Frederik 8. (født Christian Frederik Vilhelm Carl 3. juni 1843 i Det Gule Palæ, København, død 14. maj 1912 i Hamborg) var konge af Danmark fra 1906 til 1912.

Han var det ældste barn af Christian 9. og Louise af Hessen-Kassel og anden danske konge af den glücksburgske (lyksborgske) slægt. Hans valgsprog var Herren er min Hjælper.

Frederik var kronprins i 43 år og forberedte sig med omhu til kongegerningen. Under sin fars lange regeringstid var han dog stort set udelukket fra indflydelse og politisk magt. Efter sin fars død i 1906 besteg han tronen i den høje alder af 62 år. Han var liberal af indstilling og var i modsætning til faderen tilhænger af systemskiftet i 1901, hvor parlamentarismen blev indført i Danmark. På grund af hans sene tronbestigelse kom Frederik 8.'s regeringstid dog kun til at vare seks år, hvor han tillige var plaget af dårligt helbred.

Biografi Fødsel og familie thumb|left|Frederiks fødested: Det Gule Palæ i København, fotograferet i 2006. Prins Frederik blev født den i sine forældres bolig i Det Gule Palæ i Amaliegade ved siden af Amalienborg i København. Han var det første barn der blev født i ægteskabet mellem den daværende prins Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (den senere Christian 9. af Danmark) og hans hustru, prinsesse Louise af Hessen. Han blev døbt den 22. juni i Det Gule Palæ med navnene Christian Frederik Vilhelm Carl og var til daglig kendt under navnet Frederik. I familien var han livet igennem kendt som Fredy.

Da prins Frederik blev født, var hans far stadig kun prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, en yngre søn fra en fjern og forholdsvis ubetydelig sidegren til det danske kongehus, der nedstammede fra Christian 3.. Familiens status ændredes i 1853, da hans far ved udsigten til den oldenborgske slægts snarlige uddøen blev gjort til arving til den danske trone. Familiens anseelse steg herefter betydeligt, og Frederik fik ved faderens udnævnelse til tronfølger titel af prins til Danmark.

Prins Frederik havde fem yngre søskende: prinsesse Alexandra (der blev gift med Edvard 7. af Storbritannien), prins Vilhelm (der blev konge af Grækenland som Georg 1.), prinsesse Dagmar (der som Maria Fjodorovna blev gift med Alexander 3. af Rusland), prinsesse Thyra (der blev gift med Ernst August, Hertug af Cumberland og tronprætendent til Kongeriget Hannover) og prins Valdemar.

Opvækst og uddannelse thumb|upright|left|Kronprins FrederikFrederik voksede op i Det Gule Palæ ved siden af Amalienborg, og efter at faderen var blevet dansk tronarving havde familien også adgang til Bernstorff Slot i Gentofte.

Efter at han en kort tid havde gået i Mariboes Skole i Store Kongensgade, fortsatte han sin undervisning i hjemmet under Professor L. V. Petersens ledelse, samtidig med at han deltog i Landkadetakademiets praktiske øvelser. Han blev konfirmeret sammen med sin søster Prinsesse Alexandra den 19. oktober 1860 i Christiansborg Slotskirke. Efter konfirmationen blev han udnævnt til sekondløjtnant à la suite i infanteriet og startede på en omfattende militær uddannelse.

thumb|upright|Kronprins Frederik i Oxford. I 1863 studerede han statsvidenskab i Oxford og interesserede sig i øvrigt for videnskab, kunst og kultur. Men da hans far samme år blev konge som Christian 9., og Frederik blev kronprins, blev han hjemkaldt fra England og fik som tronfølger plads i statsrådet. Under Anden Slesvigske Krig i 1864 var han ansat i generalløjtnant Cai Hegermann-Lindencrones stab. Han foretog adskillige rejser bl.a. til London, Paris, Berlin, Stockholm, Færøerne og Island.

Ægteskab left|thumb|upright|left|Kronprins Frederik og Prinsesse Louise af Sverige. Dronning Louise ønskede sin ældste søn gift lige så godt som sine to døtre, Alexandra og Dagmar. På dette tidspunkt havde Dronning Victoria af Storbritannien to endnu ugifte døtre, Prinsesse Helena og Prinsesse Louise, og Dronning Louise planlagde at få Frederik til at gifte sig med en af dem. Under sit ophold i England fattede Prins Frederik rent faktisk interesse for Prinsesse Helena. Han bejlede til hende, og selvom Prinsesse Helena gengældte hans følelser, blev forbindelsen dog ikke til noget, da Dronning Victoria modsatte sig. Dronning Victoria ønskede ikke, at flere af hendes døtre skulle gifte sig med udenlandske tronarvinger, da dette ville tvinge dem til at bo i udlandet. I stedet foretrak hun tyske prinser som svigersønner, der kunne etablere deres hjem med hendes døtre i England. Derudover havde Victoria altid været pro-tysk og endnu en britisk-dansk ægteskabsalliance (efter at Frederiks søster, Alexandra, havde giftet sig med Victorias ældste søn Edward), ville ikke have været i tråd med hendes tyske interesser.

Efter dette mislykkede ægteskabsforsøg vendte opmærksomheden sig i stedet mod Prinsesse Lovisa af Sverige og Norge, der var det eneste barn af Kong Karl 15. og Dronning Louise af Sverige og Norge. Denne ægteskabsforbindelse blev anset for at være ønskelig af flere grunde. Tidens udprægede skandinavisme i de nordiske lande gjorde en ægteskabsforbindelse mellem de to kongehuse populær; men på trods heraf var forholdet mellem det danske og det svensk-norske kongehus anspændt. Ved den barnløse Frederik 7.'s død, havde der været kraftig stemning i Danmark for at udnævne Karl 15. eller hans broder Prins Oscar til dansk konge i stedet for Christian 9., der blev mistænkt for at være tyskvenlig. Samtidig var der skuffelse i Danmark, over at Sverige-Norge ikke havde støttet Danmark mod Preussen og Østrig under den Anden Slesvigske Krig i 1864. Derfor begyndte både Danmark og Sverige-Norge at diskutere en symbolsk forsoning mellem de to lande ved at arrangere et ægteskab mellem Prinsesse Lovisa og Kronprins Frederik. Alligevel havde den danske kongefamilie visse reservationer imod alliancen. Louise var ikke nogen skønhed, og hendes fremtidige svigermor, dronning Louise, frygtede, at hendes personlighed ikke passede i den danske kongefamilie. Familien vidste dog, at ægteskabet med den svenske prinsesse ville være populært, og efter krigen i 1864 ville være at foretrække frem for et ægteskab med en tysk prinsesse, hvilket ville have været det mest sandsynlige alternativ. Desuden var Prinsesse Lovisa rig i modsætning til den danske kongefamilie. I juli 1868 blev kronprins Frederik som 25-årig forlovet med den 17-årige prinsesse Louise, og parret blev gift den 28. juli 1869 i slotskirken på Stockholms Slot.

thumb|Charlottenlund Slot i 1890'erne. Den 10. august 1869 gjorde parrets deres indtog i København, hvor de fik en varm modtagelse. Kronprinsparret fik bolig i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg og overtog Charlottenlund Slot nord for København som sommerbolig. Her blev flere af deres børn født, og Frederik 8. havde her et fristed langt væk fra hoflivet på Amalienborg. Frederik og Lovisa fik otte børn: prins Christian (den senere kong Christian 10.), prins Carl (den senere kong Haakon 7. af Norge), prinsesse Louise, prins Harald, prinsesse Ingeborg, prinsesse Thyra, prins Gustav og prinsesse Dagmar. Grundet de mange børn blev Charlottenlund slot ombygget for at kunne rumme den store familie, og 1880-81 blev slottet udvidet med en kuppelbygning oven på den gamle fronton og to symmetriske tilbygninger i hver side.Charlottenlund – omkring Jægersborg Allé fra Femvejen til Øresund, af Niels Ulrik Kampmann Hansen og Flemming Noes-Rasmussen, Gentofte Lokalhistoriske Forening 2022.

Årene som tronfølger thumb|upright|left|Karikatur i Vanity Fair fra 1895 af The Crown Prince of Denmark. Frederik var kronprins i 43 år og brugte tiden til at forberede sig med omhu til kongegerningen. Selv om han som tronfølger havde sæde i Statsrådet, var han under sin fars lange regeringstid dog stort set udelukket fra indflydelse og politisk magt.

Regeringstid

Christian 9. døde den 29. januar 1906, og Frederik efterfulgte ham som konge. Han blev udråbt til konge af konseilspræsident I.C. Christensen fra balkonen på Christian VII's Palæ på Amalienborg under navnet Frederik 8. Han fik kun seks år på tronen, før han døde under uafklarede omstændigheder i Tyskland.

Død I de sidste år var Kongens helbred svækket af en hjertesygdom, og under et ophold i Hamborg blev Frederik 8. fundet død om aftenen den 14. maj 1912 efter en uledsaget udflugt i byen. Da man om morgenen ikke fandt ham på hans værelse, startede man en diskret eftersøgning, og man fandt ud af, at liget af en velklædt ukendt herre var blevet indleveret på byens lighus lidt før midnat. Da man fik adgang dertil, viste lig nr. 133 sig at være kongen. Han blev transporteret tilbage til hotellet, og man udsendte en meddelelse om, at kongen var død under en aftentur i byen.statsbiblioteket.dk - Mediestream/Aarhuus Stifts-Tidende 17. maj 1912 Her kan læses om kongens død, bl.a. fra Hamborg-avisernes detaljerede beretninger. I mange år gik der hårdnakkede rygter om, at kongen i virkeligheden skulle være død på et bordel. Kongens høje alder og ringe helbred, samt det faktum, at kongen døde blot et kvarter efter at have forladt sit hotel giver imidlertid al grund til at antage, at disse var uden hold i virkeligheden.Rytterkongen – Et portræt af Christian 10. af Knud J. V. Jespersen, Gyldendal 2007.

Efter et castrum doloris i Christiansborg Slotskirke blev han gravsat i Roskilde Domkirke i Glücksborgernes Kapel. Han blev fulgt som konge af sin ældste søn Christian, der besteg tronen som kong Christian 10.

Personlige interesser Han var frimurer og var 1871-1912 formand (højeste styrer) for Den Danske Frimurerorden.

Titler, prædikater og æresbevisninger thumb|right|Våbenskjold thumb|Monogram Fuld officiel titel Af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg.

Titler og prædikater fra fødsel til død 1843-1853: Hans Durchlauchtighed Prins Frederik til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg 1853-1858: Hans Højhed Prins Frederik til Danmark 1858-1863: Hans Kongelige Højhed Prins Frederik til Danmark 1863-1906: Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik til Danmark 1906-1912: Hans Majestæt Kong Frederik VIII til Danmark

Æresbevisninger

Danske dekorationer : Ridder af Elefantordenen (R.E.) 50px (3. juni 1861) : Dannebrogordenens Hæderstegn (D.Ht.) (1861) : Storkommandør af Dannebrogordenen (S.Kmd.) 50px (1869)

Udenlandske dekorationer Anhaltske hertugdømmer: Storkors af Albrekt Bjørnens Husorden 50px (1863)Hof- und Staats-Handbuch des Herzogtum Anhalt (1867) "Herzoglicher Haus-orden Albrecht des Bären" p. 18 : Ridder af Troskabens Husorden 50px (1881)Hof- und Staats-Handbuch des Großherzogtum Baden (1896), "Großherzogliche Orden" pp. 62 , 76 : Ridder af Berthold den Førstes Orden 50px (1881) : Ridder af Sankt Hubertusordenen 50px : Storkordon af Leopoldsordenen 50px : Ridder af Sankt Kyrillos og Sankt Methodios' orden 50px : Storkors af Sankt Aleksanders orden 50px Ernestinske hertugdømmer: Storkors af Den Saksisk-Ernestinske Husorden 50px : Storkors med kæde af Sankt Olavs Orden (No.St.O.1.*) 50px (1862) : Ridder af Hosebåndsordenen 50px (1896) : Ridder af Serafimerordenen 50px (1862) : Storkors af Sankt Stefans Orden 50px (1873)

Børn