thumb|Harald Sandbæks grav på Holmens Kirkegård. Harald Sandbæk (6. januar 1904 i Nørre Nissum – 6. november 1986) var en dansk sognepræst, Holmens provst og modstandsmand. Harald Sandbæk var far til Ulla Sandbæk, der også blev præst.Healerpolitiker runder de 60, Kristeligt Dagblad 2003

Liv og karriere Harald Sandbæk blev født den 6. januar 1904 på Portgården i Nørre Nissum hvor hans forældre boede, han var søn af højskoleforstander og landbrugskandidat Peder Sandbæk og Marie f. Friis.Opslag Nr. 36 - Fødte Mænd, Kirkebog 1892 - 1904 Nørre Nissum, Ringkøbing Amt, set på Danish Family Search

Sandbæk blev student fra Odense Katedralskole og i 1924 og cand.theol. fra Københavns Universitet. I 1936 var han med til at stifte Dansk Samling.

Under besættelsen deltog Sandbæk aktiv i modstandsbevægelsen, hvor han blandt andet deltog i jernbanesabotage og blev i efteråret 1944 anholdt i Hadsten. Han blev tortureret af Gestapo, men undslap hårdt såret fangeskabet i forbindelse med det engelske bombardement af Gestapos hovedkvarterer i Jylland beliggende på Kollegierne i Universitetsparken i Aarhus.

Sandbæk var redaktør på værket Den danske kirke under besættelsen sammen med N.J. Raid.

Han blev Ridder af Dannebrogordenen 1963 og Ridder af 1. grad 1971.

Han ligger begravet på Holmens Kirkegård i København.Harald Sandbæk på Kendtes Gravsted. Besøgt 18. august 2019.

Referencer

Eksterne henvisninger Biografi i Dansk Biografisk Leksikon

Kategori:Provster fra Danmark Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Riddere af 1. grad af Dannebrog Kategori:Modstandsfolk fra Dansk Samling Kategori:Ofre for nazismen fra Danmark Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Socialdemokrater fra Danmark Kategori:Den Danske Brigade Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Studenter fra Odense Katedralskole