på ca. 2 grader mellem kysten og de indre områder. Forskellene i sommertemperaturerne er små. Forskellene i gennemsnitstemperaturerne påvirker også forekomsten af frost (mere almindelig længere inde i landet) og sæsonernes start, som kan variere med flere uger mellem forskellige dele af vandløbet. Ændringerne langs flodens forløb er mest udtalte nær kysten. Nedbøren er størst kort afstand fra kysten (i regionen på vestsiden af det sydsvenske højland, som er en af de vådeste i Sverige). Vandføringen er størst om vinteren og mindst om sommeren. Vandføringen er blevet registreret ved Yngeredsfors kraftværk. I perioden 1909-1967 var den gennemsnitlige vandføring 37,2 m³/s. Den højeste vandføring nogensinde er 275 m³/s, mens den laveste har været 5-7 m³/s. Afstrømningen er 460 mm/år.
Grundfjeld, natur og miljøpåvirkning Det sydvestlige Sverige, hvor Ätran løber, har et grundfjeld der blev dannet for 1.700–1.550 millioner år siden, men som blev væsentligt omformet under den sveconorwegiske orogenese. I det meste af Ätrans afvandingsområde består grundfjeldet af rød, alkalisk gneis. Ätran løber gennem et sprækkedal-landskab, der i vid udstrækning blev dannet under mesozoikum (for 252-66 millioner år siden). Riftzonerne følger stort set samme retning som Ätran (nord-nordøst–syd-sydvest), men der er også riftzoner i retning nord-nordvest–syd-sydøst. Grundfjeldet kan have relativt store højdeforskelle, selv i de lavere dele af vandløbet. Nærliggende bjerg og dale kan ligge henholdsvis 70 meter over og 60 meter under havets overflade. Oven på dette kan der være aflejret senere eroderet materiale. I de nordlige dele af Ätran stammer bjergarten fra kambrium-silur-perioden og består af kalksten, sandsten og lersten.
Da Ätran ligger nord for Sorgenfrei-Tornquistzonen, har grundfjeldet været stabilt i meget lang tid. Der har derfor været vandløb, der løber fra Västergötland og Småland gennem Halland i denne periode. De nøjagtige forløb af Ätran og andre vandløb er imidlertid dannet som følge af den sidste istid. Grundfjeldet indeholder materiale, der er aflejret under istiden, såsom moræne. Det meste af vandløbet ligger over den marine grænse. Ved slutningen af istiden strakte en havbugt sig til lige over Yngeredsfors. Der dannedes et delta ned til Askome. Der er derfor aflejret havler og sand nedstrøms for Askome. Disse har dannet lag, hvis indhold varierer alt efter de lokale forhold. For eksempel er der 70 meter dybe sandlag omkring Vessigebro, mens der er 50 meter dybe lerlag andre steder i Ätradalen. På sit laveste punkt (for omkring 11.000 år siden) var kystlinjen næsten 10 meter lavere end det nuværende niveau. Vandløbet løb derefter ud i Kattegat lidt vest for den nuværende kystlinje. Ved Skrea er der en drumlin, der får vandløbet til at dreje mod vest, lige før det når havet, i stedet for at fortsætte mod syd.
Det område, som Ätran løber igennem, inddeles ofte i tre eller fire naturlige geografiske typer. Den øverste del ligger mellem Falbygden og det sydlige svenske højland, syd for Västgötabergen. Den er domineret af moræne og er rig på kalksten. Området er stort set opdyrket og består ellers af tæt løvskov. Herefter følger den vestlige side af det sydlige svenske højland med hårdere jord. Dette område er stort set dækket af nåletræskov og indeholder en masse sumpområde. Denne del har historisk set været vanskelig at trænge ind i og har derfor fungeret som en grænse mellem bosættelserne på hver side. Provinsgrænsen mellem Västergötland og Halland ligger her. Derfor lå den tidligere landegrænse mellem Sverige og Danmark også her. I de lavere dele af Ätradalen er jordtyperne sand og grus blevet dækket af ler under den sidste istid. Disse dele er mere frugtbare med meget dyrket land og løvskov.
thumb|left|stående=0.7|Drageblomsten trives på de steppelignende tørre enge, der findes omkring de øvre dele af Ätran.
Samlet set har de nedre dele af Ätradalen været mest påvirket i moderne tid. I selve vandløbet er bunden blevet påvirket af fjernelsen af forhindringer for tømmerflådning. Opførelsen af vandkraftværker over strømfaldene har gjort det vanskeligt eller umuligt for fisk at svømme opstrøms forbi strømfaldene. Fiskens evne til at vandre afhænger af, i hvilket omfang der er bygget fisketrapper og andre hjælpemidler. I områder med landbrugsjord er det almindeligt at udrette vandløb. I de nedre dele af Ätrandalen er bifloder blevet udrettet eller drænet. I de øvre dele er selve Ätran blevet rettet ud på nogle steder (f.eks. ved Hössna). Landbruget har haft en drastisk indvirkning på de plante- og dyrearter, der findes langs vandløbet, hvilket har øget tilførslen af næringsstoffer og reduceret tilførslen af dødt træ.
Hvis man følger vandløbet fra kilden til udløbet, finder man arter ved Åramossen, som ellers hovedsageligt findes meget længere nordpå. På grund af mossens højde og de lavere temperaturer har disse arter kunnet forblive der, siden de ankom kort efter istidens afslutning. Dette gælder for eksempel Kongescepter. Der er også mange fugle der. På vej til Åsunden er der flere bevarede områder med steppelignende tørre græsarealer på bakkerne og skråningerne omkring Ätran. Dette er områder, hvor planter, der ellers trives på stepper, vokser, selvom der ikke findes rigtige stepper i Sverige. Dragetand og smalbladet lungeurt er eksempler på planter, der vokser der. Disse områder er rige på kalk, ikke på grund af den lokale grundfjeld, men fordi der blev transporteret materiale hertil fra Falbygden under den sidste istid. Når Ätran begynder at bugte sig tættere på Åsunden, findes der forskellige former for enge, moser og sumpe, der er vigtige for fuglelivet.
I de centrale dele findes der områder af betydelig naturværdi, ofte knyttet til den tidligere husdyrbrugdominerede økonomi med høhøst og græsningsarealer. Der findes også artsrige strandenge og små pølsesøer. I løbet af det 19. og 20. århundrede er disse områder blevet betydeligt færre på grund af ændringer i landbrugspraksis og dræning. De resterende områder er hjemsted for et rigt udvalg af padder og insekter. Floraen i disse områder omfatter glat rottehale, vingehætteglas, dueskabiose og blodrød storkenæb. Der er også områder med løvfældende træer. Disse områder udgør et godt miljø for fugle som dværgspætte og forskellige epifytiske lavarter som blylav. Opstrøms for kraftværkerne findes der en bestand af brunørred, der er blevet adskilt fra andre brunørreder, fordi den ikke kan passere kraftværkerne. Bestanden er gået tilbage, men der er truffet foranstaltninger for at redde den. Ostrøms for Ljungafors findes der strømmende miljøer.
thumb|left|Ätran har Sveriges største bestand af atlantisk laks En stor del af den laks, der findes i Halland, findes i Ätran. Det meste af Ätran nedstrøms for Ätrafors kraftværk (som er en klar vandringsbarriere) flyder langsomt over en bund bestående af fint opdelt materiale. Den er blevet ryddet i varierende grad. Ätran har Sveriges største bestand af atlantisk laks. Laksebestanden er naturlig, hvilket er usædvanligt. Ätran har også den største bestand af havlampret i Sverige, mens den er den største i Halland for flodlampret og flodperlemusling. Der er også et rigt fugleliv langs vandløbet. Sveriges eneste kendte forekomst af døgnfluen Setodes punctatus findes i Ätran.