Rådet for Den Europæiske Union, Ministerrådet, EU-Rådet eller bare Rådet er ét af de to lovgivende organer i EU. Det består af ministre, der repræsenterer nationalstaterne inden for hvert sit område.

I Ministerrådet mødes medlemslandenes landbrugsministre i landbrugsrådet, transportministrene i transportrådet osv.

Rådet beslutter procedurespørgsmål med et flertal af dets medlemmer. Rådet tager beslutninger på de fleste politiske områder ved hjælp af direktiver og forordninger med vægtet og kvalificeret flertal. Hvert land har et fastsat antal stemmer.

Visse vigtige beslutninger tages med enstemmighed, for eksempel optagelsen af nye medlemslande, skattespørgsmål samt større udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål. Ministrene bliver nogle gange repræsenteret ved rådsmøder af medlemslandets ambassadør eller andre embedsmænd.

Ministre mødes også til mere uformelle møder, ofte frokostmøder, hvor der kan forhandles mere frit, men hvor der ikke formelt kan vedtages beslutninger.

EU's lovgivende myndighed er delt mellem Rådet og Parlamentet. I den danske definition af "lovgive" forstås "at formulere love". I EU er det forbeholdt Kommissionen at formulere love, som de andre to organer kan komme med ændringsforslag til. Disse institutioner har udviklet forskellige lovgivningsprocedurer for at vedtage love. Langt hovedparten af lovene er underlagt den almindelige lovgivningsprocedure, der arbejder efter det princip, at både Rådet og Parlamentet skal samtykke, før en lov kan vedtages.

Under denne procedure fremlægger Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet. Efter førstebehandlingen kan Parlamentet foreslå ændringer. Hvis Rådet accepterer disse ændringer, er lovgivningen er godkendt. Hvis ikke, vedtager Rådet en "fælles holdning" og sender den nye version til Europa-Parlamentet. Hvis parlamentet ved andenbehandlingen godkender Rådets nye forslag til tekst eller ikke handler, vedtages teksten. Alternativt kan Parlamentet foreslå yderligere ændringsforslag til Rådets forslag. Det kan blive afvist med et absolut flertal af Rådets medlemmer. Hvis ikke Rådet godkender Parlamentets holdning, tages teksten til et "forligsudvalg", der består af Rådets medlemmer plus et tilsvarende antal parlamentsmedlemmer. Hvis et udvalg formår at vedtage et fælles udkast, skal det stadig godkendes af både Rådet og Parlamentet, og i modsat fald må forslaget opgives.

De få andre områder, der anvender de særlige lovgivningsprocedurer, er retlige og indre anliggender, budget og beskatning og visse aspekter af andre politiske områder, såsom skattemæssige aspekter af miljøpolitikken. I disse områder beslutter Rådet eller Parlamentet ret alene. Proceduren, som anvendes, afhænger også af, hvilken type institutionel retsakt bliver brugt. Den stærkeste handling er en forordning, en handling eller lov, som er direkte anvendelig i sin helhed i medlemslandene. Dernæst er der direktiver, som binder medlemslandene til bestemte mål, som de skal nå. De gør dette ved at implementere direktiverne i deres egne love, hvorved de enkelte medlemslande har et vist spillerum for de konkrete regler, som udformes på baggrund af direktiverne. En beslutning er et instrument, som er fokuseret på en bestemt person eller gruppe, og er direkte anvendelig. Institutioner kan også udstede henstillinger og udtalelser, som blot er uforpligtende erklæringer.

Stemmesystem Rådet stemmer på en af tre måder: Enstemmighed, simpelt flertal, eller kvalificeret flertal. I de fleste tilfælde stemmer Rådet om spørgsmål med kvalificeret flertal, hvilket betyder, at der skal være mindst 255 stemmer ud af 345 (73,9%) og et flertal af medlemslande (nogle gange med to tredjedeles flertal). Et flertal, der repræsenterer 62% af EU's befolkning, kan også tages i betragtning. Enstemmighed anvendes næsten altid i udenrigspolitiske spørgsmål og i en række sager efter politisamarbejde og retligt samarbejde.

For at få et forslag igennem er den understøttende side nødt til at opfylde tre kriterier:

50% (hvis forslaget er fremsat af Kommissionen) eller 67% (alle andre sager) af medlemsstater 74% af de stemmeberettigede vægte 62% af EU's befolkning (dette kriterium er kun kontrolleret efter anmodning fra et medlem af Rådet)

Nedenstående tabel er rangeret for et medlemsstats magt på Rådets beslutninger, og lister deres befolkningstal (kriterium tre) og stemmevægte (andet kriterium).

Land Befolkningstal Stemmer 29 29 29 27 27 14 13 12 12 12 12 12 10 10 10 7 7 7 7 7 4 4 4 4 4 3

Formandskabets rotation Periode Trio Formand Hjemmeside 1958 Jan–Jun    Jul–Dec 1959 Jan–Jun Jul–Dec 1960 Jan–Jun Jul–Dec 1961 Jan–Jun Jul–Dec 1962 Jan–Jun Jul–Dec 1963 Jan–Jun Jul–Dec 1964 Jan–Jun Jul–Dec 1965 Jan–Jun Jul–Dec 1966 Jan–Jun Jul–Dec 1967 Jan–Jun Jul–Dec 1968 Jan–Jun Jul–Dec 1969 Jan–Jun Jul–Dec 1970 Jan–Jun Jul–Dec 1971 Jan–Jun Jul–Dec 1972 Jan–Jun Jul–Dec 1973 Jan–Jun Jul–Dec 1974 Jan–Jun Jul–Dec 1975 Jan–Jun Jul–Dec 1976 Jan–Jun Jul–Dec 1977 Jan–Jun Jul–Dec 1978 Jan–Jun Jul–Dec 1979 Jan–Jun Jul–Dec 1980 Jan–Jun Jul–Dec 1981 Jan–Jun Jul–Dec 1982 Jan–Jun Jul–Dec 1983 Jan–Jun Jul–Dec 1984 Jan–Jun Jul–Dec 1985 Jan–Jun Jul–Dec 1986 Jan–Jun Jul–Dec 1987 Jan–Jun Jul–Dec 1988 Jan–Jun Jul–Dec 1989 Jan–Jun Jul–Dec 1990 Jan–Jun Jul–Dec 1991 Jan–Jun Jul–Dec 1992 Jan–Jun Jul–Dec 1993 Jan–Jun Jul–Dec 1994 Jan–Jun Jul–Dec 1995 Jan–Jun Jul–Dec 1996 Jan–Jun Jul–Dec 1997 Jan–Jun Jul–Dec 1998 Jan–Jun presid.fco.gov.uk Jul–Dec presidency.gv.at 1999 Jan–Jun Jul–Dec presidency.finland.fi 2000 Jan–Jun Jul–Dec 2001 Jan–Jun eu2001.se Jul–Dec eu2001.be 2002 Jan–Jun ue2002.es Jul–Dec eu2002.dk 2003 Jan–Jun eu2003.gr Jul–Dec eu2003.it 2004 Jan–Jun eu2004.ie Jul–Dec eu2004.nl 2005 Jan–Jun eu2005.lu Jul–Dec eu2005.gov.uk 2006 Jan–Jun eu2006.at Jul–Dec 1 eu2006.fi 2007 Jan–Jun T1 eu2007.de Jul–Dec eu2007.pt 2008 Jan–Jun eu2008.si Jul–Dec T2 ue2008.fr 2009 Jan–Jun eu2009.cz Jul–Dec se2009.eu 2010 T3 eu2010.es eutrio.es Jul–Dec eutrio.be 2011 Jan–Jun eu2011.hu Jul–Dec T4 pl2011.eu 2012 Jan–Jun eu2012.dk Jul–Dec cy2012.eu 2013 Jan–Jun T5 eu2013.ie Jul–Dec eu2013.lt 2014 Jan–Jun gr2014.eu Jul–Dec T6 italia2014.eu 2015 Jan–Jun eu2015.lv Jul–Dec eu2015lu.eu 2016 Jan–Jun T7 eu2016.nl Jul–Dec eu2016.sk 2017 Jan–Jun eu2017.mt Jul–Dec T8 Oprindeligt skulle Storbritannien have formandskabet fra 1. juli til 1. december 2017. Men som konsekvens af briternes stemme om Brexit i juni 2016 besluttede den britiske regering at opgive formandskabet. Estlands (og de efterfølgende lande) formandskab blev dermed fremrykket et halvt år.eesistumine.ee2018Jan–Juneu2018bg.bg Jul–Deceu2018.at2019Jan–JunT9romania2019.eu Jul–Deceu2019.fi2020Jan–Juneu2020.hrJul-DecT10eu2020.de2021Jan–Jun2021portugal.eu Jul-Decsi2021.eu2022Jan–JunT11europe2022.frJul-Deckendes ikke endnu2023Jan–Junkendes ikke endnuJul-DecT12kendes ikke endnu2024Jan–Junkendes ikke endnuJul-Deckendes ikke endnu2025Jan–JunT13kendes ikke endnuJul-Decdanish-presidency.consilium.europa.eu2026Jan–Junkendes ikke endnuJul-DecT14kendes ikke endnu2027Jan–Junkendes ikke endnuJul-Deckendes ikke endnu2028Jan–JunT15kendes ikke endnuJul-Deckendes ikke endnu2029Jan–Junkendes ikke endnuJul-DecT16kendes ikke endnu2030Jan–Junkendes ikke endnuJul-Deckendes ikke endnu

NOTE: I august 2016 gav Storbritannien afkald på formandskabet i andet halvår af 2017. I stedet blev Kroatiens første formandskab, der skulle have fundet sted i 2021, rykket frem til første halvår af 2020.

En række andre lande fik ved samme lejlighed flyttet deres formandskaber med et halvt år.

Generalsekretærer for EU's ministerråd Ministerrådets administration ledes af en generalsekretær. Danskeren Niels Ersbøll (født 1926) havde denne post fra 1980 til 1994.

Siden Kul- og Ståunionens oprettelse i 1952 har Ministerrådet haft syv generalsekretærer: 1952 – 1973: Christian Calmes (1913 – 1995) fra Luxembourg 1973 – 1980: Nicolas Hommel fra Luxembourg 1980 – 1994: Niels Ersbøll (født 1926) fra Danmark 1994 – 1999: Jürgen Trumpf (født 1931) fra Tyskland 1999 – 2009: Javier Solana (født 1942) fra Spanien, også EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik 2009 – 2011: Pierre de Boissieu (født 1945) fra Frankrig 2011 – 2015: Uwe Corsepius (født 1960) fra Tyskland 2015 – nu: Jeppe Tranholm-Mikkelsen (født 1962) fra Danmark

Kilder

Noter

Eksterne henvisninger Rådet for Den Europæiske Union – beskrivelse på den fælles hjemmeside for Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union

Kategori:EU's institutioner Kategori:EU-ret