Queen's Island Football Club var en fodboldklub i Belfast, Nordirland, som eksisterede fra 1881 til 1960'erne. Klubben vandt Irish League i sæsonen 1923-24 og Irish Cup i 1882 og 1924.
Klubben var blandt de første i Irland og vandt den blot anden udgave af Irish Cup i 1882 og nåede semifinalen året efter. Queen's Island blev valgt ind i Irish League i 1921, hvor den tilbragte otte sæsoner efter tidligere at have spillet i Irish Intermediate League. Højdepunktet kom i sæsonen 1923-24, hvor klubben vandt det nordirske mesterskab, men derudover blev det også til tre andenpladser. I 1928-29 endte klubben sidst i Irish League og blev ikke genvalgt til ligaen den følgende sæson, hvor Derry City FC erstattede Queen's Island FC.
Queen's Island fortsatte i stedet i lavere rangerede ligaer, såsom Irish Football Alliance, og fortsatte med at spille kampe indtil 1960'erne. I Irish Football Alliance spillede holdet hjemmekampe på Skegoneill avenue, hvor også Brantwood FC hørte til.
Irish League
Hjemmebaner I perioden, hvor klubben spillede i Irish League, havde Queen's Island tre hjemmebaner: Ulster Cricket Club, Ballynafeigh (1921-22) The Oval (1922-23, delt med Glentoran FC) Pirrie Park (1923-29)
Statistik SæsonPlac.KVUTM+M−M±Point 1921-22 510 3 2 5 916−7 8 1922-23 210 5 2 31721−412 1923-24 11812 4 24818+3026Fratrukket to point. 1924-25 22213 6 34823+2532 1925-26 622 9 5 84237+ 523 1926-27 22212 6 44634+1230 1927-28 1226 5 7144670−2417 1928-29 1426 2 32153130−777Endte på sidstepladsen. Ikke genvalgt den følgende sæson. Kilde: "Football In Northern Ireland - A Statistical Record 1881-2005" af Alex Graham.
Titler Senior-titler Irish League: 1 1923-24 Irish Cup: 2 1881-82, 1923–24 County Antrim Shield: 1 1923-24 City Cup: 3 1922-23, 1923–24, 1924–25
Intermediate-titler Irish Intermediate Cup: 1 1921-22
Landsholdsspillere Fem Queen's Island-spillere spillede landskampe for Irland (med antallet af landskampe i parentes):Northern Ireland's Footballing Greats. Tom Cowan (1, som Queen's Island-spiller) Thomas "Tucker" Croft (3, alle 3 som Queen's Island-spiller) Joe Gowdy (6, heraf 1 som Queen's Island-spiller) Bert Mehaffy (1, som Queen's Island-spiller) John Gough (1, som Queen's Island-spiller)
Kilder / eksterne henvisninger The Irish Football Club Project – Queen's Island
Noter
Kategori:Fodboldklubber i Nordirland