Hirtshals (tidl. HirshalsJ.P. Trap (1901), s. 83) ligger i Vendsyssel og er en fiskeriby med . Hirtshals er især kendt for sine havne: fiskerihavnen og færgehavnen. Byen er opstået omkring havnen der blev bygget 1919 – 1931 under ledelse af ingeniør Jørgen Fibiger. Hirtshals ligger i Region Nordjylland og hører til Hjørring Kommune.
Historie Beliggenheden ved Skagerak gjorde, at man tidligt fik bygget et fyr på stedet: Hirtshals Fyr.
Omkring århundredeskiftet blev Hirtshals beskrevet således: "Fiskerlejet Hirshals eller Lilleheden, med Skole, Missionshus (opf. 1896), Dampteglværk, Fabrik af Kakkelovnsrør, Kro (Lilleheden Kro), Badepensionat („Udsigten“), Stenmole, der danner en Baadehavn (ved Enden af den omtr. 400 Al. lange Mole er der omtr. 18 F. Vand, men paa Revlen udenfor kun 14 à 16 F.), Fyr (hvidt, fast Fyr med Blus hver 2 Minutter, der vises fra et 112 F. højt, rundt Taarn; Flammens Højde o. Havet 182 F., Lysvidden 5 Mil; paa Taarnet Signal for Is), Taagesignal, Signal- og Telegrafstation, Telefonstation, Redningsstation (opr. 1890), Fare-Signalstation for Fiskere og Toldkontrolsted. Fra Kysten 500 Al. N. for Fyret udgaa to Telegrafkabler, et til England og et til Norge."J.P. Trap (1901), s. 83f
Hirtshals havde 437 indbyggere i 1906, 498 i 1911 og 516 i 1916.Folketællingen 1916, s. 72
I 1919 afholdtes en arkitektkonkurrence om en helt ny havneby ved Hirtshals; den blev vundet af Steen Eiler Rasmussen og Knud Christiansen.Gaardmand, s.16f I mellemkrigstiden udviklede Hirtshals sig: byen havde 1.039 indbyggere i 1921, 1.219 i 1925, 1.287 i 1930, 1.438 i 1935Folketællingen 1935, s. 179 og 1.546 indbyggere i 1940.Folketællingen 1940, s. 131
Byen fortsatte sin udvikling efter 2. verdenskrig: den havde 2.133 indbyggere i 1945, 2.532 indbyggere i 1950, 3.144 i 1955, 4.177 i 1960Folketællingen 1960, s. 195 og 4.799 indbyggere i 1965.Folketællingen 1965, s. 14 Havnen blev udvidet i 1966 til en af landets største fiskerihavne.
I 1999 strandede en levende hvalros ved byen, hvilket kun var anden gang i nyere tid, at en levende hvalros blev set i danske farvande.Strandet hvalros får lov at leve foreløbig. Fyens Stiftstidende. Hentet 15/1-2019
I perioden fra kommunalreformen i 1970 til 2007 var Hirtshals hovedby i den tidligere Hirtshals Kommune.
Erhverv Fiskeri spiller en stor rolle for byen ligesom turisme, herunder sommerhusudlejning.
Infrastruktur Fra Hirtshals er der blandt andet færgeforbindelse til Kristiansand og Larvik med Color Line, til Kristiansand, Stavanger, Bergen og Langesund med Fjord Line og til Tórshavn, Seyðisfjörður med Smyril Line, hvilket er medvirkende til at er en af Danmarks største færgehavne.Rutenet hirtshalshavn.dk Havnen fik flydende naturgas (LNG) til færgen i 2015, ladestation til lastbiler i 2023, LNG til lastbiler i 2024, og landstrøm for hurtigfærgen i 2025. Havnen betjener 200.000 lastbiler om året. Ved jernbanen blev en godsterminal bygget i 2015, den bruges dog ikke.
Kultur thumb|Det historiske museum i Hirtshals I byen ligger Nordsømuseet med et af Europas største akvarier; det var i 2003 udsat for en ødelæggende brand, men er genopbygget. Der er også et historisk museum.
Hirtshals er hvert år vært for flere arrangementer, eksempelvis Naturmødet, samt Musik Under Trappen ligesom der afholdes en stor fiskefestival der strækker sig over flere dage.
Lokalaviser, digitale og på papir Skipperposten (2013-2020), var en netbaseret lokalavis.skipperposten.dk skipperposten.dk, hjemmesiden fungerer i dag som netarkiv for de gamle nyheder (2013-2020). Hentet 2024-01-16.
Berømte bysbørn
Birgit Conradi, skuespiller Lene Espersen, politiker Anne Sofie Espersen, skuespiller Niels Hausgaard, entertainer Ib Grønbech, entertainer Simon Mathew, sanger Rebekka Mathew, sanger Morten Albæk, erhvervsleder Jeppe Foldager, Kok
Se også Nordjyske Jernbaner
Noter
Litteratur Arne Gaardmand: Dansk byplanlægning 1938-1992 (1993) J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901, s. 83-84
Eksterne henvisninger
Hirtshals Handel og Erhverv VisitHirtshals
Kategori:Havnebyer i Danmark Kategori:Byer i Hjørring Kommune