Ludwig Lange (født 22. marts 1808 i Darmstadt, død 31. marts 1868 i München) var en tysk arkitekt, bror til maleren Julius Lange, far til arkitekten Emil von Lange.

Lange, en af Gärtners efterfølgere, opholdt sig som ung nogle år i Grækenland, hvor han blev ansat som tegnelærer ved gymnasiet i Athen, men allerede 1838 vendte han tilbage til München, hvor han 1847 blev professor ved kunstakademiet. Blandt hans udførte arbejder kan nævnes museet i Leipzig (1858), og det arkæologiske museum i Athen (1866).

Kilder

Kategori:Arkitekter fra Tyskland Kategori:Historicistiske arkitekter Kategori:Tyskere i 1800-tallet Kategori:Personer fra Darmstadt Kategori:Salmonsens