To på flugt – et hårrejsende eventyr (eng: Tangled) er en amerikansk fantasy og musical computeranimationsfilm fra 2010, som er produceret af Walt Disney Animation Studios. Den er nr. 50 i rækken af Disneys klassikere og er i store træk baseret på Brødrene Grimms folkeeventyr, Rapunzel.
Filmens engelske titel var egentlig Rapunzel indtil man ændrede det til Tangled kort før premieren. Den havde premiere i biografer i både 2D og 3D den 24. november 2010 i USA og den 3. februar 2011 i Danmark, efter en seks år lang produktion og et budget på 1,35 mia. kroner. Dette gør den til den dyreste animationsfilm, der nogensinde er lavet og den andendyreste film, der nogensinde er lavet, kun overgået af Disneys film fra 2007: Pirates of the Caribbean: Ved Verdens Ende.
Disneystudiernes højt profilerede jubilæumsfilm, nr. 50 i rækken af Disneyklassikere, bygger på et klassisk Brødrene Grimm-eventyr, præcis som deres første tegnefilm i spillefilmlængde, Snehvide og de syv dværge fra 1937. Der ses da også flere små referencer til den første film: Gothels kappe og udseende som gammel minder om Snehvides stedmor, den onde dronning, i forklædning, Gothels har et ovalt spejl ligesom den onde dronning m.m.
Medvirkende og karakterer Rolle Dansk indtaling Engelsk indtaling Beskrivelse Rapunzel Cecilie Stenspil Mandy Moore Ung prinsesse, der som lille barn blev kidnappet af Gothel, der udgiver sig for at være hendes mor og holder hende indespærret i et højt tårn med begrundelsen, at verden er ond og farlig for hende. Rapunzels ekstremt lange hår er magisk, kan lyse op og har helbredende og foryngende kræfter, når Rapunzel synger. Rapunzel har gennem årene udviklet en ekstrem kontrol over sit hår og kan udnytte det som kombineret reb, lasso m.m. Da tyven Flynn Rider dukker op samtidig med, at Rapunzel fylder 18 år, viser hun sig som en handlekraftig ung kvinde, og hun opdager, at verden måske ikke helt hænger sammen, som hun troede. Eugene Flynn Rider Fitzherbert Alexandre Willaume Zachary Levi Tyv, der tilfældigt finder slottet, hvor Rapunzel holdes fanget. Er meget optaget af sit udseende, og at hans næse altid er tegnet forkert på efterlysningsplakaterne. Vant til at klare sig selv og god til at slippe ud af selv farlige situationer med både charme og kløgt. Virker fra starten beregnende og selvoptaget, men udvikler sig undervejs og viser andre sider af sig selv, herunder, at han har haft det svært tidligere i sit liv, og at det er grunden til hans levevej som tyv. Mor Gothel Betty Glosted Donna MurphyMor Gothel er en kvinde, der er flere hundrede år gammel, eftersom hun har fundet en magisk blomst, der kan gøre hende ung, når man synger for den. Da blomsten bruges til at helbrede den gravide dronning, der er alvorligt syg, går kraften videre til hendes barns hår, der nu får samme kraft, og Mor Gothel stjæler derfor den lille prinsesse og holder hende skjult i et tårn i mange år, så Mor Gothel altid selv kan holde sig ung. Mor Gothel er selvoptaget, manipulerende og fuldstændig ligeglad med konsekvenserne for andre af sine handlinger. Hun manipulerer i høj grad også med sit plejebarn, Rapunzel, og får hende til at tro, at hun vil hende det bedste.Kamæleonen PascalRapunzels kæledyr, der holder hende med selskab i fangenskabet i tårnet. Prøver flere gange (uden ord) at råde Rapunzel fra at gøre noget, den opfatter som dumt, men er altid loyal over for Rapunzel og følger hende i tykt og tyndt.Hesten MaximusVagtlederens hest. Har en vilje af stål, er klog, stærk og har en ekstremt veludviklet personlighed. Kan snuse som en sporhund og fortsætter gerne en eftersøgning på egen hånd, selv om vagtlederen ikke længere er i sadlen. Vagtlederen Karsten Jansfort M. C. Gainey Kongens beredne vagtleder, der dog ikke virker nær så klog som sin hest Maximus. Bror Slubbertgrum Lars Mikkelsen Ron Perlman En af to brødre, der i starten af filmen er gået sammen med Flynn Rider om at lave et kup på slottet og stjæle den tiara, som den forsvundne prinsesse skulle have båret. Da Flynn Rider snyder dem, bliver begge brødre hans indædte fjender og søger hævn. Er muskuløs og fremstår som modig. Skurk med klo Max Hansen Jr. Brad Garrett Storetud Peter Jorde Jeffrey Tambor Vladimir Kasper Leisner Richard Kiel Lille fuld skurk Tonny Lambert Paul F. Tompkins
Kilder/henvisninger
Eksterne henvisninger
Tangled | Disney Tangled at Walt Disney Animation Studios
Kategori:Amerikanske film fra 2010 Kategori:Disney tegnefilm Kategori:Animationsfilm fra USA Kategori:Film baseret på eventyr