Linje 1A er en buslinje i København, der kører mellem Avedøre st. og Hellerup st. Linjen er en del af Movias A-busnet og er udliciteret til Umove, der driver linjen fra sit garageanlæg på Stamholmen på Avedøre Holme. Med ca. 6,8 mio. passagerer i 2025 er den en af de mest benyttede af Movias buslinjer. Linjen betjener blandt andet Hvidovre, Vigerslev, Vesterbro, Nørrebro, Østerbro og Hellerup.

Linje 1A blev oprettet mellem Avedøre st. og Hellerup st. 25. maj 2003. Linjen erstattede hele linje 650S, der dog umiddelbart overlevede i omlagt form. Desuden erstattede den nye linje dele af linje 6 og 16. I 2013 fik linjen en afgrening til Klampenborg st. Derudover har der været et par lokale omlægninger i Avedøre og Hvidovre. I forbindelse med åbningen af metroens Cityringen i 2019 blev linjen omlagt gennem Nørrebro i stedet for den hidtidige rute via Indre By. Desuden blev den omlagt via København Syd st., mens kørslen til Klampenborg st. ophørte.

Historie thumb|Fra oprettelsen i 2003 og frem til 2012 blev linje 1A betjent af busser af typen Volvo B12BLE-62/Aabenraa. Linje 1A blev oprettet sammen med linje 6A 25. maj 2003 som den tredje og fjerde linje i det nye A-busnet, der etableredes i 2002-2003. Baggrunden for etableringen var anlægget af den første metro i København, der gav store påvirkninger for busnettet. I den forbindelse valgte man at nytænke nettet med seks grundlæggende stambuslinjer med direkte linjeføringer og hyppig drift suppleret af et antal andre linjer. I de første planer fra 2000 var en de seks foreslåede stambuslinjer en linje med arbejdsnummeret S1 fra Avedøre st. via Hvidovre Hospital, Kongens Nytorv og Trianglen til Hellerup st. Linjeføringen var identisk med den eksisterende linje 650S, som den nye linje ville erstatte, om end med den forskel at der skulle stoppes ved alle stoppesteder undervejs og ikke kun ved udvalgte som ved S-busserne. Desuden ville den nye linje erstatte dele af linje 6 og 16.

Selve etableringen af linjen, nu kendt som linje 1A, skete næsten som i de oprindelige planer.Linieændringer maj 2003 af Thomas de Laine. Busfronten 167/2003, s. 17-18. Eneste ændring var at linjen i Hvidovre kom til at køre ad Toft Sørensens Vænge i retning mod Hellerup st. og modsat ad Vigerslev Allé, hvor linje 650S kørte ad Vigerslev Allé i begge retninger.HUR linjeændringer af Jesper Kiby Denborg og Thomas de Laine. Busfronten 173/2003, s. 4. Linjen erstattede som planlagt linje 6 og 16, der nedlagdes. Derudover erstattede den linje 650S, der dog fik lov at overleve i stærkt omlagt og reduceret form mellem Avedøre st. og Kvæsthusbroen, indtil den 17. oktober 2004, hvor den blev reduceret til myldretidslinjen 65E.HUR-linjeændringer 17.10.2004 af Thomas de Laine. Busfronten 179/2004, s. 10-13.HUR Trafik linje- og entreprenørændringer 17.10.2004 af Jesper Kiby Denborg. Busfronten 180/2004, s. 4-6. Nummeret blev overtaget fra linje 1, der blev erstattet af en ny linje 15 samtidig med oprettelsen af linje 1A 25. maj 2003. Mellem Tietgensgade og Trianglen, kom linje 1A dog stadig til at køre samme vej som linje 1 havde gjort. Linje 1 havde også tidligere kørt til Hellerup, indtil 1967 som sporvogn, men den var blevet omlagt til Ryparken i 1989.Linje 1, Vognstyrer.dk. Besøgt 17. marts 2026.HTs ruteændringer, BYtrafik 3/1989, s. 92.

De første år efter oprettelsen holdt linjeføringen sig bortset fra forskellige midlertidige omlægninger. 11. december 2011 blev linjen dog omlagt permanent via Avedøre Stationsby.Linjeændringer 11.12.2011 af Jesper Kiby Denborg, Thomas de Laine m.fl. Busfronten 240/2012, s. 9. 24. marts 2013 blev der indført kørsel døgnet rundt på de fleste københavnske A-buslinjer. Ved den lejlighed afløste linje 1A dele af natbuslinje 83N og 85N i Indre By og på Østerbro og linje 84N til Hvidovre Hospital, der alle tre nedlagdes.Linjeændringer 24.3.2013 af Jesper Kiby Denborg og Thomas de Laine. Busfronten 248/2013, s. 9-11. Senere samme år, 11. august 2013, fik linjen en større ændring med en gren mod nord ad Strandvejen til Klampenborg st. Her havde linje 14 tidligere kørt, men den var blevet omlagt 24. marts 2013, hvorved borgerne i området havde mistet deres direkte forbindelse til Indre By. Efter at have klaget fik de imidlertid igen en forbindelse, idet linje 1A et par gange i timen i stedet for at køre til Hellerup st. nu kørte direkte ad Strandvejen til Klampenborg st. Ved samme lejlighed fik de også den natdrift tilbage, de ellers havde mistet ved nedlæggelsen af linje 85N.Linje/driftsændringer 11.8.2013 af Jesper Kiby Denborg, Thomas de Laine m.fl. Busfronten 253/2013, s. 4.

Fra 29. januar 2014 til 1. februar 2017 omlagdes linje 1A ad Sønderkær i stedet for Vigerslev Allé - Hvidovrevej. Omlægningen skyldtes anlægsarbejder til København-Ringsted-banen. Ved tilbagelægningen skete der dog den ændring, at linjen kom til at køre ad Vigerslev Allé i begge retninger i Hvidovre og ikke som før ad Toft Sørensens Vænge i retning mod Hellerup st. og Klampenborg st.Linje/driftsændringer før 10.8.2014 af Jesper Kiby, Thomas de Laine m.fl. Busfronten 260/2014, s. 3.Linje/driftsændringer efter 30.1.2017 af Jesper Kiby, Thomas de Laine m.fl. Busfronten 277/2017, s. 18.

Nyt Bynet thumb|Nyt Bynet medførte blandt andet, at busbetjeningen af Store Kongensgade ved Nyboder ophørte. thumb|Til gengæld kom linje 1A til at betjene Frimurerlogen på Blegdamsvej. 29. september 2019 åbnede Metroselskabet metrostrækningen Cityringen. Det kom blandt andet til at berøre linje 1A, hvis strækning Cityringen i store træk kom til at følge mellem de nye Enghave Plads og Poul Henningsens Plads Stationer. Mange andre linjer blev også berørt, så derfor ændrede Movia det københavnske busnet 13. oktober 2019 til det, de kaldte for Nyt Bynet. Grundlaget for ændringerne blev skabt i forbindelse med udarbejdelse af Trafikplan 2016, der blev godkendt af Movias bestyrelse 23. februar 2017. Planerne blev efterfølgende mere konkrete med præsentationen af Nyt Bynet i januar 2018 med enkelte efterfølgende ændringer.Fuldt forslag til Bynet 2019 af Thomas de Laine. Myldretid.dk, 8. januar 2018.

Nyt Bynet trådte i kraft 13. oktober 2019. Linje 1A kom til køre som hidtil fra Avedøre st. til den vestlige del af Vigerslev Allé men derfra videre ad Folehaven og Gammel Køge Landevej forbi København Syd Station (indtil 2023 Ny Ellebjerg st.) til Toftegårds Plads. Efter et kort stykke af den hidtidige rute ad Vigerslev Allé fortsattes ad den ved samme lejlighed nedlagte linje 3A's rute ad blandt andet H.C. Ørsteds Vej, Stengade og Blegdamsvej til Trianglen. Derfra fortsattes ad den hidtidige rute ad Østerbrogade til Hellerup st. Strækningen mellem Hellerup og Klampenborg st. overgik til en ny linje 23, hvilket skulle ses i lyset af, at strækningen ikke havde den frekvens, der normalt kræves af A-busser. Linje 23 kom også til at overtage kørslen gennem Indre By men med en markant lavere frekvens end hidtil som følge af etableringen af Cityringen. På Ingerslevsgade og Vigerslev Allé erstattedes line 1A af linje 10, der omlagdes.Nyt Bynet 13.10.2019 af Jesper Kiby. Busfronten 291/2019, s. 3, 6.

I de første planer fra 2016 var det i øvrigt tanken, at linje 1A skulle afkortes fra Avedøre st. til Hvidovre Hospital, men det blev senere droppet. Det var ligeledes tanken, at den skulle køre ad Sjælør Boulevard i stedet for ad Gammel Køge Landevej. I Indre By gik både de første og senere planer ud på, at erstatningen linje 23 skulle køre ad Store Kongensgade og Bredgade som linje 1A havde gjort. De samme planer lagde imidlertid også op til en omlægning af linje 26, der ville efterlade dele af Sølvgade og Øster Voldgade uden busser. Noget der blandt andet ville gå udover plejeboligerne ved Rosenborgcentret. Som kompensation for det besluttede Københavns Borgerrepræsentation 19. april 2018, at linje 23 skulle køre ad Sølvgade og Øster Voldgade. Det efterlod så til gengæld den nordlige del af Store Kongensgade og Bredgade uden busser, da linje 1A blev omlagt. Ved samme lejlighed blev det i øvrigt desuden besluttet, at linje 10 skulle have natdrift mellem Ålholm Plads og Rådhuspladsen som kompensation for den natdrift, strækningen gennem Vigerslev og Vesterbro ellers ville miste ved omlægningerne af linje 1A.Bestilling af samlet busnet til Cityringens åbning i 2019, møde i Københavns Borgerrepræsentation 19. april 2018, Københavns Kommune.Trafikbestilling 2019 i Københavns Kommune - Forslag til justeringer af Nyt Bynet efter høringsperioden, notat fra Movia til Københavns Kommune, 3. april 2018.

Ændringerne af linje 1A gav anledning til en del kritik. Af de 730 klager, Movia modtog den første måneds tid efter indførelsen af Nyt Bynet, fik linje 1A flest med 81 klager. Linje 23 fik fjerdemest med 49 klager. For nogle passagerer var det et problem, at natkørslen mellem Hellerup og Klampenborg var forsvundet.Mange klager over nye buslinjer i København: ’Det stresser mig’ af Ida Zander. dr.dk, 21. november 2019. Andre klagede over, at linje 1A ikke længere kørte gennem Indre By, og at de derfor måtte skifte. Her svarede Movia, at det ville koste mange passagerer og penge, hvis busserne skulle køre samme sted som metroen. Desuden gav omlægningen en ny forbindelse til for eksempel Nørrebro og Rigshospitalet.Overblik over Nyt Bynet: Movia svarer på spørgsmål om fem omdiskuterede ruter af Christina Keldby Nielsen. TV2 Lorry, 17. oktober 2019. Utilfredsheden fortsatte dog, blandt andet i Valby hvor man havde fået omlægninger af buslinjer, til trods for at der ingen metro var kommet der. En Facebook-gruppe markerede det ved at indsamle penge til få påsat protestbannere på reklamepladserne på siden af fire busser på linje 1A i fire uger i januar-februar 2020. Budskabet var ganske simpelt: "Giv os den gamle rute 1A tilbage!"Borgere kæmper for omlagt buslinje: Nu betaler de for banner på bussen af Morten Engelschmidt. TV2 Lorry, 10. december 2019.Nu kører bus 1A rundt med et protestbanner mod sig selv af Magnus Ankerstjerne. TV2 Lorry, 27. januar 2020.

Movia analyserede benyttelsen af forskellige linjer, områder og skiftemønstre fra november 2019 til februar 2020 og kom på den baggrund frem til et forslag med forskellige ændringer i Valby og Hvidovre. Linje 1A blev fastholdt, da der var betydelig passagerfremgang på den nye rute ad Folehaven. Til gengæld ville en tilbagelægning ad den gamle rute ad Vigerslev Allé ikke give den ønskede forbindelse til Indre By, da linjen ikke længere kom der. Løsningen blev i stedet at udskille en del af linje 10 i en ny linje 11 med en ændret rute fra Rådhuspladsen via Vigerslev Allé og Hvidovre Hospital til Avedøre, Byvej. Det ville både give forbindelse til Indre By og genetablere den mistede forbindelse mellem Vigerslev Allé og hospitalet. Forslaget blev vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation 8. oktober 2020.Bustilpasninger i Valbyområdet, referat af Borgerrepræsentationens møde 8. oktober 2020, Københavns Kommune. Selve etableringen af linje 11 ad linje 1A's gamle rute fandt sted 27. juni 2021. På sigt kunne det dog blive aktuelt med yderligere ændringer. Det kunne for eksempel være en afkortning af nogle afgange på linje 1A fra Hvidovre Hospital til grænsen mellem Københavns og Hvidovre Kommuner, hvis betjeningen af hospitalet med linje 1A og 11 tilsammen blev for stor.

Elbusser