Rasmus Breistein (16. november 1890 i Åsane – 16. oktober 1976 i Hollywood, USA) var en norsk filminstruktør.
Breistein var en bondesøn og lærte sig at spille violin i sin ungdom. Han spilled til dans ved bryllupper på Vestlandet. Da Det Norske Teateret blev etableret i 1913 startede han som skuespiller ved teateret. Han blev optaget af det nye medie film, efter at have filmene med Peter Lykke-Seest ville han lave film på en helt anden måde. Det startede med Fante-Anne. I et intervew udtalte han at filmen var jo begyndelsen på noget, til en norsk produktion af mere national karakter. Og det blev begyndelsen på den norske storhedstid i stumfilmens alder.
Rasmus Breistein regnes som stumfilmepokens betydeligste filmskaber. I perioden omtalt som det nationale gennembrud for norsk film (1920–1930), instruerede han hele fem spillefilm; Fante-Anne (1920), Felix (1921), Jomfru Trofast (1921), Brudeferden i Hardanger (1926) og Kristine Valdresdatter (1930). Med disse filmene udfordrerede han svensk films daværende magtposition og begejstrerede både kritikere og publikum.
Efter lydfilmens opfindelse, befæstede han sit ry som en folkekær folkekær instruktør med publikumssuccerne Ungen (1938) og Trysil-Knut (1942). Dokumentarfilmene Jorden rundt på to timer (1949) og Tirich Mir til topps (1952) er klassikere i norsk dokumentarfilmshistorie.
Filmografi Instruktør 1952 – Tirich Mir til topps 1949 – Jorden rundt på to timer 1943 – Den nye lægen 1942 – Trysil-Knut 1941 – Gullfjeldet 1939 – Hu Dagmar 1938 – Ungen 1934 – Liv 1932 – Skjærgårdsflørt 1930 – Kristine Valdresdatter 1926 – Brudeferden i Hardanger 1921 – Felix 1921 – Jomfru Trofast 1920 – Fante-Anne Udvalgte meritter 1961 – Aamot-statuetten Kilder
Eksterne henvisninger
Kategori:Filminstruktører fra Norge