I samfundsvidenskab er triangulation ofte benyttet som indikator på, at mere end to metoder er benyttet i undersøgelsen, således at resultatet er dobbelt- eller trippelttjekket. Dette kaldes også for "krydsundersøgelse".Cheng, Liying (2005). Changing language teaching through language testing: a washback study. Cambridge University Press. p. 72.
Pointen er, at resultatet bliver mere sikkert, hvis forskellige metoder fører til det samme resultat. Hvis en undersøger kun benytter én metode, så er fristelsen til, at undersøgeren tror på resultatet, stor. Hvis en undersøger benytter to metoder, så kan der være modsatrettede resultater. Ved brug af tre metoder er håbet, at mindst to af de tre metoder giver det samme resultat. Hvis alle tre metoder giver forskellige resultater, så ved undersøgeren, at det er nødvendigt at omformulere undersøgelsesspørgsmålet og/eller overveje sit metodevalg.
Triangulation i forskning Triangulation er et kraftfuldt redskab i forskning til brug for datavalidering gennem brug af krydsverificering fra mere end to kilder. Især refererer det til anvendelse og kombination af flere undersøgelsesmetoder i forbindelse med studiet af det samme fænomen.Bogdan, R. C. & Biklen, S. K. (2006). Qualitative research in education: An introduction to theory and methods. Allyn & Bacon. .
Det kan være gennem både kvantitativ validering og kvalitative undersøgelser. Det er en hensigtsmæssig metodestrategi til afgøre troværdigheden af kvalitative analyser. Det bliver et alternativ til traditionelle kriterier som pålidelighed og validitet. Det er den foretrukne retning inden for samfundsvidenskab.
Ved at kombinere flere observatører, teorier, metoder og empiriske materialer kan undersøgeren håbe at overvinde svagheder – eller egentlige bias – og de problemer, der kommer ved brug af en enkelt metode, en enkelt observation eller en enkelt teori.
Formålet Formålet med triangulation i kvalitative undersøgelser er at forbedre pålideligheden og validiteten af resultaterne. Flere lærde har gennem årerne tilstræbt at definere triangulation.
Cohen and Manion (1986) definerer triangulation som et "attempt to map out, or explain more fully, the richness and complexity of human behavior by studying it from more than one standpoint."Cohen, L., & Manion, L. (2000). Research methods in education. Routledge. p. 254. (5th edition). Altrichter et al. (2008) hævder at triangulation "gives a more detailed and balanced picture of the situation." Altrichter, H., Feldman, A., Posch, P. & Somekh, B. (2008). Teachers investigate their work; An introduction to action research across the professions. Routledge. p. 147. (2nd edition). According to O’Donoghue and Punch (2003), er triangulation en “method of cross-checking data from multiple sources to search for regularities in the research data."O'Donoghue, T., Punch K. (2003). Qualitative Educational Research in Action: Doing and Reflecting. Routledge. p.78.
Typer af triangulation Denzin (1978) identificerede fire basisformer for triangulation:Denzin, N. (2006). Sociological Methods: A Sourcebook. Aldine Transaction. . (5th edition).
Datatriangulation: involverer tid, rum og personer Undersøgertriangulation: involverer flere undersøgere i en undersøgelse Teoritriangulation: involverer brug af mere end en teoretisk ramme Metodisk triangulation: involverer brug af mere end en metode i dataindsamlingen, såsom interviews, observationer, spørgeskemaer og dokumenter.
Social triangulation: at der skabes en tryg relation mellem barnet og en fremmed voksen ved, at en voksen, som barnet er tryg ved, indledningsvist er til stede og viser en tryg og positiv attitude over for den anden voksne.
Kilder
Eksterne henvisninger Types of Triangulation
Kategori:Samfundsvidenskabelig metode