thumb|Korsørgade set fra Randersgade. thumb|Korsørgade mellem Løgstørgade og Silkeborggade. Til venstre nr. 29-33 og til højre karreen med nr. 28-36. Korsørgade er en gade på Østerbro, og er den eneste gade i Danmark med dette navn. Gaden er ca. 150 meter lang og løber mellem Randersgade og Strandboulevarden. Ved hvert gadehjørne er der et træ – og en p-automat.
Gadens historie Gaden er navngivet omkring 1908 og tilhører gruppen af gader med navn efter større danske byer.Storbyens Stednavne af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. S. 166. I 1911 var der et blikkenslagerværksted ved F. Krebs i nr. 17 og i nr. 21 boede der en maskinmester der havde det passende efternavn Fix, A.V. Fix.
I midten af 1950'erne var der lidt mere handel i gaden end i dag. Kaffehandler H. Nielsen holdt til i nr. 29, Harry Olsen havde lampeskærmsfabrik i nr. 19 og Østerbros Vinduepolering ved Oluf Didrichs var at finde i nr. 28 på anden sal. I nr. 33 var der en lidt usædvanlig frisørsalon, da Ejnar Jensen både var barber og damefrisør. I nr. 38 boede skuespillerinden Alma Lagoni, der en overgang var gift med stumfilmsskuespilleren Otto Lagoni.
Nævneværdige bygninger i gaden I Korsørgades ene ende i ligger supermarkedet Netto og lidt af Ældrehuset Østerbro fra 2005. Det er et kommunalt center der samler genoptræning, vejledning for livsstilssygdomme, hygge og hjemmepleje. Om Ældrehuset Hvem er vi?. De ellers så venlige aktiviteter er pakket noget trist og gråt ind og det mest oplivende indslag på facaden er faktisk de to store indrammede reklameplakater.
Nr. 2-8 er fra 1963 og har en meget usædvanlig underetage, i stedet for store butiksvinduer er der små højtsiddende vinduer i en hvidpudset væg, der er overraskende graffiti-fri.
Nr. 28 til 36 er dele af en stor karré fra 1917. Der er gråt puds nederst, hvidkalkede mursten, røde vinduer og kviste med knæktag.
Nr. 29-33 er 1916 og er i røde mursten med fin markering af de franske altaner i gule mursten. Over porten er der et relief forestillende kalkbrænderiet. I 1729 – året efter Københavns store brand – blev det første kalkbrænderi åbnet, men det lå i de første par år ved Langebro indenfor Københavns volde. I 1731 blev det flyttet udenfor byen, omtrent hvor den nuværende Nordhavn station ligger. Her gik kysten på det tidspunkt. I 1770'erne blev der bygget et nyt kalkbrænderi lidt længere mod nord. Kalkbrænderiet har gennem historien spillet en ledende rolle i kvarterets liv og udvikling, hvilket – udover flere gadenavne og det nævnte relief her – er svært at gense i dag. Den nuværende kalkbrænderihavn er først anlagt i forbindelse med anlæggelsen af Frihavnen, hvilket skete i 1895.
Nr. 38-40 er fra 1913 og har et usædvanligt fundament: Firkantede groft tilhugne sten. Selv fortovsfliserne er mere ru og med større stenstørrelser end normalt.
Genboen, 35-37, er også fra 1913 og i røde mursten. De buede karnapper er i sandfarvet puds med en falsk balustrade øverst, underst er der en svag aftrapning. Kombineret med otte cirkler i relief i en halvkreds over dørene, minder huset om en legetøjsborg.
Kilder
Eksterne henvisninger
Kategori:Gader på Østerbro