Charles John Huffam Dickens (født 7. februar 1812, død 9. juni 1870) var en engelsk romanforfatter, journalist og social kritiker i Victoriatidens England. Han skabte nogle af litteraturens bedst kendte fiktive karakterer og bliver af mange anset for at være Victoriatidens største romanforfatter. Hans værker nød en hidtil uset popularitet i hans levetid, og fra 1900-tallet anerkendte kritikere og forskere ham som et litterært geni, hvis romaner i dag læses over alt.
Barndom og ungdom Charles Dickens' barndom var præget af en drastisk overgang fra en tryg middelklassetilværelse til dyb fattigdom og social isolation. Han blev født i Portsmouth. I 1814 flyttede familien til London og senere til i Kent. Hans tidlige år i Chatham (1817–1822), hvor han nød en behagelig opvækst med musik og leg, beskrives som hans lykkeligste. Situationen ændrede sig brat, da familien flyttede til London, og hans far, John Dickens, i 1824 indsat i Marshalsea, hvor Charles' moder og yngre søskende flyttede ind med faderen, mens Charles blev efterladt alene og sendt i arbejde på Warren's Blacking, en skosværtefabrik. Her arbejdede han under kummerlige forhold, hvilket påførte ham en livslang følelse af og svigt. Selv efter familien modtog en arv og kunne forlade fængslet, ønskede hans mor, at han skulle fortsætte med at arbejde for at bidrage til indkomsten. Denne oplevelse af svigt fra moderens side bar han med sig resten af livet. Oplevelserne med fattigdom, industrialiseringens skyggesider og børnearbejde blev et af de gennemgående temaer i hans forfatterskab. Romaner som Oliver Twist og den delvis selvbiografiske David Copperfield trækker direkte på hans egne smertefulde erfaringer fra denne barndomstid.Schrøder, Vibeke: Den rejsendeVerdens litteratur historie, bind 8, Politikens Forlag 1973
thumb|left|Charles Dickens maleri 1842 Efter faderens løsladelse fra gældsfængslet i 1824 vendte den 12-årige Charles kortvarigt tilbage til skolebænken på Wellington House Academy i London. Hans formelle skolegang sluttede dog endegyldigt som 15-årig i 1827. Han fik arbejde som kontorbud (solicitor's clerk) hos advokatfirmaer. Som 18-årig fik han adgangskort til biblioteket i British Museum, hvor timerne i læsesalen gav ham lyst til at blive forfatter. Han sagde sin stilling op, gennemgik et kursus i stenografi og begyndte så at have sin daglige gang i civilretten (Doctors Common), hvor han dagligt ventede på, at en sagfører skulle engagere ham til som freelancereporter at referere en sag. Selvom han fandt juraen kedelig, gav tiden ham et indgående kendskab til retssystemet, som han senere brugte flittigt i sine romaner. I 1831-1832 blev han parlamentsreporter for aviser som The Mirror of Parliament og The True Sun, hvor han blev kendt som en af fagets hurtigste, mest nøjagtige og dygtigste journalister. Efterhånden blev han lige så træt af politik, som han før havde været af jura, og så begyndte han at skrive skønlitterære tekster. Mange af sine iagttagelser fra London og ude i landet og fra forskellige sociale lag nedfældede han i litterære skitser, der blev optaget og efterhånden mere og mere efterspurgt af tidens yndede tidsskrifter. I 1833 fik han udgivet sin første novelle, og fra 1834 begyndte han at skrive humoristiske hverdagsskildringer under pseudonymet "Boz". Skitserne blev samlet udgivet som bog - "Sketches by Boz" - der udkom på hans 24 års fødselsdag den 7. februar 1836. Dette værk blev hans store gennembrud og gjorde ham med et slag berømt. På kun godt 10 år var han gået fra at være en fattig fabriksdreng til at være Englands mest populære forfattere. Midt i sin voksende succes giftede han sig i 1836 med Catherine Hogarth, som var datter af en af hans avisredaktørvenner.
Litterær stil Charles Dickens anses for at være 1800-tallets mest indflydelsesrige britiske forfatter. Hans litterære værker afspejler hver for sig epokens splittelse mellem på den ene side hævdelsen af traditionelle livsmønstre og dyder og på den anden side bevidstheden om den moderne verdens sociale kompleksitet. En del af hans værker bærer præg af, at de er udført etapevis i føljetonform, hvor han ofte synes at improvisere sig frem afsnit for afsnit uden nogen detaljeret, overordnet plan. Han benytter sig ofte af melodramatiske virkemidler, grænsen mellem virkelighed og fantasi er ofte uklar, og hans figurer tangerer ofte karikaturen og det groteske. En bærende kraft i hans værker er dels en detaljeret og farverig beskrivelse af omverdenen, dels en gennemgående tro på menneskelig godhed, der uvægerligt vil udfolde sig under forudsætning af de rette omstændigheder. Dickens' skribentvirksomhed omfattede foruden romaner også tidsskriftsartikler, skitser, dramatiske arbejder og politiske debatindlæg. Han engagerede sig også i sociale reformbevægelser. Hans omfattende forfatterskab fik også betydelig indflydelse gennem utallige dramatiseringer af hans værker, ligesom han med tiden også blev en fremragende oplæser af egne værker med mere end 400 oplæsninger på turnéer i England og Amerika 1859-1870. thumb|Charles Dickens 1852
Udvalgte romaner Dickens ry som victoriatidens store prosaist hviler på et stort antal omfangsrige romaner. I 1836 begyndte føljetonudgivelsen af The Posthumous Papers of the Pickwick Club, der med føljetonens fjerde afsnit, hvor figuren Sam Weller introduceres, opnåede en pludselig og betydelig succes, der sikrede ham hans litterære og økonomiske status. Herefter fulgte Oliver Twist – der gav direkte anledning til ændringer i fattigdomslovgivningen og underbyggede en helt særlig status i forfatterskabet – Nicholas Nickleby, The Old Curiosity Shop og Barnaby Rudge. Dickens tog i 1842 på sin første tur til USA, men amerikanernes begejstring for forfatteren kølnedes, da hans kritiske holdning til landet kom til at fremstå, bl.a. i romanen Martin Chuzzlewit. Dickens' modne hovedværker fra midten af 1840'erne er præget af strammere tematik, billedsprog og symbolik i forhold til de tidligere værker. Først udkom Dombey and Son og David Copperfield, der blev efterfulgt af stærkt hovedværker Bleak House, Hard Times, Little Dorrit, A Tale of Two Cities, Great Expectations og Our Mutual Friend. Ved sin død efterlod han sig den ufuldendte roman The Mystery of Edwin Drood, hvis mangel på anvisninger i retning af den påtænkte slutning har gjort den til et af litteraturhistoriens klassiske mysterier.Charles Dickens på bibliografi.dk
+ Engelsk titel Udgivelsesår Dansk titel The Pickwick Papers 1836-1837 Pickwick Klubben Oliver Twist 1837-1839 Oliver Twist Nicholas Nickleby 1838-1839 Nicholas Nickleby The Old Curiosity Shop 1840-1841 Nelly og hendes bedstefar Barnaby Rudge 1841 Barnaby Rudge A Christmas Carol 1843 Et juleeventyr Martin Chuzzlewit 1843-1844 Martin Chuzzlewit The Battle of Life 1846 Livets kamp Dombey and Son 1846-1848 Dombey og søn David Copperfield 1849-1850 David Copperfield Bleak House 1852-1853 Bleak House Hard Times 1854 Strenge tider Little Dorrit 1855-1857 Lille Dorrit A Tale of Two Cities 1859 En fortælling om to byer Great Expectations 1861 Store forventninger Our Mutual Friend 1864-1865 Vor fælles ven The Mystery of Edwin Drood (ufuldendt) 1870 Mysteriet Edwin Drood
Senere leveår 1850'erne var forfatterens travleste tiår, og hans voksende materielle velstand muliggjorde bl.a. erhvervelsen af patricierhuset Gad's Hill Place i Kent i nærheden af barndomshjemmet. Det var også i denne periode, at han måtte erkende sit aldrig særligt lykkelige ægteskabs nederlag. Parret, der havde ti børn sammen, skiltes i 1858. Charles Dickens' hemmelige forbindelse med den unge skuespillerinde Ellen Ternan havde da allerede i nogen tid været en realitet. Samme år indledte Dickens gentagne turnéer med oplæsninger fra egne værker.
Togulykken thumb|200px|Staplehurst togulykkenDen 9. juni 1865 på hjemrejse fra Frankrig sammen med Ellen Ternan var Dickens involveret i en alvorlig togulykke i . Kort før en viadukt opdagede togføreren først for sent et sporarbejde, hvor der manglede flere jernbaneskinner. Lokomotivet og flere førsteklasses-vogne faldt af sporet og ned på en flodbred, hvorved 10 passagerer omkom og 14 blev kom alvorligt til skade. Den eneste førsteklasses-vogn, som blev stående på skinnerne var den, som Dickens sad i. Han var aktiv i hjælpen til de tilskadekomne og døende, indtil redningsmandskabet ankom. Selv om Dickens ikke selv kom til skade ved ulykken, kom han sig aldrig helt over oplevelsen. Han var oprevet og plaget af nervøsitet og angst. Hans produktivitet gik næsten i stå, og først efter lang tid magtede han at genoptage sin virksomhed.
Oplæsningerne thumb|200px|Billetkø til en Charles Dickens oplæsning i Steinway Hall, New York, 1867 Hovedparten af sin tid brugte han på offentlige oplæsninger af sine mest populære romaner. Oplæsningerne var utrolig populære, og til trods for dårligt helbred og lægelige advarsler gennemførte han i 1866-1867 flere oplæsningsturneer i England, Skotland og Irland. Den 2. december 1867 indledte Dickens sin anden turné med oplæsninger i USA ved et teater i New York. Turneen i USA fortsatte indtil foråret 1868, hvor han den 23. april gik ombord i det skib, som førte ham hjem til England. Oplæsningerne fortsatte næste år på De Britiske Øer, og den energi og de følelser, han brugte på at optræde, med individuelle stemmer for hver rolle, antages at have bidraget til hans tidlige død. Turnéen i 1869 måtte afbrydes, efter at han fik et lettere slagtilfælde, men han genoptog oplæsningerne i London senere på året.
Sidste dage thumb|left|200px|S.L. Fildes: Dickens' arbejdsværelse "Den tomme stol" (1870) I begyndelsen af juni 1870 var Dickens taget tilbage fra London til Gad's Hill for at færdiggøre "The Mystery of Edwin Drood" i et kapløb med tiden. Selv anede han, at han måske ikke ville nå at få skrevet romanen færdig. Onsdag den 8. juni, hvor han mod sædvane havde arbejdet hele dagen, indrømmende han ved middagen, at han i en time havde følt sig meget dårlig. Han rejste sig pludselig, mumlede nogle usammenhængende ord og gled ned på gulvet med sine sidste ord: "On the ground". Han var ramt af en svær hjerneblødning og kom ikke til bevidsthed igen. Den følgende dag - på 5-årsdagen for togulykken - afgik han ved døden.Det viste sig, at Dickens i sit testamente havde tilkendegivet, at han ville begraves på den lokale kirkegård og ikke ville have noget monument over sig, men folkestemningen var en anden, så han blev begravet i Westminster Abbey, hvor tusindvis af mennesker i flere dage defilerede forbi hans åbne grav.
Dickens og H.C. Andersen