Papa Bues Viking Jazzband var et dansk jazzorkester, der blev grundlagt og ledet af basunisten Arne Bue Jensen (8. maj 1930 - 2. november 2011)

Arne Bue Jensen spillede bl.a. med Bohana Jazzband 1953-54, Adrian Bentzon og Henrik Johansen 1954-56 inden han i 1956 dannede sit eget orkester, Papa Bues New Orleans Jazzband.Musikkens Hvem-Hvad-Hvor Jazz, Politikens forlag 1969 Efter den amerikanske skribent og tegner Shel Silverstein under en reportagerejse havde hørt orkesteret i Nyhavn, beskrev han i magasinet Playboy, hvorledes han i København havde hørt sit hjemlands folkemusik spillet af "langskæggede vikinger".Ole Bendix: Papa Bue, Chr. Erichsens forlag 1962 Orkesteret ændrede herefter i 1958 sit navn til Papa Bues Viking Jazzband. Stilen baserede sig på traditionen fra New Orleans-jazzen, men inddrog med tiden også den tidlige swingmusik, ligesom repertoiret indeholdt flere tidlige Ellington-værker, og bandet opnåede status, også internationalt, som et af de mest betydelige i sin genre. Dette ikke mindst takket være markante musikalske profiler i orkesteret som trompetisten Finn Otto Hansen, klarinettisten Jørgen Svare og sangeren og banjospilleren Bjarne "Liller" Pedersen.Politikens Jazzleksikon, Politikens Forlag 2003Den Store Danske Encyklopædi, Danmarks Nationalleksikon bd. 15, Gyldendal 1999 Papa Bues Viking Jazzband optrådte over det meste af verden; i Europa, Australien og Fjernøsten, og i 1969 medvirkede det som det eneste ikke-amerikanske orkester ved jazzfestivalen i New Orleans, hvor Papa Bue blev hædret med byens "gyldne nøgler". I 1972 gik turen til Newport Jazzfestival, hvor bandet vakte anseelig opmærksomhed blandt anmelderne.

Orkesteret spillede med adskillige amerikanske solister, bl.a. den tidligere Armstrong-klarinettist , , Earl Hines, , Ben Webster og Wild Bill Davison, der i perioden 1975-77 var bandets faste cornetist.Jazz i Danmark 1950 - 2010, Kjeld Frandsen m.fl., Politikens Forlag 2011

Besætningen var forholdsvis stabil i orkesterets første 15 år. Blandt dem der senere kom til at sætte et længerevarende præg på bandet kan nævnes trompetisten Ole Stolle, der spillede med orkesteret i perioden 1976-1996 og klarinettisten , der afløste Svare i 1985 og fortsatte frem til 1998.

Den del af det danske publikum, der ikke beskæftigede sig med jazz, stiftede ikke desto mindre bekendtskab med bandets distinkte sound, da det i 1968 indspillede temaet til den første film om Olsen Banden. Temaet var komponeret af Bent Fabricius-Bjerre, der specifikt havde Papa Bues Viking Jazzband i tankerne, da han skrev det.Karen Thisted: Erik Balling, forlaget Møntergården 1996

Medlemmer thumb|Arne Bue Jensen, 7. juli, 1992.

Det oprindelige orkester 1958: Arne "Papa" Bue Jensen (Trombone) Finn Otto Hansen (Trompet) Jørgen Svare (Klarinet) Bjarne ”Liller” Pedersen (Banjo & sang) Mogens ”Basse” Seidelin (Bas) Ib Lindschouw (Trommer)

Orkesteret i 1960'erne: Arne "Papa" Bue (Trombone) Finn Otto Hansen (Trompet - forlod bandet i 1972) Jørgen Svare (Klarinet) Bjarne "Liller" Pedersen (Banjo & sang - forlod bandet i 1970) Jørn "Jønne" Jensen (Piano - indtrådte i bandet i 1965) Jens Sølund (Bas - afløste Seidelin i 1966) Knud Ryskov Madsen (Trommer - afløste Lindschouw i 1962)

Papa Bues Viking Jazzband 1996 Arne "Papa Bue" Jensen (trombone) Joe Errington (trompet) Erik "Krølle" Andersen (klarinet) Jørn "Jønne" Nielsen (piano) Ole Olsen (bas) Thomas Christensen (trommer)

Diskografi i udvalg

Papa Bues Viking Jazzband, The Anniversary Album, SLP 191 Papa Bue's Viking Jazzband with Wingy Manone & Edmond Hall, Storyville SLP 192 Papa Bues Viking Jazzband, Everybody Loves Saturday Night, Storyville SLP 813 Papa Bues Viking Jazzband, "Live" at Mosebacke, Stockholm, Storyville STCD 5532 Papa Bues Viking Jazzband, Hamburg 1970/1971, A Tribute to Finn Otto Hansen, Storyville 101 4256 Papa Bues Viking Jazzband, Live in Dresden, Storyville SLP 815/16 Wild Bill Davison & Papa Bue, Storyville SLP 250

Litteratur Jens Sølund: 20 fantastiske år med Papa Bue – Utrolige anekdoter og oplevelser i fem verdensdele med Danmarks gennem tiderne største jazzorkester. Kingos Forlag

Referencer

Eksterne henvisninger

Youtube: Papa Bues Viking Jazzband

Kategori:Musikgrupper fra Danmark Kategori:Jazzorkestre Kategori:Har spillet på Roskilde Festival Kategori:Musikgrupper fra 1956