Jarl André Bjerke (født 30. januar 1918 i Oslo, død 10. januar 1985 smst.) var en norsk forfatter, gendigter, lyriker og skakspiller som blev toneangivende i efterkrigstidens norske litteratur- og sprogdebat, henholdsvis som forkæmper for traditionel verseform og riksmålssagen. Han var søn af forfatterne Ejlert Bjerke og Karin Bjerke (født Svensson), og fætter til forfatteren Jens Bjørneboe.
Biografi thumb|Indgangsdøren til Schønings gate 25a i Oslo, hvor Bjerkes drengeværelse var samlingspunkt for kreativ ungdom. Bjerke debuterede i 1940 med digtsamlingen Syngende jord. Meget produktiv og alsidig skrev han digte både for børn og voksne, kriminalromaner under pseudonymet "Bernhard Borge", essays og sagprosa, blandt andet om sprog. Bjerke var ivrig riksmålstilhænger, og var aktiv i Riksmålsforbundet i en årrække, blandt andet som redaktør af bevægelsens tidsskrift Ordet. Han har også oversat og gendigtet både dramatik (af Shakespeare, Molière, Goethe og Racine, musicalen My Fair Lady), lyrik (af Rudyard Kipling, Dorothy Parker og Edgar Allan Poe) og prosa (af Hermann Hesse, Heinrich Heine og Karen Blixen).
Vigtige temaer i Bjerkes produktion Et vigtigt tema i Bjerkes produktion, som er specielt fremtrædende i hans digtsamlinger, er hans evige længsel efter barndommen. Dette ser man tydeligt i digtet Tapt paradis (i digtsamlingen Syngende jord (1940)), som handler om hans voksne møde med sin barndoms have.
André Bjerke udgav ni essaysamlinger. Forfatteren Henning Hagerup skrev i tidsskriftet Vagant (2007) om Bjerkes essayistik. Hagerup kalder Bjerkes analytiske ståsted - hans ethos - for radikal antroposofi. Hagerup finder at et gennemgående tema i Bjerkes essays er kampen mod dehumaniseringen, og mener, at han i 1950'erne var en af de norske skribenter, som mest resolut forfægtede et humanistisk syn på samfund, etik og naturvidenskabelig forskning. (Hagerup, s. 75). Hagerup mener endvidere, at Bjerke skriver i spændet mellem et dybt seriøst etisk engagement og en munter, legende holdning til verden. (Hagerup, s. 78).
Et andet tema er humorens stilling i Norge. Hvis man brugte humor, blev man ofte anset som mindre seriøs. Bjerkes kritik af denne holdning ser man bl.a. i novellen Dikteren, rusen og alvoret (udgivet som hørespilsmanuskript i tidsskriftet Ordet nr. 10, 1953, omarbejdet til novelle i bogen Tryllestaven, 1961).
Kriminalforfatter med interesse for psykoanalyse thumb|250 px|Norwegian Air Shuttle med André Bjerkes portræt på halen. På originalfotoet holder Bjerke en cigaret mellem fingrene; den er her fjernet.
Bjerke er en af Norges mest fremtrædende krimiforfattere gennem tiderne. Han skrev sine kriminalromaner under pseudonymet Bernhard Borge. Hans debutroman Natmennesket kom i 1941 og var inspireret af psykoanalysen. Psykoanalysen var meget aktuel i Norge i 1930'erne. Året efter (1942) kom hans mest kendte roman: De dødes tjern. Denne blev filmatiseret i 1958 af Kåre Bergstrøm, og Bjerke spillede selv en af rollerne. Bjerke selv blev imidlertid mere optaget af såkaldt irrationelle og okkulte fænomener, noget som blandt andet afspejler sig ved, at han i filmversionen spiller en talsmand for overnaturlige fænomener. Døde mænd går i land (1947) er en meget spændende kriminalgyser. Skjult mønster (1950) er en psykoanalytisk kriminalroman af høj klasse.
Arbejdsliv Han skrev også hørespil. (Bl.a. novellen Tryllestaven blev tilrettelagt for radio i 1960'erne.) Bjerke har sammen med Odd Eidem skrevet komedier, hvoraf Tror du jeg spøker? blev opført i København og Ålborg i 1953.
Bjerke var en ivrig foregangsmand for fjernsynet. Han var med i prøvesendinger i slutningen af 1950'erne og dukkede stadig op i fjernsynsruten i løbet af 1960'erne og 1970'erne. TV-serien Streiftog i Grenseland (1971–72), som han lavede sammen med Harald Tusberg, blev planlagt som 7 programmer; det blev til slut 6. Serien omhandler bl.a. parapsykologiske fænomener og alternative behandlingsmetoder for sygdomme. Et program var om Loch Ness-uhyret. Serien vakte stor opsigt, og Tusberg mener i sin bog Litt av et liv! at det var første gang, et fjernsynsselskab noget sted behandlede hele den daværende række af okkulte fænomener. (Tusberg, s. 218)
Han var en af initiativtagerne til Det Norske Akademi for Sprog og Litteratur, og formand for Forfatterforeningen av 1952 fra 1961 til genforeningen med Den Norske Forfatterforening i 1966. Bjerke overtog redaktionen af Riksmålsordlisten efter Arnulf Øverland. I tilgift var han redaktør for tidsskriftet Ordet 1950–1966.
Han var en dreven skakspiller og havde skakprogrammer i både radio og fjernsyn. Bjerke deltog selv i flere skakturneringer i 1950'erne.
Bjerke var et sjældent talent som oversætter. I 1972 havde han gendigtet otte af Shakespeares dramaer på norsk, og blev belønnet med Norsk Kulturråds oversætterpris på kr 15.000. Da han gendigtede En midsommernatsdrøm i 1955 oversatte hans første kone Mette stykket til norsk prosa; Bjerke gendigtede dette til femfodede jamber. Lige før tidsfristens udløb arbejdede han 32 timer i stræk uden søvn, og havde omdøbt En midsommernatsdrøm til Et vinterdagsmareridt. Shakespeare er kendt for sine nærmest uoversættelige ordspil, og Bjerke tog "hævn" ved at skrive et digt, han mente, Shakespeare aldrig ville kunne have gendigtet på engelsk, nemlig En handelsrejsendes liv, her gengivet i udsnit som typisk for Bjerkes evne til at se sprogets muligheder: Peter Normann Waage: André Bjerke - i kampens glede (s. 496-7), forlaget Aschehoug, Søren Sydpå hed en mand fra syd, som nordpå gik i land fra båden som han var om bord på, og der traf han Nora Nordpå. (Sydpå er en kavaler på fyrre - dem som kvinder ser på, og som kvindesjælen tror på, men som altså driver hor på små forretningsrejser nordpå.) ... Der behøves ikke mange ord på at besnære frøken Nordpå. "Sig mig, hvilket rum De bor på?" "Jeg har rum med egen dør på.Kom De bare ind, hr. Sydpå!" Snart har Sydpå sat likør på bordet, hvorpå Sydpå klør på ben med silkestrømpeflor på, hvilket lille frøken Nordpå afgjort sætter megen pris på. (Det er hendes fnis bevis på.) Derpå - er der sat censur på måden Sydpå drev amour på. Det besøg dér blev han far på. Brevet fik hun aldrig svar på, for han tog til næste fest på små forretningsrejser - vestpå. Kvinder! Ikke se og hør på denslags mænd! For mænd som Sydpå bli'r man mor på at man tror på. (Man er sur på Sydpå nordpå!) (Fra samlingen En jæger og hans hund, 1958)
Sidste år thumb|Bjerke i stuen i barndomshjemmet, Schønings gate 25a i Oslo, omkring 1980. Foråret 1981 havnede Bjerke i rullestol efter en blodprop i hjernen/slagtilfælde. Han fik et nyt slag i januar 1985 og døde lidt senere med sine børn og to af sine koner ved sengen. Peter Normann Waage: André Bjerke - i kampens glede (s. 509)
André Bjerke boede i Schøningsgade 25a i Oslo store dele af sin barndom og sit voksne liv. I 1997 blev der sat et relief op af ham på bygårdens væg som gave fra Riksmålsforbundet og forlaget Aschehoug. Bjerke er gravlagt på Vestre gravlund i Oslo, sammen med sin far Ejlert, sin tredje kone Gerd og sin faster Emmy Bjerke.
Vilde Bjerke, André Bjerkes datter (som flere af hans mest kendte børnevers er skrevet til), udgav i 2002 erindringsbogen Du visste om et land. Om min far André Bjerke. https://www.aftenposten.no/kultur/i/LM8Oq/Alt-om-sin-far Hun har også selv udgivet digte. Lena Storvand: "Vilde Bjerke i sin fars fodspor", VG, 7. februar 2013
Bibliografi Lyrik Syngende jord, 1940 Regnbuen, 1946 Fakkeltog, 1942 Fremmede toner. Et udvalg af verdenslyrikken i norsk gendigtning., 1947 Eskapader, 1948 Dikt om vin og kjærlighet, 1950 Den hemmelige sommer, 1951 Prinsessen spinner i berget, 1953 Slik frøet bærer skissen til et tre, 1954 En kylling under stjernene, 1960 Med alle mine fugler (hundrede digte) 1965 En skrift er rundt oss, 1966 Skyros, Egeerhavet, 1967 Det finnes ennu seil, 1968 En helt almindelig lek (digte i udvalg) 1973 Et strå i vind, 1974 Sol, måne og elleve stjerner (udvalgte digte), 1975 Samlede dikt, 1977 (to bind) Samlede dikt, 2003 (samlede lyriske digtning, for første gang komplet) I byen min, 1979 Hverdagsmirakel og andre efterladte digte, 2001
Kriminallitteratur Natmennesket, 1941 De dødes tjern, 1942 (blev filmatiseret (1958)) Døde mænd går i land, 1947 Skjult mønster, 1950 Enhjørningen, 1963 (blev filmatiseret med titlen "Klokker i måneskinn" (1964)) Onkel Oscar starter opp, 1970 (kriminalnoveller, sammen med Harald Tusberg) Onkel Oscar kjører videre, 1970 (kriminalnoveller, sammen med Harald Tusberg) Hobbydetektiven: historiene om Klaus Vangli, 1971 (kriminalnoveller)
Faglitteratur Hva er god stil? 1955 Rim og rytme: en liten verselære, 1956, i senere revideret udgave som Rytme og rim Nye bidrag til Goethes farvelære, Kosmös Forlag, Stockholm 1961 Hva er godt riksmål? Spørsmål og svar, 1962 Arnulf Øverland – vårt sprogs konservator og fornyer, 1965 (om Arnulf Øverland) Dannet talesprog, 1966 Hva er godt riksmål? Spørsmål og svar, 1967 Spillet i mitt liv: en amatør ved sjakkbrettet, 1968 Grenseland – fem år efter, 1977 (m/ Harald Tusberg) Versekunsten: rytme og rim, 1980, 2000 (omarbejdet udgave af Rim og rytme fra 1956)
Novellesamlinger Tryllestaven – Syv historier om noe bortenfor, 1961 Fortellinger ved peisen, 1981 (noveller i udvalg)
Essaysamlinger Fuglen i fikserbildet: fragmenter av en livsanskuelse, 1955 Vitenskapen og livet, 1958 Babels tårn, 1959 Sproget som ikke vil dø – Rapporter fra riksmålets krigshistorie, 1964 Reiser gjennom århundrene – I syv stilepoker, 1967 Hårdt mot hårdt, 1968 I syklonens sentrum, 1970 Å kunne eller ikke kunne – Strøtanker om fag, 1970 Med kritiske øyne, 1971 (Nytårshilsen fra Aas & Wahls bogtrykkeri) Djevelens omgangsfelle, 1974 I kampens glede, 1982 (et udvalg af essays fra tidligere samlinger)
Humoristiske publikationer Den bakvendte boken, 1949 (m/Odd Eidem og Carl Keilhau) Den bakvendte familieboken – ved tre av dem 1951 (m/Odd Eidem og Carl Keilhau) Den bakvendte familieboken – ved to av dem 1955 (m/ Carl Keilhau)
Børnebøger Fabelen om Gry og Gruble, 1948 – illustreret af Knut Yran For moro skyld 1956 – børnerim med tegninger af Mette Borchgrevink Mere moro 1957 – børnerim med tegninger af Mette Borchgrevink André Bjerkes ABC – udgivet af Riksmålsforbundet 1959 Fru Nitters datter 1966 – børnerim med tegninger af Mette Borchgrevink Moro-vers 1980 – samlede børnedigte med illustrationer af Rune Johan Andersson, senere udgaver 1995 og 2000 kun med et mindre udvalg og illustrationer af Fam Ekman og Svein Nyhus
Samlinger For anledningen (prologer gjennom 15 år), 1963 Før teppet går opp (prologer gjennom 25 år), 1973
HørespilHartenstein, Tilman: Det usynligeteatret: Radioteatrets historie 1926-2001, Oslo 2001, s. 203-204 Stokken (produceret 1953, reprise 1953) Dikteren, rusen og alvoret (produceret 1953) Døde mænd går i land (kriminalroman af Bjerke under pseudonymet Bernhard Borge, dramatiseret af Bjørn Carling, fem dele, produceret 1988, reprise 1996) Gjengangernatt (episode tre af Fredløs blant de døde, produceret 1987, produceret 1987, reprise 1988 og 2001) Troll i ord (episode seks af Fredløs blant de døde, produceret 1987, reprise 1988) De dødes tjern (kriminalroman af Bjerke under pseudonymet Bernhard Borge, dramatiseret af NRK Radioteateret ved Jan Faller, fire dele, produceret 2007)
Oversættelser og gendigtninger
Hans mest kendte oversættelser og gendigtninger (oversættelsesår i parentes):
De profundis ; og Balladen om Reading fengsel af Oscar Wilde (1950). Hans far Ejlert Bjerke gendigtede De Profundis, André Bjerke gendigtede Balladen om Reading fengsel. Spoon River-antologien af Edgar Lee Masters (1950). Misantropen af Molière (1957). En sommernattsdrøm af William Shakespeare (1958). Fra 1996-udgaven under titlen En midtsommernattsdrøm. Hamlet af William Shakespeare (1958).