Oscar Valdemar Herman Leopoldus baron Løvenskiold (1. oktober 1837 på Løvenborg – 20. juni 1913 i København) var en dansk officer og hofjægermester, far til Carl Løvenskiold.

Han var en yngre søn af lensbaron Herman Løvenskiold og hustru, var 1862-64 sekondløjtnant i infanteriets krigsreserve, deltog i 2. Slesvigske Krig og blev 1888 hofjægermester. Han bar Erindringsmedaljen for Krigen 1864.

30. september 1862 ægtede han på Hørbygård Julie Vilhelmine Anna Helene Adelaide Emilie Hochschild (7. februar 1843 i København – 7. december 1906 i København), datter af svensk gesandt, kammerherre, friherre Carl Fredrik Hochschild og Emilie Catharine født Oxholm.

Kilder Danmarks Adels Aarbog 1949.

Oscar Kategori:Baroner fra Danmark Kategori:Officerer fra Danmark Kategori:Personer i den 2. Slesvigske Krig fra Danmark Kategori:Hofjægermestre fra Danmark Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)