Babytegnsprog, Tegn til Baby, babytegn eller babysigning er simple tegn udviklet til at kommunikere med hørende spædbørn (0-12 måneder) og tumlinger (12-24 måneder). Der er udført forskning inden for babytegn.Thompson, Rachel H., Cotnoir-Bichelman, Nicole M., McKerchar, Paige M.,Tate,Trista L., and Dancho, Kelly A. Enhancing Early Communication Through Infant Sign Training. Journal of Applied Behavior Analysis. 40.1 (2007): 15-23. Print.
Babytegn er ikke et tegnsprog, da babytegnene er mere simple.
Babytegn i praksis Forældre og andre voksne kan anvende let gestikuleren baseret på tegn fra fx dansk tegnsprog fra barnet er 0 mdr. og indtil talesproget er fult udviklet. Tegnet anvendes sammen med sætningen/ordet, fx når der ammes, hvor der samtidig laves tegnet for "mælk" og når babyen skiftes eller man fortæller sin baby, at nu er det skiftetid, anvendes tegnet for "skifte". (Eksempelvis. laves tegnet for "mælk" samtidig med ordet siges og barnet efterfølgende får mælk). Anvendte tegn i babystadiet har en række statistisk påviste fordele, der følger barnet op i skolealderen. Det fremmer barnets kognitive udvikling, fremmer talesproget og reducerer frustrationsniveauet, da der skabes tidlig forståelse for barnets behov og ønsker.
Adfærdsforskning Undersøgelse viser, at spædbørn kan lære op mod 80 udtryk (eksempelvis. sulten, bamse, mor/far, "mere", mælk, sut osv.), hvis de stimuleres til at bruge dem i hverdagen.
I en artikel i det britiske går professor og udviklingspsykolog Gwyneth Doherty-Sneddon i detaljer med den teoretiske baggrund for babytegn. Doherty-Sneddon, G., "The great baby signing debate", The Psychologist, Vol. 21, Part 4, April 2008, pp300-303 Her udtaler hun bl.a. at babytegn ikke er noget nyt fænomen, da flere variationer af det gennem tiden er blevet brugt til at udbygge børns kognitive evner og tale Clibbens, J., Powell, G.G. & Atkinson, E. (2002)). Derudover udtaler hun, at det er bredt anerkendt, at kommunikation er en hjørnesten i et barns udvikling, om det så er kognitivt, socialt, følelsesmæssigt eller adfærdsmæssigt, er kommunikation en altafgørende faktor. Vygotsky, L.S. (1978). Mind in society. Cambridge, MA: Harvard University Press).
Et amerikansk forskerhold ledet af Acredolo og Goodwyn har udført grundige analyser vedrørende effekten af babysigning. De fremfører at børn hurtigt fatter gestikken, når de jævnligt udsættes for fagterne af voksne omkring dem.
Mekanismen bag disse fordele er ifølge forskerteamet:
Et øget antal episoder af fælles visuel opmærksomhed i samspillet mellem forældre og småbørn, der er kendt for at være forbundet med forbedrede sprogkundskaber Muliggøre at barnet kan fokusere på emnet og sammenhæng-samtale Barnet får mulighed for at forstå og afklare simple begreber, som fylder meget i dets hverdag Acredolo, L.P., Goodwyn, S.W., Horobin, K. & Emmons, Y. (1999). The signs and sounds of early language development. In L. Balter & C. Tamis-LeMonda (Eds.) Child psychology (pp.116–139). New York: Psychology Press Goodwyn, S., Acredolo, L. & Brown, C.A. (2000). Impact of symbolic gesturing on early language development. Journal of Nonverbal Behavior, 24, 81–103.
Kritik af babytegnsprog Der har gennem de senere år været en del kritik vedrørende babytegn, hvor det bærende argument har været, at babysigning forsinker verbale kommunikationsevner. Forskning har dog påvist den modsatte effekt.
Referencer
Kategori:Børn Kategori:Sprogforskning Kategori:Kropssprog