Casper & Mandrilaftalen (også kaldet Mandrilaftalen eller Mandrillen) er et dadaistisk og satirisk tv-sketchprogram, der blev produceret af Metronome Productions og sendt i 67 afsnit på DR2 i 1999. Programmet blev skabt af komikeren Casper Christensen, der færdigudviklede konceptet med komikeren Lasse Rimmer og senere fik komikerne Lars Hjortshøj og Frank Hvam med på holdet. Programmet er kendt for sine excentriske figurer og absurde indslag. Komikerholdet hentede især inspiration fra britisk humor, herunder Monty Python, og flere tv-anmeldere drog paralleller til netop det britiske sketch show Monty Pythons Flyvende Cirkus. Programmet er opbygget som et talkshow med værten Casper, der er en fiktionalisering af Christensen og spilles af samme. Casper er programmets omdrejningspunkt og opholder sig overvejende ved studiets skrivebord, hvor han især satiriserer over den danske mediebranche og interviewer fiktive gæster. Surrealistisk nonsens er et gennemgående træk ved programmets mange indslag; et eksempel er figuren Broder Salsa, der folder store statsledere i tæpper og sorterer hovedstæder i müsli. Derudover afholdes talentshows med fiktive deltagere, ligesom der præsenteres afsnit af fiktive tv-serier og vises reklamer for fiktive produkter. Rimmer, Hjortshøj og Hvam spiller en lang række forskellige figurer, og programmet så gæsteoptrædener fra andre danske standupkomikere, den britiske komiker John Cleese, den danske skuespiller Susse Wold, rapperen Al Agami med flere. Programmets persongalleri består af over 300 figurer. Efter Christensens vurdering er figurerne Broder Salsa, Svenne O'Lotta og Gentleman Finn blandt programmets mest kendte.
Udsendelserne blev produceret på et lille budget i primitive omgivelser i en garage på Amager. Hvert afsnit varer omtrent en halv time og blev skrevet, indspillet, redigeret og udsendt på omkring 14 timer. Manuskriptet til et afsnit blev skrevet om formiddagen, hvorefter afsnittet blev indspillet og redigeret på højst fire timer om eftermiddagen og slutteligt kørt med taxa til DR, hvorfra det blev udsendt kl. 23:30. Alle sketches blev optaget kronologisk og klippet sammen undervejs. Programmet var en modreaktion på datidens sendeflade, der ifølge komikerholdet var fyldt med rutinepræget og dårlig underholdning. Programmet havde meget få seere, hvilket især blev tilskrevet dets sene sendetid kl. 23:30 på hverdage og DR2s begrænsede dækning i landet. Samtlige tv-anmeldere havde imidlertid kun ros tilovers for programmet, der senere vandt førsteprisen og prisen Årets Underholdning ved den første uddeling af TV Prisen i 2000. Programmet opnåede kultstatus, hvilket gav sig udtryk i en række fansider og fanklubber samt storsælgende DVD- og VHS-udgivelser mellem 2002 og 2004. I månederne efter programmets afslutning turnérede komikerholdet med otte udsolgte live-forestillinger baseret på udsendelserne og indspillede desuden spin-off julekalenderen Casper & Drengene fra Brasilien på halvanden dag i november 1999. Mandrilaftalen er sidenhen blevet genudsendt flere gange, og programmet er i eftertiden blevet betegnet som et af dansk satires absolutte højdepunkter. I 2008 blev alle udsendelserne digitaliseret og gjort frit tilgængelige på DRs arkiv-hjemmeside, DR Bonanza.
Baggrund Idé og kontekst Christensens karriere havde vekslet mellem succes og fiasko i årene forinden Mandrilaftalen; han var vært på tv-succesen Husk lige tandbørsten i 1995, publikumsfiaskoen Safari sammen med Hjortshøj i 1996, radiosuccesen Tæskeholdet fra efteråret 1996 til foråret 1997 og publikumsfiaskoen Darios Joint i 1998. Efter Darios Joint, der også fik en lunken modtagelse hos anmelderne,Fire anmeldere var ikke imponerede, mens en enkelt var begejstret:
havde Christensen brug for en tænkepause, og han rejste derfor med sin familie til Spanien i et par måneder. Christensen følte sig begrænset af tv-kanalernes primetime-underholdning og seertalstyranni; han ville gerne lave primetime-underholdning for en landsdækkende kanal, men bare ikke den type underholdning, som seerne ønskede at se i primetime. Under sit ophold i Spanien undfangede han i drømmesyn den idé, at han skulle være vægtløs i et lilla rum. Christensen nåede senere frem til, at der frem for egentlig vægtløshed var tale om en abstrakt tilstand understøttet af pangfarvede kulisser, hvor seeren har svært at sondre mellem fiktion og virkelighed. Da Christensen vendte hjem, kørte han med familien direkte fra lufthavnen til TV-Byen for at pitche sin idé for DRs daværende tv-underholdningschef, Peter Herforth. Christensen ville lave et skævt program, der var løsrevet fra rammerne for datidens typiske tv-produktioner; der skulle hverken vurderes seertal eller målgrupper eller ske indblanding fra chefer. Desuden krævede Christensen specifikt det dårligst mulige sendetidspunkt, tre ugentlige udsendelser og et meget lille budget. Herforth vidste ikke helt, hvad han sagde ja til, men kendte allerede Christensen og havde tillid til, at hans kreativitet ville føre til et godt program. Herforth overbeviste efter eget udsagn chefredaktionen uden større vanskeligheder, især grundet den lave risiko forbundet med produktionen.
Holdets sammensætning Lasse Rimmer og Frank Hvam var forholdsvist ukendte, da de fik pladser i programmet, og Christensen havde ikke arbejdet sammen med dem tidligere. Christensen tilbød Rimmer en plads umiddelbart efter at have overværet hans optræden ved Talegaver til børn i december 1998, og efter drøftelser med Rimmer blev Hvam tilbudt en plads via telefon i februar 1999. Christensen og Rimmer havde forsøgt at komme på kandidater uden for standup-miljøet, men vendte hele tiden tilbage til Hvam. De havde set nogle lav-budget kortfilm af Hvam og komikeren Mikael Wulff og var imponerede over Hvams evne til at improvisere. Hvam var forhindret i at medvirke i de første seks udsendelser, da han og Wulff var i færd med at producere de sidste udsendelser af TV3s hjemmevideoprogram Alt under kontrol. Christensen arrangerede derfor, at Lars Hjortshøj kunne vikariere for Hvam indtil afsnit 7. Christensen fandt imidlertid rum i budgettet til at give Hjortshøj en fast plads, da Rimmer var utilfreds med sit skuespil og trådte i baggrunden for i stedet at skrive en række tekster til holdet. Rimmer har fortalt, at han manglede nogle basale færdigheder, herunder evnen til at tale enkelt og med forskellige dialekter. Trods Rimmers selvkritik mener både Christensen, Hvam og Hjortshøj, at Rimmer udfyldte en væsentlig rolle; Christensen har beskrevet holdet som et boyband, hvor alle bidrog med noget forskelligt, og ifølge Hvam tilførte Rimmer en intellektuel dimension, der klædte programmet.
Tilrettelæggelse thumb|upright|En mandril indgik i titlen og som både rekvisit og figur I løbet af februar 1999 tilrettelagde Christensen og Rimmer programmets form og udarbejdede et udkast til nogle figurer for at vise DR2, at programmet ikke ville blive i stil med Tæskeholdet. Programforslaget udviklede sig til, at Christensen sad ved et skrivebord med diverse fiktive gæster. Christensen og Rimmer brugte desuden februar på scenografi, grafik, titel og udklædningstøj, hvoraf sidstnævnte blev indkøbt i forskellige genbrugsbutikker i nærheden af studiet. De blev tidligt enige om, at programmets titel skulle lyde som en afslørende dokumentar. Valget faldt i første omgang på Mandrilaftalen, men DR2 forlangte, at Christensens fulde navn blev inkluderet. Christensen og Rimmer protesterede og fik lov til at nøjes med fornavnet."side2". Bagsiden af Mandrillen. Arkiveret fra originalen den 12. december 2002. I februar gav Christensen et par interviews om programmet og medvirkede i den forbindelse i første udsendelse af DR2s talkshow Bertelsen.Interviews, som Christensen gav op til premieren:
Mediekritik thumb|Finn Nørbygaard og hans tv-program Finn'sk fjernsyn var blandt komikerholdets yndlingsaversioner i udsendelserne Programmet var blevet til som en modreaktion på datidens sendeflade og udviklede sig gradvist til en mediekritik. Værtsfiguren Casper, der er en fiktionalisering af Christensen, uddeler i programmet ofte sarkastisk ros til diverse medier og mediefolk; Finn Nørbygaard stod ofte for skud, men også tv-værter som Kamilla Gregersen, Henrik Dahl, Finn Dyrnesli og adskillige andre blev spiddet. I slutningen af programmets 67. og sidste afsnit brød Christensen ved at oplæse en kritik af "tumpet og leflende tv" på vegne af komikerholdet. Holdets statement blev døbt "Mandrillernes manifest" i en artikel af samme navn i Berlingske Tidende. I artiklen forklarede Christensen, at holdet med manifestet forsøgte klart at udtrykke den mediekritik, der havde været en del af programmets budskab. Hvam har udtalt, at manifestet var bevidst selvhøjtideligt for komisk effekt, men alligevel havde en oprigtighed. Holdet rettede kritik mod tv-stationer og -værter i interviews i tiden umiddelbart efter programmet. Christensen udtalte, at Nørbygaard "spekulerer i, hvad den helt brede befolkning ikke bliver stødt af", og at han "skriver [...] de fleste af sine jokes på et kasseapparat". Holdet var især irriterede over den uengagerede talkshow-vært, der tilsyneladende hverken interesserer sig for sit program eller sine gæster. Camilla Miehe-Renard, der dengang var vært på DR-programmet Her er dit liv, var ifølge Hjortshøj et eksempel. Hjortshøj udtalte, at tv-stationer tænker for meget i at kopiere andre tv-programmer, ligesom Christensen vurderede, at tv-stationerne generelt er nervøse for at prøve noget nyt.
Komikerholdet er senere blevet kritiseret for at have truffet hykleriske karrierevalg; Rimmer blev vært på TV 2's quizprogram Jeopardy! og senere på Radio 100FM's Morgenhyrderne sammen med Hjortshøj, mens Hvam blev vært på en dansk udgave af kendis-quizzen Shooting Stars sammen med Christensen, der senere også blev vært på flere andre gameshows. Kritikken lød, at komikerne havde solgt ud ved at producere folkelig mainstream-underholdning, og kritikken var især henvendt til Christensen; Informations kulturskribent Oliver Stilling kaldte i 2009 talkshowet ALOHA! for en fiasko med den begrundelse, at Christensen slet ikke lyttede til sine gæster, og BTs skribent Kasper Vedsmand skrev i 2008, at de forskellige værtsjob havde "ændret Christensens profil fra Danmarks skarpeste comedy-rebel til blød og lettere behagesyg familieunderholder". Christensen har forsvaret sig med, at han laver det, han selv finder interessant, og det samme har Hjortshøj og Rimmer. I 2008 beskrev Christensen dog sine værtsjob som en fejl, og han og Hvam var i 2015 enige om, at Shooting Stars var det mindst interessante, de havde lavet sammen.
Genre Form + Indledende programoversigt fra 39. afsnit KL. 23:30LYNLÅS PRØVESMAGER OLE OLSENSCD-ROM DREV KL. 23:35PAPIRKNIV KOMMER OG UDELUKKERKIWIFORHANDLER FRA FRÆK KOR-UNDERVISNING KL. 23:40KOMIKEREN LASSE RIMMER REDESAF MP EFTER FANTOMWEEKEND KL. 23:45SKABET BAKKESANGERINDE LIMERKLITORIS FAST PÅ SKOLEBUS KL. 23:50DIARRÈRAMT LAMA OVERMANDERVOLDSOM MELON KL. 23:55RASENDE ESKIMO FLETTER LÆDER-PERSIENNER KL. 24:00ENGELSK HUDLÆGE OVERTALER JÜRGENKLINSMANS KNÆ TIL FREMRAGENDEPETTING Rimmer har betegnet programmets umiddelbare opsætning som en blanding af et talkshow og en varieté i lighed med amerikanske produktioner som Your Show of Shows. Alle afsnit indledes med en grotesk og oftest usammenhængende programoversigt præsenteret af værtsfiguren Casper, der er en fiktionalisering af Christensen og spilles af samme. Casper er programmets omdrejningspunkt og opholder sig overvejende ved studiets skrivebord, hvor han især satiriserer over den danske mediebranche og interviewer fiktive gæster. Surrealistisk nonsens er et gennemgående træk ved programmets indslag; et eksempel er figuren Broder Salsa, der folder store statsledere i tæpper og sorterer hovedstæder i müsli.