thumb|330px|De tre gratier, o. 1543Die drei Grazien(Museo del Prado, Madrid)
Hans Baldung, kaldet Grien eller Grün (født ca. 1484, død september 1545 i Strassburg), var en tysk maler, kobberstikker og træsnitstegner. Han er særlig knyttet til Strassburg, hvor han vandt borgerret 1509, og hvor han senere, efter et ophold i Freiburg im Breisgau, blev medlem af det store råd. Han stod Albrecht Dürer nær; denne havde Baldungs træsnit med til forhandling på sin nederlandsrejse og sendte ham en hårlok.
Værker Baldungs første daterede arbejde er et sølvstiftportræt fra 1501 i Baldungs Skitsebog. Fra 1507 er hans Sebastiansalter. Hans hovedværk er fra 1516. På forsidens syv tavler fremstilles Marias historie, i midten, i kraftig lyseffekt, hendes kroning, på bagsiden Kristi død.
Af andre billeder: Kongernes Tilbedelse, Stefan’s Martyrdød, Kristi Begrædelse i Kaiser-Friedrich-Museum i Berlin, Kristi Fødsel i galleriet i Aschaffenburg, Madonna med Barnet, de to små, gribende Dødningedans-Billeder (1517) i Basel (døden kysser en nøgen kvinde, drager en anden ned i graven) samt Noli me tangere i museet i Darmstadt etc. Desuden udmærkede portrætter: Mandsportrættet i Wiens Hofmuseum, Pfalzgrev Filip i Münchens Pinakotek med flere.
Karakteristik Stærk tilbøjelighed for det storladent-fantastiske, dygtig gengivelse af lysbrydninger, kraftig individualisering og vågen naturiagttagelse er fremherskende træk i Baldungs kunst. Disse egenskaber træder fuldt så stærkt frem i hans (ca. 150) interessante træsnit (en del blade i Københavns kobberstiksamling) og mange udmærkede tegninger (særlig i Karlsruhes kobberstiksamling). Kobberstiksamlingen i København ejer flere gode sølvstiftstegninger af ham. Han har endvidere stukket et par kobberstik. Han var også fremragende som glasmaler.
Billeder
Referencer
Eksterne henvisninger
som er grundlaget for artiklens tekst af Ursula Fugmann
Hans Baldung hos Britannica.com
__NOTOC__ Kategori:Malere fra Tyskland Kategori:Renæssancemalere Kategori:Tyskere i 1500-tallet